Gram Slot: Skovlandbruget bliver et nyt forretningsben

Svend Brodersen byder velkommen i en af de første marker, der er omdannet til skovlandbrug.

Her står to striber af spæde træer og indikerer, at landskabet og landbruget fremover bliver anderledes. Mellem rækkerne af nyplantede træer på den ene mark står stadig vilde blomster i fuldt flor – på den anden er et tykt tæppe af kløvergræs.

- Der er virkelig megen interesse for projektet. Den sidste journalist, jeg talte med, var fra New York Times, indleder han.
Og det er da også et virkelig spændende projekt, slotsejeren har kastet sig ud i.

Helt konkret har han plantet striber med to rækker af træer i sin markflade. Afstanden mellem striberne er enten 36 eller 72 meter, og det er nøje afstemt med størrelsen på hans landbrugsmaskiner. I år har han omlagt 100 hektar til skovlandbrug, og det er planen at fortsætte i minimum samme tempo i de næste mange år, til al hans egen jord er omlagt.

Årsagen til skovlandbruget er et ønske om at binde CO2 i jorden, mere biodiversitet og bedre forhold for agerlandets nyttedyr, men jo mere han fortæller, desto sværere bliver det at fremhæve én fordel over de andre.

- Som økolog er jeg afhængig af rovinsekter, og de kan ikke komme meget længere end 40-50 meter ind i marken. Nu får de aldrig længere end 36 meter. Det kan også være svært med bestøvning af hestebønner, for vi kan ikke leje bier nok, og det kommer nok også til at ændre sig nu. Der er så mange ting i skovlandbruget, der giver god mening, siger Svend Brodersen.

Han nævner blandt andet læ og skygge til køerne, klimasikring, sikring mod erosion og sandfygning – og ikke mindst kul- og kvælstofbinding. Foruden den bedre bestøvning med højere udbytte til følge.

- Men hvordan det kommer til at slå ud i klimaregnskabet, må tiden vise, bemærker han.

Ikke en gavebod
Der er ikke tale om en beslutning, som bunder i ren ideologi, og Svend Brodersen ser skovlandbruget som et sædskifte - og ikke en form for braklægning. Fremover kommer frugter og nødder til at være en del af det høstede på Gram Slot, selvom det på bundlinjen ikke kommer til at fylde i nærheden af mælken og de andre afgrøder.

- Det har været vigtigt at skabe et system, der ikke er meget arbejde i. En driftsform, hvor vi ikke skal ud at bekæmpe ukrudt – for jeg vil ikke have tidsler ind i markerne. Derfor har vi kløvergræs, som i øvrigt tager kvælstof med det samme, og holder ukrudtet væk. Det ser rigtig fornuftigt ud indtil videre, og i princippet kunne jeg høste slæt mellem træerne, forklarer Svend Brodersen.

Han har regnet ud, at med arbejdsløn, træer, pæl, beskyttelsesnet og kokosmåtte koster et træ 150-160 kroner. De 100 hektar har så kostet cirka 450.000 kroner at etablere.

- Er det dyrt eller billigt? Det ved jeg ikke, men set i forhold til de andre investeringer, jeg foretager, er det ikke markant. Og jeg forventer som sagt et afkast hen ad vejen, tilføjer han.

Markant lettere markarbejde
En anden og vigtig del af strategien er de lettere arbejdsgange, skovlandbruget kommer til at medføre. Med striberne på plads er ingen i tvivl om markernes udformning - og ikke mindst ingen tvivl om, hvor traktoren skal køre.

-Der kommer enormt mange forskellige mennesker og maskiner i mine marker, og her er inddelingen virkelig en fordel. Her bliver det meget tydeligt, hvor køresporene er, og jeg håber lidt, at traktosen kan virke til min fordel i forhold til at kunne komme i marken i de våde sæsoner. Det bliver meget spændende at følge, fortæller han.

Et populært tiltag – for alle
Svend Brodersen understreger, at han mener, at enormt mange landmænd ville kunne få glæde af systemet. Også de konventionelle, for klimasikring og klimaregnskaber har relevans for alle. Desuden mener han, at det er et tiltag, der kan forbedre forholdet til resten af samfundet.

-Jeg får mails og opkald fra folk i området, der takker for det her. Det er ret vildt. Jeg kan også mærke, at det vækker en stor begejstring hos mine medarbejdere, fortæller han og remser op af positiv feedback fra biologer og naturfolk, besøgende på Gram Slot og politikere.

-For de landmænd, der udlejer jagten, er der heller ikke tvivl om, at det her hæver værdien markant, tilføjer han.
Mange flere muligheder

Folk, der har besøgt Gram, kan ikke være i tvivl om slotsherrens driftighed og idérigdom, og Svend Brodersen ser et væld af nye muligheder med denne type landbrug.

-Der findes træer, hvis løv kan bruges til protein til køerne, og alle de frugter her kan jo også et eller andet, når der kommer en kritisk masse, på samme måde som de mange kartofler, der ender alle andre steder end i gryden. Jeg tror, vi kommer til at se en form for professionalisering og forpagtning af de her striber. I hvert fald hos dem, der ikke gider bøvle med dem selv, fortæller han med en stor begejstring.

Prisen for skovlandbruget er, foruden etableringsomkostningerne, et ”tab” af areal i markfladen på ni procent. Et tab i citationstegn, for der er som nævnt tale om et sædskifte. Når Svend Brodersen er færdig, er landskabet omkring Gram forandret. Det bliver hverken vild natur eller de kæmpe flader af monokultur, vi ellers ser – men en helt tredje vej.