Slip for bøvl og ærgrelser – og gør gavn for vildt og natur

Udgivet d. 03-11-2021

Du kan sandsynligvis få mere ud af dine dårlige, ukurante arealer og de bløde pletter i marken, hvis du ikke dyrker dem

Tænk på dine lave, ukrudtsbefængte arealer i vårbyg-, raps- eller majsmarken. De giver dig en masse besvær.
Du fik sået for sent, høsten blev sen og besværlig, datoen for såning af efterafgrøder stressede dig, og efterafgrøderne ser ikke ud til at blive til noget særligt. Måske bliver arealet underkendt i en kontrol? Eller fik du en N-reduktion, fordi efterafgrøderne først kunne sås efter den 20. august?

Hvad fik du så ud af det hele? En underskudsforretning!
Hvis du kender den oplevelse, bør du reagere på det! For der findes et bedre alternativ – arbejdsmæssigt og økonomisk.

Du får stadig din EU-støtte

Hvis områderne tages ud af markplanen og ligger brak, så du fremover blot skal slå dem ned én gang om året, får du stadig din EU-støtte, og du kommer aldrig i knibe i forhold til datotyranniet omkring efterafgrøder.

Få din planterådgiver til at tegne de dårlige arealer og de bløde pletter ud af mark- og gødningsplanen, når I mødes for at planlægge næste sæson.

Ved at braklægge arealer, hvor du har svært ved at holde økonomien hjemme ved at dyrke korn, raps eller majs, kan du samtidig få opfyldt nogle af kravene til efterafgrøder, og derved mindske risikoen for at blive reduceret i gødningskvoten eller i den grønne støtte. (Se oversigt med omregningsfaktorer på side 19).

Det er også en god idé på samme måde at tegne bræmmer ind langs vandløb og søer, så du aldrig kommer i konflikt med afstandsreglerne.

Engang var det godt landmandskab at dyrke hver en krog. I dag er det godt landmandskab at skabe naturfremmende elementer, som gavner biodiversiteten og tager hensyn til klima- og bæredygtighed.

Intelligent placering

Snak med din planterådgiver om at få områderne med brak placeret intelligent.

Det er fx smart at lægge dem mellem sprøjtesporene i marken.

Af bitter erfaring ved landmænd, at man skal være forsigtig med at ”invitere naturen indenfor”. Naturelementer har i mange tilfælde senere vist sig at være en hindring for bedriftens videre udvikling.

Selv om arealer bliver braklagt, vil det ikke blive beskyttet natur året efter. Som hovedregel vil der gå minimum 8 til 10 år, før arealet vil kunne blive beskyttet. Randpåvirkningen fra markdriften vil også mindske risikoen for, at det bliver §3-beskyttet natur. Din planterådgiver kan reglerne på fingrene, og blot du overholder dem, vil braklægning ikke komme til at blokere for en senere udvikling.

Hvorfor køre ud og sidde fast, når du kan køre udenom og gavne naturen?

Tab af harmoniareal?

At miste et harmoniareal ved at udlægge brak kan være en hindring for nogen, men det koster også at forsøge at dyrke et areal, hvor udbyttet udebliver, eller man sidder fast med gyllevognen hvert år. Derfor kan der være økonomi i at afsætte gyllen til en nabo og udtage de trælse arealer til brak. Da der ofte vil være tale om mindre arealer, vil det i det store billede kun gavne økonomien.

Brak og blomster

Brak er med til at skabe natur og levesteder for vores insekter og vildt. Et braklagt areal bliver naturmæssigt bedre år for år – du vil opleve, at der dukker nye arter op, og at blomster afløser hinanden, så der hen over hele sæsonen er noget for bier at trække på.

Et braklagt areal vil både være til gavn for landmanden og naturen, da det vil fungere som et åndehul i et til tider monotont landskab, præget af intensiv landbrugsdrift. Naturen vil hurtigt respondere på, at der kommer sådanne områder i eller langs marken.

I kiler og i små marker kan der også med fordel etableres blomsterbrak eller bestøverbrak. Kravet for blomsterbrak er, at der skal udsås en blanding af mindst 2 forskellige frø- og nektarproducerende plantearter pr. m².

Ved bestøverbrak skal der udsås en blanding af mindst 3 forskellige pollen- og nektarrige plantearter pr. m².

For begge typer af brak gælder det, at du kun behøver at jordbearbejde hvert 2. år.

Typer af arealer der med fordel kan braklægges

Vandlidende arealer, der altid bliver sået for sent og er udfordrende at få høstet.
Ukurante marker, der er små og måske ligger langt væk fra ens øvrige arealer.
Kiler i marken.
Ler eller sandpletter i marken, hvor udbyttet altid ligger helt i bund.
Bløde områder, hvor man sidder fast med de store maskiner.
Stejle skråninger.

Et brakareal skal minimum være 0,3 ha, dog gælder det ikke for bræmmer.

Kravet til brak er én årlig slåning. For forårsslåning er perioden 1. til 31. april og sommerslåning er perioden 1. august til 25. oktober.