Skader fra krondyr giver hvert år Mads Helms et udbyttetab på ca. 300.000,-

I en række plantager i Midt- og Vestjylland har der gennem årenes løb været en mangedobling af krondyr. Dette har skabt problemer, da bestanden er blevet alt for stor. Selvom der er tusindvis af krondyr, er der fortsat en hel del ukendte faktorer omkring deres adfærd. Derfor har lokale jægere, lodsejere og forskere på Aarhus Universitet indgået et samarbejde om at mærke ti af dyrene med GPS i St. Hjøllund Plantage syd for Silkeborg.

Krondyrene har en stor bevægelsesradius og bevæger sig over forskellige jorde, hvilket gør samarbejde nødvendigt for at forvalte de udfordringer, der følger med det store antal dyr. 

Foreløbigt har forskere mærket fire krondyr for at få en bedre forståelse af deres adfærd, og målet er at mærke 10 i alt. 

Den store bestand af krondyr har resulteret i et betydeligt udbyttetab for jordbesidderne, idet krondyrene både æder af høsten og nedtramper afgrøderne. En af de agerbrugere, der har dette problem, er økologisk mælkeproducent Mads Helms.

Krondyrene bevæger sig ud på hans jord primært om natten og da det kan være flere hundrede krondyr på én gang, er udbyttetabet betragteligt. Han har anslået, at den gennemsnitlige omkostning ved tabet er 300.000 kroner årligt. Desuden har det sat begrænsninger for hvad han kan dyrke, da krondyrene har en præference for afgrøder som ærter.

Afgrøder der er trampet ned - her fra en mark ved Varde.

Nedsæt skaderne fra kronvildt

Det er af stor værdi at implementere midler til afværgelse af vildt, så snart der konstateres skader i en mark. Der er et bredt udvalg af forskellige afværgemidler til rådighed, og effektiviteten af disse kan variere og afhænge af forskellige faktorer, forklarer natur- og vildtrådgiver Rasmus Filsø Løbner.

SAGRO har udviklet et katalog med midler til at skræmme dyrene væk fra marken. Kataloget kan ses og downloades her

I tilfælde af at vildtafværgemidlerne ikke virker efter hensigten, og vildtet stadig forårsager betydelige skader på en mark, kan man ansøge Naturstyrelsen om en tilladelse til at regulere kronvildtet. Naturstyrelsen er i stand til at give forskellige former for tilladelser til placering, tidspunkt og metode for reguleringen.

Naturstyrelsen vil kun give tilladelse til regulering, hvis man allerede har prøvet at skræmme kronvildtet væk fra marken med forskellige afværgemidler, og hvis afværgemidlerne fortsat er opsat, når man ansøger og gennemfører reguleringen, udtaler han.