Tjente på mælk og tabte stort på svin

Usædvanligt lave noteringer, tørke og høje foderpriser gjorde 2018 til et af de hårdeste år for de danske svineproducenter, hvor særligt smågriseproducenterne blev ramt.

Året endte dog med sorte tal på bundlinjen for både planteavlerne og mælkeproducenterne.

Det viser en større gennemgang af 400 regnskaber, som LandboNord, LMO, LandboSyd og SAGRO har foretaget.

For en del af de danske landmænd vil 2018 blive husket som et år, der var præget af tørke på marken og særdeles volatile priser på både kød, mælk og korn.

Især svineproducenterne blev ramt af en perfekt økonomisk storm i form af lave svinenoteringer, en tørkeramt sommer, som betød et markant fald i markens udbytter, og en tilsvarende stor stigning i prisen på foder.

Det har resulteret i et gennemsnitligt underskud efter finansiering på -219.000 kr. for slagtesvineproducenterne og -451.000 kr. for smågriseproducenterne.

De store underskud for svineproducenterne står i skarp kontrast til sidste år, hvor resultatet for slagtesvineproducenterne endte med et plus efter finansiering på 608.000 kr. i snit og et ditto plus på 2,75 mio. kr. for smågriseproducenterne.

Det viser en gennemgang af i alt 400 landbrugsregnskaber fra rådgivningsselskaberne LandboSyd, LandboNord, SAGRO og LMO forud for rådgivningshusenes økonomikonferencer i februar. De fire spillere er nogle af de største i branchen, og den enorme datamængde er en nødvendighed for at skabe valide konklusioner på landbrugets tendenser.

”Svineproducenterne har i løbet af året fået lussinger på begge kinder som resultat af en lav notering og høje foderpriser. Især prisen på grisen har ført til store underskud, og den rammer særligt hårdt hos smågriseproducenterne. For mange har 2018 været en overlevelseskamp, og nu må vi håbe på, at vi er ved at ride stormen af, og at priserne retter sig i den nære fremtid”, fortæller Lasse Frost, afdelingsleder for LMO Business.

Tørkens effekter på 2018-høsten påvirker resultatet for året, men den skubber ikke til likviditeten hos svineproducenterne. Det skyldes, at udgiften for de tomme kornlagre først slår igennem i første halvår af 2019, hvor lagrene skal fyldes for at nå næste høst. Den ringe høst fik dog betydning for foderpriserne, som steg 20-30 procent over året.

Mælken fortsat i plus

For de danske mælkeproducenter er historien dog mere positiv. Her er der over en bred kam sorte tal på bundlinjen, hvilket udmønter sig i fortsat gældsafvikling, investeringer i fremtiden og konsolidering.

De konventionelle mælkeproducenter har i snit landet et resultat i 2018 på 800.000 kroner efter finansiering. Det er dog en halvering i forhold til sidste års resultat.

Halveringen af resultatet skyldes bl.a. et tab i stalden på godt 400.000 kr. som følge af lavere mælkepris og højere foderomkostninger. Tørken har tilsvarende kostet den enkelte mælkeproducent 200.000 kroner i marken.

Økologerne blev noget hårdere ramt af tørken end de konventionelle, og det har betydet, at deres gennemsnitlige resultat i 2018 faldt til 600.000 kroner svarende til 1/3 af året før. Det, sammenholdt med at de fortsat investerer, betyder, at de kommer ud med en samlet større gæld. 

”Det er bemærkelsesværdigt, at mælkeproducenternes fremstillingspris er steget i en periode, hvor vi ser faldende mælkepriser. Derfor er det så afgørende, at der er et fortsat fokus på optimering. På det område er vi optimistiske, for vi ser muligheder. Det er ikke kun på omkostninger, men også på udbytter i mark og stald”, siger Anne-Mette Søndergaard, chefkonsulent for Strategi & Virksomhedsøkonomi i LandboNord.

Hos økologerne har man dog holdt fremstillingsprisen i ro for året.

”Isoleret set har økologerne kunnet fastholde fremstillingsprisen som følge af en pæn ydelsesstigning på godt 300 kilo. Det lader til, at de ekstra investeringer, vi ser, har påvirket ydelsen i en positiv retning, så de har kunnet fastholde fremstillingsprisen i et år med stigende foderomkostninger. I så fald er økologerne godt rustet til fremtiden”, siger afdelingsleder for SAGRO, Økonomi & Strategi, Carsten Ladegaard Jakobsen.

Højere priser giver plus hos planteavlerne

På planteavlssiden har de økonomiske nøgletal kun forskubbet sig marginalt fra 2017 til 2018.

Et fald i udbytter som følge af tørken – med stor variation fra landsdel til landsdel - er blevet opvejet af markant bedre afregningspriser.

I snit giver det et dækningsbidrag på 1.068.000 kr., hvilket er på niveau med 2017. Samlet set betyder det, at planteavlerne i gennemsnit har haft et resultat på omkring 328.000 kr. efter finansiering i 2018.

”Tørken har givet haft stor indflydelse på 2018-høsten, men vi har set en pæn stigning i afregningspriserne, og dermed ligger de økonomiske resultater bemærkelsesværdigt tæt på resultaterne fra 2017,” siger afdelingsleder i LandboSyd Anders Peter Frederiksen.

Dyk nærmere ned i tallene

Hør mere om tallene bag analysen ved Økonomikonferencen den 6. februar i Billund og Herning.