Udgivet d. 28-04-2022
Det forventes at entreprenører begynder at så Faunastriber i starten af maj. Hvis du vil nå at tilmelde dig det populære projekt er det derfor sidste chance NU
Som landmand udvælger du de steder på dine arealer, hvor du ønsker at få sået faunastriber - typisk på arealer, som er i kanten til marker. Du pløjer eller fræser selv arealerne, der skal sås - helst umiddelbart før såning. Hvorvidt du ønsker en stribe midt i marken eller langs skel/hegn/skov eller andet, er helt op til dig.
Hvis der er en kile i marken, kan du eventuelt lave det, så du får ”rettet marken op.” Dog må striben/kilen maks. være 10 meter bred, hvor den er bredest.
Når du har tilmeldt dig, bliver der sået med en 3-meters såmaskine, så det vil være mest hensigtsmæssigt at vælge 3, 6 eller 9 meters bredde. Da der både er enårige og flerårige plantearter i blandingen, må du gerne tænke ind i placeringen, at striben kan få lov at ligge i flere år. Det er meget vigtigt at striben får lov at stå mere end et år, for at komme faunaen til størst mulig gavn.
HUSK at Faunastriberne kommer bedst til gavn for dyrene når de får lov at stå gennem flere år.
Maks. 800 m. Faunastriber fordelt på op til fire lokaliteter (inklusiv frø) = 1.200 kroner + moms.
Tilmeld dig projektet her
Folk fra landboforeningerne og de grønne organisationer har været mødtes for at lave skiltene til årets Faunastriber.
Så smukt kommer Faunastriberne til at stå når de kommer op af jorden - til glæde og gavne for både insekter, fugle, dyr og mennesker.
Tilmelding til nyhedsbrev