Vent ikke med zinkfri fravænning

Udgivet d. 29-04-2022

Snart går mange medarbejdere på ferie, og så kan man nemt komme til at mangle hjælp i stalden, når det går løs.

De fleste har sikkert bemærket det tikkende ur på Landbrugsavisens forside. Nedtællingen til zinkfri fravænning er i gang. 

Men der kan sagtens være flere, som har udskudt at komme i gang, og det er en dårlig ide, for det er langtfra så nemt for alle, som man kan læse flere steder. 

 - Det er med at komme i gang, for det er ikke problemfrit at opnå zinkfri fravænning. Snart vil der være medarbejdere, der afholder ferie. Så hvis man venter, kan man nemt komme til at mangle hænder i stalden, når det går løs, siger Jonas From Katholm, der er rådgiver hos SvineRådgivningen.

 

Robuste smågrise

Der er næppe nogen hurtig genvej til zinkfri fravænning. Og fordi ikke to bedrifter er ens, er det ikke sikkert, at det er nok at kopiere andres løsninger, som man kan læse om i forskellige medier. 

Nogle artikler fokuserer på enkeltelementer, men det er alt for simpelt, hvis man spørger Jonas From Katholm. Det er nemlig hele vejen rundt, at setuppet skal fungere, hvis ikke produktiviteten skal lide unødvendigt.

Derfor råder han til at komme i gang med sine forsøg. Det kan nemlig tage tid at knække koden.

 - Prøv dig frem, og justér løbende. Det kan tage tid, og derfor er det vigtigt, at man kommer i gang nu. Og har man brug for faglig sparring, vil jeg anbefale, at man tager fat i en rådgiver, siger han.

Hvis du er interesseret i at få gode råd til zinkfri fravænning, kan du melde sig til fyraftensmødet den 2. Juni i Herning via dette dette link

 

- Prøv dig frem, og justér løbende. Det kan tage tid, og derfor er det vigtigt, at man kommer i gang nu. / Jonas From Katholm

Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere