Udgivet d. 08-12-2022
Pludselig er der gået endnu et år med masser af oplevelser – både i dansk landbrug og rundt omkring på bedrifterne.
Oven på de seneste års udfordringer med corona, som blandt andet resulterede i hele minkerhvervets nedlukning, har Ruslands invasion af Ukraine skabt nye kriser, der har skabt dønninger i dansk landbrug.
Heldigvis er der også rigtig mange gode oplevelser, der har givet liv og vækst på landet i SAGROs område gennem året der er gået.
I februar måned 2022 invaderede Rusland nabolandet Ukraine. Tusindvis af ukrainere blev drevet på flugt fra hjemlandet. Her stod de danske landmænd klar til at hjælpe.
Knap 5000 ukrainere er ansat i dansk landbrug, og Ukraine er det land, der kommer flest udenlandske ansatte fra i den danske fødevaresektor. I starten af året ønskede en del af disse at hente familien til Danmark på grund af krigen i hjemlandet.
- Der bliver ydet en kæmpe indsats fra mange sider i øjeblikket. Vi vil nu sørge for at alle, der har ledige boliger, et ekstra værelse – ja, en ekstra seng, får mulighed for at tilbyde deres hjælp ad denne vej, udtalte Sven Agergaard i starten af marts måned. Sven er formand i Herning-Ikast Landboforening og bestyrelsesformand hos SAGRO.
Rigtig mange landmænd i SAGROs område tilbød husly, mad og hjælp til flygtningene, som for en stor dels vedkommende nu atter er vendt hjem til Ukraine.
Med Ruslands øgede bombardementer af Ukraine og vinterens komme kan det blive nødvendigt at stå klar med hjælp langt ind i det nye år også. Vi krydser fingre for, at der i 2023 bliver fred i Ukraine.
Det startede med ”Kløerne i køerne”, og senere kom ”Planteavlerne” til, hvor SAGROs planterådgiver Finn Poulsen giver lytterne faglige input fra marken.
Hver uge har Landbrugspodcasten mere end 6.000 afspilninger af deres programmer. Det er i sig selv imponerende, men hvis man tilmed tager antallet af bedrifter i Danmark in mente, er det næsten overvældende, for der er kun lidt mere end 11.000, der er større end 50 hektar.
I 2021 indgik SAGRO partnerskab med Landbrugspodcasten, og siden har vi oplevet konstant fremgang i antallet af lyttere, siger Anders Lau, der sammen med Mads Krabbe startede Landbrugspodcasten.
- Programmets faglige ekspertise i ”Planteavlerne” kommer fra Finn. Han er den kloge og erfarne. Det gør, at vi kan bygge et program, som virker. Vi kan spille bold med ham, og han lever sig ind i rollen som podcaster. Han har altid et svar. Ellers skal han nok finde ud af at finde et – hurtigt. Derfor er det fedt i et program, siger Anders Lau.
Du kan fortsat lytte til Finn, Anders, Mads og alle de andre på Landbrugspodcasten i 2023.
Du finder den på iTunes, Spotify, Soundcloud, Google Play, Podimo, Spotify og på Landbrugspodcasten.dk – eller hvor du nu finder dine podcasts.
I februar måned var 75 interesserede mødt op på Agroskolen ved Herning til en aften for ungdommen, som gerne vil etablere sig i dansk landbrug. Men også for den ældre generation af landmænd, som ønsker at sælge inden for en årrække.
Henrik Bovbjerg fra Give er én af de landmænd, for hvem drømmen om egen bedrift er lykkedes. Med ét ben i hver lejr af det konventionelle og det økologiske, har Henrik spredt risikoen for sine forretninger.
- Mit bedste råd til jer unge, der ønsker at etablere sig som landmænd, er, at tage de rigtige uddannelser og kurser, så man blandt andet lærer at lave budgetter og strategi. Det er vigtigt, man selv forstår sine tal, når man sidder i banken, sagde han blandt andet.
Bagefter var der ”speed-dating” og ”gruppe-date” mellem de unge, der vil i gang med etablering, og de ældre erfarne landmænd, der inden for en årrække vil afvikle eller sælge bedriften.
De 10 landmænd med egne bedrifter startede med at præsentere sig selv og deres virksomhed for den unge generation, og derefter kunne de unge tage stilling til hvem de helst ville snakke med i forhold til egne fremtidsdrømme.
SAGROs formand Sven Agergaard er én af de landmænd, der har indset behovet for en god exit-strategi. Selv om Sven kun er 56 år, og har mange år tilbage som selvstændig landmand, ønsker han udvikling for sin bedrift ved Herning med 1.100 søer – og her kan et generationsskifte være en mulighed.
Det er altid særligt, når der inviteres til Planteaften på Ytteborg. Tirsdag d. 14. juni var ingen undtagelse, da mere end 200 mødte op til et alsidigt program.
Planterådgiver hos SAGRO Erik Kjeldsen demonstrerede, hvor nemt det er at få kortlagt sin mark ved hjælp af en drone, som man bagefter kan til udnytte til præcisionssprøjtning. Det var blandt andet derfor, at landmand Søren Frederiksen var mødt op.
- Jeg er kommet for at få stillet min nysgerrighed. Der er flere interessante emner, og særligt præcisionslandbrug følger jeg med i, sagde han.
13 gårde med økologiske grise inviterede søndag på Sofari rundt omkring i Danmark, og den invitation var der knap 9.000 mennesker, der tog imod.
Helt præcist fik økogrisene på de 13 gårde besøg af 8.915 mennesker, og det er næsten 4.000 flere end sidste år.
I SAGRO-land var det bl.a. Hestbjerg Økologi ved Holstebro, som inviterede indenfor til at besigtige de berømte poppel-grise.
- Det ligger i vores DNA, at vi gerne vil have dialogen direkte med forbrugerne, og det er Sofari bl.a. medvirkende til. Vi er lykkelige for, at vores besøgende er villige til at bruge tid på at finde ud af, hvordan fødevarer produceres, siger Marianne Hestbjerg fra Hestbjerg Økologi.
Vil du vide, hvad penge er, så prøv at låne dem. Det er der mange, der har prøvet, og vil man være selvstændig landmand, har man uden tvivl oplevet at rende panden mod bankens mur mindst én gang.
Sådan havde Emil Vestergaard det også. Igennem to år ledte han efter kapital, så han kunne overtage den ejendom, hvor han igennem flere år havde været driftsleder. Men 700 årskøer og dertilhørende 275 ha jord ikke billigt at overtage.
- Det var hårdt at få nej, og dem var der nogle stykker af. Men det hjalp at have en fagperson i ryggen, som hele tiden troede på mig, siger han.
Gennem hele 2022 har SAGRO hjulpet en række unge landmænd til etablering af egen bedrift. Du kan læse hele historien om, hvordan Emil Vestergaard fik sin drømmeejendom her
I 2022 overgik griseproducenterne til zinkfri produktion. Det skete formelt søndag d. 26. juni – selvfølgelig med det forbehold, at de, som havde indkøbt foder med zink, havde lov til at bruge resterne indtil 9. juli.
Men hvordan landede man så på den anden side af deadline?
- Overordnet har min oplevelse været, at de store katastrofer er udeblevet, og det er positivt, siger Bjarne Knudsen, der er seniorrådgiver hos SvineRådgivningen, som bl.a. ejes af SAGRO.
Der har gennem året været flere henvendelser til SvineRådgivningen om zinkfri produktion, og mange af dem har gået på, hvordan man kunne tilrette fodersammensætningen.
Det er sværere end nogensinde at finde – og holde på medarbejderne. Derfor er det vigtigt at sørge for at der er gode arbejdsvilkår på arbejdspladsen.
Julie Christensen Kudsk har ingen familie, der er beskæftiget i landbruget. At hun overhovedet endte her, kan man let kalde tilfældigt. Men at hun valgte at blive i erhvervet, skyldes først og fremmest, at hun mødte en arbejdsplads, hvor alle var meget fokuserede på, at hun skulle have en god første tid.
Flere landmænd oplevede – og oplever – skader for mere end 100.000 kr. om året. Det beløb vil vokse, fordi man har forbudt al jagt på klovbærende vildt i Borris Skydeterræn for en treårig periode. Som det var og er, er der stadig ingen, der kan få fuld kompensation.
Landmænd med jord op til Borris Skydeterræn har i mange år døjet med store skader på afgrøderne fra kronvildt. Og de skader ser nu ud til at blive endnu større i den kommende år.
Årsagen er, at man har valgt at stoppe al jagt på klovbærende vildt for en treårig periode.
- Flere landmænd oplever allerede nu skader for mere end hundrede tusinde kroner om året. Og vi frygter, at de skader vil blive større i de kommende år, siger Rasmus Filsø Løbner, der er natur- og vildtrådgiver hos SAGRO.
Det fik landboforeningerne bag SAGRO til at reagere. Det viste sig nemlig, at beslutningen om at stoppe al jagt på bl.a. kronvildt blev truffet uden at inddrage naboer og andre interessegrupper, hvilket er stik imod normal praksis.
Knap 50.000 besøgende kiggede forbi til Nordeuropas største dyrskue i Herning. Over de tre dage skuet forløb, var der et væld af aktiviteter, opvisninger og præsentation af flere end 2.500 af landets allerflotteste dyr.
De besøgende havde overvejende flot vejr med masser af sol, og heldigvis faldt der ikke helt så meget nedbør som der var lovet om fredagen.
På SAGROs stand var kunder og medlemmer af foreningerne inviteret til en bid mad i VIP-rummet, og rigtig mange af jer kiggede forbi. Over de tre dage blev der serveret næsten 2.000 tarteletter, foruden alle rundstykkerne, og kagen der blev serveret ved kaffetid. Tak for jeres besøg alle sammen.
Dyrskuet blev afholdt i slutningen af juli, hvor valgkampen allerede var sparket i gang. Derfor indbød Ribe Dyrskue de lokale folketingskandidater til at dyste i en disciplin, som politikere til tider har ry for at være særligt skrappe til; nemlig kovendinger.
Nu kan en kovending betyde flere ting, og på dyrskuet var det i den bogstavelige forstand: Manøvrering af køer. Politikerne skulle nemlig trække en ko igennem en bane med skarpe vendinger – altså kovendinger.
Hele seks folketingskandidater tog imod udfordringen, og derudover var dyrskuet som altid velbesøgt. Og der skal lyde en stor tak til alle dem, som valgte at besøge SAGROs stand.
Området ved Kibæk og Sønder Felding i Midtjylland blev den 26. august ramt af et skybrud, som desværre fik den uofficielle danmarksrekord i mest nedbør på kort tid. Her viste målinger fra to lokale beboere i sidstnævnte by henholdsvis 192 millimeter og 214 millimeter. Og det overgår den officielle nedbørsrekord fra 1931, som viste 168,9 mm på Ærø.
Skybruddet gav skader på både infrastruktur og bygninger, men også lokale landmænd fik skader på afgrøderne. Og som om dette ikke var nok, så man også hagl “på størrelse med cherrytomater”.
En landmand mistede 80 ha raps, som han nu har sået om. Anderledes “speget” er det for den anden, som fik ikke "bare" fik skyllet 40 ha raps væk. Han fik også ødelagt 47 ha efterafgrøder.
- Vi kan lære af dette, at det er vigtigt at have dokumentation for, at man overhovedet har sået sine efterafgrøder. Det kan gøre hele efterspillet nemmere med det efterfølgende papirarbejde, sagde planterådgiver ved SAGRO Eva Tine Engelbreth i dagene efter hændelsen.
79 værter, heraf mange fra SAGRO-land, tog søndag d. 18. september imod nysgerrige, der ville blive klogere på dansk landbrug. Dagen var en stor succes, hvor mere end 75.000 mennesker kiggede forbi.
Et af de landbrug, der åbnede for offentligheden, var Nørgaards Geder ved Videbæk, hvor Tobias og Mie Christensen, driver en økologisk gedefarm med 250 geder.
"Vi har valgt at åbne vores produktion op for at gøre folk klogere på gedeproduktion og nedbryde eventuelle fordomme omkring, hvordan gedekød smager," sagde Tobias Christensen.
Det var første gang, at han og hustruen var værter ved Åbent Landbrug, og de bød mere end 1.000 gæster indenfor.
En gruppe landmænd blev indbudt til at prioritere de udviklingsaktiviteter, som SAGRO arbejder med som en del af Innovationsstrategien.
Direktionen og innovationsteamet tog imod til åben dialog. Det blev præciseret at den innovation, der arbejdes med hos SAGRO, skal skabe værdi for kunderne.
De fem megatrends, der var i spil var klimatilpasning, teknologi og digitalisering, energi, den grønne dagsorden og ændring i arbejdsmarkedet.
På energiområdet var det udtalt at der lige nu mangler uvildig rådgivning, der eksempelvis kan hjælpe med at skabe overblik over forskellige tilbud om solceller på landmandens marker.
Og da der senere var fokus på rådgiverrolle, blev det klart, at landmændene har et ønske om, at blive kontaktet mere opsøgende af rådgiverne, når der er produkter, der kan være attraktive for på den enkelte bedrift.
Nye biogasanlæg, vedvarende energiproduktion og flere lavbundsprojekter er nogle af de ting, som Herning-Ikast Landboforening, Familielandbruget VEST-Jylland og kommunerne i Herning og Ikast-Brande vil samarbejde om at få til at ske.
Det lovede partnerne hinanden i en ny aftale, som skal være med til at sikre en mere klimavenlig landbrugssektor i Midtjylland.
I aftalen skrev landbrugsorganisationerne og kommunerne, at de sammen ønsker at tage et nødvendigt, lokalt medansvar for den grønne omstilling i landbruget.
Partnerne har underskrevet et officielt aftaledokument, som forpligter dem til at arbejde sammen for at opnå Parisaftalens mål og bidrage til Danmarks nationale klimamål om CO2-reduktioner.
I aftalen blev det også fremhævet, at den grønne omstilling af landbrugssektoren skal ske uden aktiviteter flyttes ud af Danmark, og samtidig skal der sikres en bæredygtig erhvervsvækst og fødevareproduktion.
Selve underskriftsceremonien foregik på bedriften hos formanden for SAGRO og Herning-Ikast Landboforening, Sven Agergaard.
I november bliver der afholdt 175 års jubilæum for Herning-Ikast Landboforening. På grund af corona skete det med et års forsinkelse.
Men der var noget at fejre, for foreningen har om nogen har været central i udviklingen af ikke bare landbruget på Herning-Ikast-egnen. Den har også været afgørende for, at eksempelvis Herning udviklede sig og voksede som by.
Mere end 400 festklædte gæster var mødt op i Herning Kongrescenter til en fest, der både bød på god mad, festtaler og musik fra blandt andre Tørfisk.
Tilbage står nu at vinke farvel til 2022 og omfavne det nye år med håb, drømme og ambitioner både for jeres bedrift og dansk landbrug generelt.
Fra ledelsen og alle 500 medarbejdere i SAGRO og vores dattervirksomheder vil vi gerne takke for samarbejdet om at løse jeres udfordringer både på kontoret, i marken og i stalden.
Vi sætter en ære i at rådgive verdens bedste landmænd, der hver dag året rundt leverer friske råvarer til ind- og udland. Særligt her i højtiden vil vi sende jer en ekstra tak, når bordene bugner af alt det bedste fra dansk landbrug.
GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR
Tilmelding til nyhedsbrev
