To markante personligheder stopper i SAGROs bestyrelse og ejerforeninger

Udgivet d. 20-01-2023

Der skal findes nye kandidater til Lone Andersen og Sven Agergaard

Når der er valg til SAGROs ejerforeningsbestyrelser bliver det uden kandidatur fra to formænd. Nemlig Sven Agergaard fra Herning Ikast Landboforening og Lone Andersen fra Familielandbruget VEST-jylland.

Både Sven Agergaard og Lone Andersen er medlemmer af SAGROs bestyrelse, hvor de derfor også stopper. Sven Agergaard bestrider posten som formand i SAGROs bestyrelse, så derfor skal der findes en ny formand.

 

 

- Jeg har været med som enten næstformand eller formand i 11 år. Det har været en helt fantastisk rejse, og jeg er glad og stolt af de ting, vi har udrettet med SAGRO, siger Sven Agergaard, der var en af arkitekterne bag fusionen til SAGRO i 2016.

Lone Andersen fortsætter dog som viceformand i Landbrug & Fødevarer, og som formand for Familielandbruget på landsplan. En post hun har varetaget i 10 år.

- Jeg vil fokusere på det landspolitiske arbejde, og der er gode unge kræfter i Familielandbruget VEST-Jyllands bestyrelse, der er klar til at tage over, siger hun.

Sven Agergaard er her flankeret af SAGROs administrerende direktør Torben Jensen, da SAGRO blev en realitet i 2016. Det skete med fusionen af rådgivningsvirksomhederne Heden & Fjorden og Jysk Landbrugsrådgivning.

 

Lone Andersen i dialog med tidligere miljøminister Connie Hedegaard til SAGROs klimakonference.


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere