Strukturudviklingen tøver i kvægbruget

Hos de konventionelle mælkeproducenter har året budt på et resultat på en rund mio. kr., hvilket er en stigning på 150.000 kr. i forhold til året før. Det siger analysen af de først 400 regnskaber fra 2019, som SAGRO har analyseret sammen med LandboSyd, LandboNord og velas.

Dækningsbidraget pr. ko er derimod faldet en anelse til 13.600 kr., eftersom omkostningerne er steget. Samtidig er prisen pr. kg mælk også faldet fra 2,65 kr. til 2,61 kr.

2018 blev som bekendt et år præget af tørke, og det kommer som forventet til at berøre dansk landbrug flere år ud i fremtiden. Analysen viser nemlig, at landmænd har investeret betydeligt i at genopbygge deres lagre af grovfoder.

I snit er værdien af foder på lager steget betragteligt pr. bedrift, og opbygningen af lagrene har også haft en betydning for den generelle udvikling i landbruget.

”Vi kan se, at bedrifterne i gennemsnit kun er steget med tre køer og tre hektar jord i forhold til året før. Det tyder på, at landbrugene ikke udvider i det tempo, vi ellers har set de foregående år – blandt andet fordi de ikke har haft fodergrundlaget til det”, siger Louise Rødkær Hermansen, strategi- og virksomhedskonsulent i LandboNord.

Analyseresultaterne viser også et lille fald i investeringsniveauet, og i snit investerede hver mælkeproducent godt 200.000 kr. mindre i 2019 end året før.

Kendetegnende for de økologiske mælkeproducenter er, at de har forbedret deres årsresultat – primært på grund af indtjeningen i marken.

Mindre mælkeproducenter klarer sig bedst

For mælkeproducenterne forventes der et nogenlunde uændret resultat, når kalenderen for 2020 udrinder. Det inkluderer en svag stigning i mælkeprisen men også en svag stigning i omkostningerne.

Analysen for nu peger dog på, at det ikke har været fordelagtigt at være en stor dansk mælkeproducent i 2019, fortæller Louise Rødkær Hermansen, strategi- og virksomhedskonsulent i LandboNord.

Noget tyder nemlig på, at flere mælkeproducenter er gået glip af stordriftsfordelene i det forgangne år, og den bedste fjerdedel er kendetegnet ved at omfatte flere mindre mælkeproducenter. Overraskende nok får den gruppe ikke en høj mælkepris, men de formår at producere mere mælk og have et højere dækningsbidrag pr. ko på grund af færre omkostninger.

Omvendt er den gruppe, der klarer sig dårligst, større mælkeproducenter med flest køer og mest jord.

”Det er derfor vigtigt at have en strategi for virksomheden – også for 2020. Hvad enten man er en stor eller mindre mælkeproducent, så kan det være interessant at se nærmere på, hvad man kan gøre for at optimere sin virksomhed, inden man tager beslutningen om at høste potentielle stordriftsfordele ved en eventuel udvidelse. I gennemsnit er bedrifterne i 2019 kun vokset meget lidt, så noget tyder på, at mange tøver med at udvideantallet af køer i øjeblikket”, siger strategi og virksomhedskonsulent i LandboNord, Louise Rødkær Hermansen.