Udgivet d. 30-10-2023
Hvis du bygger farestalden om til løsgående søer, skal du have regnet rigtig godt efter, hvad det vil betyde for dine produktionsomkostninger. BAT-kravene er skruet sådan sammen, at det kan betyde reduktion af dyreholdet eller væsentlige investeringer i virkemidler til ammoniakreduktion.
Et af de emner, mange griseproducenter diskuterer i øjeblikket, er ombygning eller nybygning af farestalde til løsdrift. Ikke mindst set i lyset af, at man kan få et tilskud, som umiddelbart kan lyde lukrativt. Men spørger man seniorrådgiver ved SvineRådgivningen Heidi Birch Wentzlau, er det vigtigt, at man får regnet ordentligt efter, inden man kaster sig ud i det. Der kan nemlig ligge langt højere driftsomkostninger og vente på den anden side af investeringen.
- Det kan lyde besnærende med tilskud til ombygning, men økonomien i en sådan investering er ikke rosenrød, bare fordi man får tilskud. Hvis ikke tager højde for de politisk vedtagne BAT-krav til denne type stald, kan man få sig en ubehagelig overraskelse, når projektet skal regnes igennem, siger hun.
Kravene kan for mange betyde et lavere dækningsbidrag pr. årsso sammenlignet med kolleger der fastholder opstaldningen i kassestier så længe det er lovligt.
- Og hvad er et tilskud så værd, hvis det hurtigt spises op af andre, lovpligtige investeringer, som følger med, når man skifter til løsdrift? De investeringer skal også forrentes, må man huske, siger hun.
For at forstå hendes pointe, er vi nødt til at dykke ned i, hvad BAT-kravene er.
En umulig vision?
Landbrug & Fødevarer har som en del af sin 2050-vision, at alle søer skal være i løsdrift. Og for at nå dertil opfordres der til, at man fra 1. januar 2023 bør tænke dette ind i eventuelle byggeplaner, og visionen er sympatisk.
Men politisk har man vedtaget ammoniak-emissionskrav, de såkaldte BAT-krav, som bliver meget svære at overholde, når søerne går frit – og ikke mindst på f.eks. en fulddrænet bund. Emissionen beregnes som bekendt ud fra arealet af stien, og da søer i løsdrift har et areal, der er omtrent 30% større, vil det betyde en større ammoniakudledning.
- Det er simpel fodgængermatematik. Dermed bliver det svært at leve op til den miljøgodkendelse, som følger med byggeriet. Det betyder, at man har to valg, hvis man altså er afhængig af lån for at finansiere byggeriet. Enten kan man bruge flere penge på ammoniakreducerende teknologier, eller også kan man reducere antallet af produktionskvadratmeter og dermed også reducere antallet dyr, siger Heidi Birch Wentzlau.
Det er nemlig langtfra billigt at finansiere f.eks. luftrensere, forsuring eller andre teknologier. Alle disse teknologier påvirker ikke bare investeringsbudgettet, men bidrager også med højere driftsomkostninger og dermed lavere DB.
- Det er de færreste, der har penge stående til investeringer i nye stalde, det betyder, at man skal låne pengene. Men jeg er sikker på, at f.eks. banken ikke vil være begejstret for, at man reducerer størrelsen af dyreholdet for at få lov til at bygge de nye dyrevelfærdstilpassede stalde, siger hun.
En politisk opfordring
Ifølge Heidi Birch Wentzlau er der en meget stor interesse for at omlægge til løsdrift blandt griseproducenterne.
- På Grisekongressen var det tydeligt, at der er mange, som utroligt gerne vil det her. Der er vilje og gåpåmod, og det gjorde mig oprigtig glad. Men jeg sad også med en underlig smag i munden, fordi vi aldrig har fået undersøgt ordentligt, hvad ammoniakemissionen reelt er fra de forskellige typer løsdrift. Så de nuværende krav er ikke baseret på et ordentligt vidensgrundlag, men fastsat ud fra normer og målinger lavet på kassestier. Og ud fra det, vi allerede ved, kan jeg se, at de er for stramme, siger hun.
Derfor opfordrer hun til, at man fra politisk side justerer BAT-kravene, hvis der skal komme skub i omstillingen til løsdrift.
- Hvis man sætter sig ned med sin rådgiver og regner godt efter, kan investeringen betyde fortjenester for alle andre end landmanden selv. Som reglerne er nu, hæmmer det omstillingen til løsdrift. Hvis man fra politisk side vil understøtte omstillingen, skal man lempe lidt på BAT-kravene, så de er mere realistiske, slutter hun.
Hvis du selv går med tanker om at investere i løsdrift, anbefaler Heidi Birch Wentzlau, at du får en uvildig rådgiver til at hjælpe dig med at regne efter, om det kan betale sig.
Hvis man sætter sig ned med sin rådgiver og regner godt efter, kan investeringen betyde fortjenester for alle andre end landmanden selv." -Heidi Birch Wentzlau
Tilmelding til nyhedsbrev
