Satellitfotos fortæller, hvor der skal gødes

SAGRO sætter fokus på intelligent tildeling af gødning baseret på satellitfotos

SAGRO Planter & Miljø har taget nye teknologiske muligheder i brug og drager nu de første erfaringer med brug af tildelingskort baseret på satellit-fotos. Sammen med landmand Anders Rahbek, Frølund Agro ved Herning har SAGRO testet brugen af CropSat og elektroniske tildelingskort.

Kristian Elkjær anslår, at der på årsplan kan spares op mod 400 kroner per hektar ved at kende den præcise tilstand på markerne.  Nu skal det vise sig, om den mere præcist doserede gødning så også har den ventede effekt på væksten.

På Landsskuet i Herning i næste uge vil SAGRO Planter & Miljø demonstrere, hvordan systemet virker, og hvilken rådgivning der kan følge med.

Anders Rahbek, Søren Vestergaard og Brian Rahbek er spændte på at se, om det har den rigtige effekt, at de har eftergødsket på baggrund af satellitfotos og biomassekort.

SAGRO sætter fokus på intelligent tildeling af gødning baseret på satellitfotos

SAGRO Planter & Miljø har taget nye teknologiske muligheder i brug og drager nu de første erfaringer med brug af tildelingskort baseret på satellit-fotos.

Sammen med landmand Anders Rahbek, Frølund Agro ved Herning har SAGRO testet brugen af CropSat og elektroniske tildelingskort.

- Satellitbillederne viser, hvor stor biomasse – altså hvor store planterne er – og det gør det muligt at dosere eksempelvis gødning, dér hvor den gør mest gavn, siger rådgiver i SAGRO Planter & Miljø, Kristian Elkjær.

Satellitbillederne indikerer mængden af biomasse i fem niveauer. Ud fra dét kan rådgiveren med sin faglige viden og landmanden med sine erfaringer og viden om markerne sammen vurdere hvilken mængde, der kan være behov for at tilføre.

- Der kan være tale om, at der er et meget fugtigt område på marken, eller at vandingsmaskinen ikke kan nå ud i de yderste hjørner. Der kan også være andre faktorer, som gør, at satellitbilledernes visning skal tilpasses virkeligheden, siger Kristian Elkjær.

Landmanden overfører satellitoplysningerne på et oversigtskort over markerne, så der genereres et tildelingskort. Her kan man vælge at dele marken op i felter ned til 10 x 10 meter og variere gødningen efter behov. I det konkrete tilfælde valgte man dog felter på 20 x 20 meter.

Brian Rahbek har fundet det enkelt at overføre data fra satellit til traktorens computer, der så kan dosere eftergødskningen korrekt.

Satellitfotos fortæller, hvor der skal gødes

Sparet og tjent 

Kristian Elkjær anslår, at der på årsplan kan spares op mod 400 kroner per hektar ved at kende den præcise tilstand på markerne.

Nu skal det vise sig, om den mere præcist doserede gødning så også har den ventede effekt på væksten.

Ud over effekten på marken venter Kristian Elkjær også, at den ret enkle omsætning af satellitdata vil kunne inspirere landmænd til at hente nogle forholdsvis lette gevinster, herunder også bedre at udnytte mindre marker.

Kristian Elkjær mener, at det også vil være muligt at bruge satellitbillederne til at vurdere behovet for sprøjtemidler i eksempelvis kartofler. Her vil der generelt være behov for mere planteværn, jo mere biomasse, der er. Sprøjtningen vil derfor også kunne doseres, så det anvendes mere optimalt.

Det virker

Anders Rahbek har kunnet konstatere, at det går let med at få satellitbillederne omdannet til et tildelingskort. Og når først kortet er tilpasset ud fra rådgiverens faglige viden og landmandens erfaring, flyttes oplysningerne via et USB-stik let over i traktorens GPS.  Ud fra det tilpassede tildelingskort blev gødningsmængden doseret, med en variation fra 25-55 kilo kvælstof per hektar.

Herefter fordeler sprøjten præcist som ønsket. Tidligere skete det manuelt, hvor traktorføreren efter eget skøn gav lidt mere eller lidt mindre alt efter forholdene.

Anders Rahbek vurderer, at det tager fem minutter per mark at gøre tildelingskortet klar.

Anders Rahbek, sønnen Brian og markmand Søren Vestergaard har kunnet konstatere, at satellitkortene stort set viste samme forholdsmæssige biomasse som mejetærskerens udbyttekort.

Men hvor mejetærskerens data er historiske, giver de satellitdannede biomassekort en mulighed for at reagere og eftergødske efter behov.

- Det handler jo om at få omfordelt gødningen, så vi optimerer væksten og samtidig undgår lejesæd, siger Brian Rahbek.

Svaghederne ved systemet er, at der endnu kun er en enkelt satellit-overflyvning om ugen. Og rammer det en overskyet dag, kan der ikke dannes anvendelige billeder. Og der er kun et lille vindue i april, hvor satellitbillederne giver værdi i forhold til at kunne eftergødske. Der bliver dog fra denne sommer koblet endnu en satellit på tjenesten, så der bliver dobbelt så mange overflyvninger.

- Vi har også kunnet konstatere, at vi er nødt til at bruge vores eget kendskab til forholdene, siger Anders Rahbek. Kortet viste eksempelvis masser af biomasse på et sted, hvor ukrudt på det tidspunkt stod højt. Havde man forladt sig alene på kortet, ville der her være givet for lidt ekstra gødning.

- Jeg tror, det er vigtigt, at sammenligne resultaterne over flere år, siger Anders Rahbek, der venter at kunne hæve udbyttet på marken med 3-5 procent.

Anders Rahbek dyrker omkring 450 hektar og producerer 16.000 grise fra 7-110 kilo.