Udgivet d. 23-05-2018
Videnskabeligt forsøg udført af SAGRO i samarbejde med SEGES dokumenterer stort indtægtstab for landmænd
Tekst: Lilli Snekmose
Bramgæs er ikke billige at have på kost.
Et videnskabeligt forsøg med 24 afmærkede kvadratmeter på tre forskellige marker i området ved Sneum Sluse dokumenterer, at bramgæssene på visse marker rydder hele græsudbyttet til 1. slæt.
Kun i forsøgets indhegnede områder, som bramgæssene var forhindret adgang til, var der græs tilbage. Resten af marken var ædt.
At synderen virkelig er bramgæs, fremgår af den minutiøse optælling af gåselort, som forsøgsmedarbejderen har gennemført hver anden uge de seneste par måneder. Ved den seneste optælling blev der inden for én enkelt kvadratmeter talt 45 gåselorte.
Bramgæs er ikke billige at have på kost from SAGRO on Vimeo.
Ved at høste de indhegnede arealer kort før den 20. maj, hvor gæssene trak nordpå til ynglepladserne i Nordskandinavien, blev det tydeligt, hvad landmanden havde mistet. Hvis gæssene ikke havde græsset på marken, ville den på daværende tidspunkt have givet 6.550 kg pr. ha. Men gæssene havde gjort rent bord, så landmanden står tilbage med et nul i udbytte på det vigtige, proteinrige 1. slæt.
Forsøget fortsætter henover sommeren, hvor de samme 24 kvadratmeter er i fokus. På den måde får man svar på, om gæssenes nedbidning af græsmarkerne også har effekt på 2., 3. og 4. slæt.
De interessante forsøgsresultater vil indgå i landbrugets kamp for at få dokumenteret, hvor store skader, bramgæs giver i marsken, efter at arten de seneste år er eksploderet i antal.
Bramgæssene har efterladt "visitkort". Til gengæld er alt græs bidt ned til sokkeholderne.
Tilmelding til nyhedsbrev
