Udgivet d. 15-12-2021
Se hvad der er sket af stort og småt gennem det forløbne år
Igen i år har corona-pandemien været udfordrende, men alligevel har mange arrangementer i højere grad end sidste år kunnet lade sig gøre.
Et tilbageblik på året 2021 viser, at hjulene i den grad er fortsat med at snurre inden for landbruget og de tilhørende erhverv.
I januar 2021 rundede koen Frida 200.000 kg mælk. Det er der ifølge avlsforeningen Dansk Holstein endnu kun 25-27 køer, der har præsteret - på verdensplan vel at mærke! Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at Frida har opnået det imponerende resultat på bare 11 år. Ifølge avlsforeningen gør det hende sandsynligvis til den ko i verden, som opnår rekorden på kortest mulige tid.
Det er først anden gang nogensinde, at en malkeko i Danmark officielt bliver noteret for at have rundet 200.000 kilo i livsydelse.
Til sammenligning giver køerne på Volsgård gennemsnitligt 43.000 kilo mælk i løbet af en levetid, hvilket endda er 10.000 kg EKM mere end landsgennemsnittet for racen.
- Frida har i gennemsnit i sine laktationer ydet 18.198 kg mælk, beretter den stolte landmand Torben Thorsen – en følelse, han i høj grad deler med sin hustru Mie og parrets tre børn.
Torben Thorsen tilkøbte Frida, da hun havde malket én laktation hos en nabo, som indstillede sin mælkeproduktion.
- Godt nok var hun min nabos højestydende ko, men at det skulle ende med så vild en præstation som denne, havde jeg overhovedet ikke set komme, udtalte Torben.
Frølund Agro ved Herning blev i foråret 2021 omdannet til et anpartsselskab, hvor sønnen Brian er blevet medejer. Forud er gået en generationsskifte-proces på halvandet år. I begyndelsen ridsede SAGROs rådgivere to scenarier op: En I/S-model med en familiehandel contra en skattefri virksomhedsomdannelse til en selskabskonstruktion.
- Jeg havde gået og tænkt I/S, fordi det her er en familiehandel, og jeg bliver 3. generation, fortæller Brian Rahbek. Nu blev det i stedet et selskab, og dermed er gården købt til vurderingspris, og den tanke har jeg lige skullet vænne mig til, forklarer han.
Ved gennemregning af de to scenarier viste det sig, at skatteteknikken omkring anpartsselskabet betød, at der reelt ikke blev den store forskel for Brian som køber, set over et forløb på 10-15 år.
- Jeg tror, der er mange, der bliver afskrækket af selskabsmodellen. Det blev jeg da selv på landbrugsskolen, for det lyder indviklet. Det var meget nemmere at lave en opstilling med et I/S og succession, siger han.
Anders og Brian Rahbek roser SAGRO for at have været god til at finde de kompetente personer, uanset om der skulle rådgives om skat, økonomi eller personlige forhold. Brians kæreste, Nicoline, har været inddraget, så også hun ved, hvad hun går ind til.
Med mere end 300 opslag på SAGROs Facebookside i løbet af 2021, er det næsten umuligt at udvælge et enkelt opslag, som værende det allerbedste. Her har vi heldigvis teknologien med os, så vi har besluttet, at det bedste opslag, må være det opslag, som allerflest har set. Men lad os for underholdningens skyld starte med en overraskelse på 3. pladsen.
3. pladsen:
62.392 personer mødte vores opslag fra Økonomikonferencen, hvor et stærkt team af SAGROs medarbejdere og eksterne indlægsholdere formidlede regnskabstal, tendenser og prognoser. For første gang blev konferencen afholdt online.
2. pladsen:
Ganske kort foran finder vi et opslag, der er set af 64.376 personer. Her er der tale om vores opslag fra kvindernes internationale kampdag, hvor Tartelet-Thomas postulerede, at en tredjedel af alle danske landmænd bruger dameundertøj. Dette fordi en tredjedel af dem der arbejder i landbruget er kvinder.
1. pladsen:
Den absolutte vinder blev set af 150.422 personer, og er ikke overraskende vores 1. aprilsnar, hvor den frygtindgydende Grosabille gjorde sit indtog på de danske bedrifter.
- Jeg er godt klar over, at det rene drikkevand ikke er min fortjeneste, for drikkevandet, der kan pumpes op, er 30-50 år gammelt. Men når GEUS og kommunen vælger området her, så går jeg da ud fra, at de heller ikke mener, at der er forureninger på vej mod grundvandet, siger Jesper Arnth, der er 5. generation på bedriften og medlem af Sydvestjysk Landboforenings bestyrelse.
- Det ligger altid i baghovedet på en landmand, at vi skal passe på drikkevandet. Og jeg ved da med mig selv, at jeg bruger mindre gødning, end min fars generation gjorde, for forbruget af gødning toppede for 30 år siden.
Hele omlægningen bliver koordineret i samråd med hans landbrugsråd, hvor en virksomheds- og en kvægrådgiver fra SAGRO blandt andre sidder med.
SAGRO har tradition for at tænke i alternative løsninger, når unge landmænd vil være selvstændige. I handlen mellem Anders og Flemming var det dog den unge landmand Anders selv der kom med ideen.
I dagligdagen er det svært at se at, Anders Jespersen, 23 år, ikke ejer den gård med 160 malkekøer, som han driver. Det er ham, der træffer alle vigtige beslutninger, ham, der holder udstyret vedlige og ham, der for eksempel har ansat en medhjælper.
Men ejeren er Flemming Rasmussen, 72 år. Han har forpagtet både gård dyr, maskiner, inventar og stuehus ud til Anders.
- Vi var ellers blevet enige om en handel og havde også finansieringen på plads. Men lige før aftalen skulle underskrives, sprang banken fra – og dermed også kreditforeningen, fortæller Anders.
Det var faktisk samme dag, som han skulle til en af sine eksamener som produktionsleder.
- Det kørte da rundt på mig i hovedet hele dagen. Men om aftenen fik jeg den idé, at jeg måske kunne forpagte det hele, fortsætter han.
Flemming var hurtigt med på ideen. I forvejen var deres aftale om handel en lille smule speciel. For med en alder på 23 år har Anders ikke haft mulighed for at spare ret meget op. Så Flemming var indstillet både på et sælgerpantebrev og på at beholde 141 ha af den jord, der hører til gården.
Aftalen er 5-årig, men det er planen, at Anders skal overtage inden da.
Aftalen mellem Anders Jespersen og Flemming Rasmussen er helt usædvanlig – men modellen kan bruges af andre, siger Arne L. Pedersen, revisor hos SAGRO.
På en solbeskinnet junidag var flere af SAGROs rådgivere med til at give Grovfoderekskursionens 500 deltagere ny viden og inspiration.
Det summede af sol og liv, da årets Grovfoderekskursion løb af stablen hos to landmænd i det sydjyske; Mads Stokholm Pedersen og Svend Schøler. For mange var det helt sikkert en forløsning endelig igen at kunne mødes med kolleger og fagfolk.
Det blev en vellykket dag, hvor deltagerne kunne tage hjem med masser af nye input og erfaringsudvekslinger.
Efter et års coronapause var Planteaften på Ytteborg tilbage, og arrangementet blev en stor succes. Aftenen blev skudt i gang med en demonstration af forskellige maskiner, der udførte no-till etablering af vårbyg til stor interesse for de fremmødte.
Herefter blev gæsterne delt ind i mindre grupper, hvor de roterede rundt på forskellige stationer, hvor der var fokus på alt fra blomsterbrak og biodiversitet, isåning af græs i etableret græsmark, majs, startgødning, så-teknik, efterafgrøde-strategi og meget andet.
På en af stationerne kunne man møde SAGROs rådgiver Rasmus Filsø Løbner, der er specialiseret i rådgivning omkring natur og vildt. Han fortalte, hvordan en enkelt hektar med bestøverbrak kan gøre det op for fem hektar med efterafgrøder.
- Det er jo helt oplagt, hvis man har kiler på sin jord, eller andre steder der er svære at udnytte optimalt eller bare har et dårligt udbytte. Ved at etablere bestøverbrak på disse områder, rykker det noget i det samlede regnskab, og så er det jo rigtig godt for biodiversiteten, sagde han.
Morten Krupa, der er leder af Ytteborg I/S var også ganske tilfreds med både antallet af fremmødte og forløbet af aftenen.
- jeg næsten, vi har sat rekord til vores Planteaften, sagde han.
Forud for årets Planteaften blev der afholdt 25 års jubilæum for Ytteborg.
Igen i år var de fleste dyrskuer aflyst på grund af corona, men ikke Ribe Dyrskue og Aulum Dyrskue.
Mere end 5.000 gæster var således forbi til dyrskue i Aulum, der dermed satte besøgsrekord.
Herning-Ikast Landboforening delte stand med SAGRO, og her kunne man blandt andet blive klogere på Faunastriber og børnene kunne tage en tur på en pedal-traktor eller presse deres egne mini-halmballer, hvilket rigtig mange muntrede sig med.
Imens bød bestyrelsesmedlemmerne fra foreningen på kaffe og en snak omkring høsten og de aktuelle politiske dagsordener.
Sven Agergaard, der er formand for Herning-Ikast landboforening var glad for den store tilslutning til arrangementet. ”Dyrskuet er et af de steder, hvor vi fra landbruget kan fremvise noget af alt det fantastiske, der er ved vores erhverv. Her har vi muligheden for at få dialog med den del af befolkningen, der normalt ikke beskæftiger sig med husdyr og landbrug. For børn er det et fantastisk sted at møde dyrene”, sagde han blandt andet.
Også Ribe Dyrskue satte rekord når det kommer til antallet af dyr på pladsen. Et kæmpe cadeau til de skuer der blev afholdt trods udfordringer og corona-hensyn – det er vigtigt at vi får vist samfundet hvad dansk landbrug kan tilbyde – og har bidraget med under corona-krisen.
Rundt omkring på de midt- og vestjyske marker kan man spotte flere og flere faunastriber. I 2021 er der kommet 160 km til. Også uden for landbruget breder interessen sig.
Faunastriber-projektet, hvor lokale landmænd i samarbejde med SAGRO, kommunerne, og flere grønne organisationer etablerer levesteder i og ved marken til gavn for insekter, fugle og pattedyr, kører nu på sjette år.
Interessen for at få sået faunastriber, og dermed være med til at skabe bedre betingelser for flora og fauna og øge biodiversiteten, er fortsat stor. Siden projektets start i 2015 er der nu sået mere end 1160 km - eller ca. 5000 farverige striber á tre meters bredde i SAGROs område, og flere grundejer- og haveforeninger er nu også begyndt at vise interesse for at få sået Faunastriber.
Samtidig stiger lysten til at være med til at fremme biodiversiteten i samfundet generelt - blandt andet takket være tiltag som ”Vild med vilje” – en bevægelse for alle, der vil gøre en konkret og lokal forskel for at gøre naturen vildere, rigere og mere mangfoldig.
Gennem meget af 2021 har SAGROs miljørådgiver Nina Laudal Jensen og digitaliseringskonsulent Rasmus Nielsen arbejdet på udvikling af kundeportalen ”Bedrift”, og i september var den klar til at gå i luften
- Vi kan tydeligt se, at de landmænd, vi rådgiver, har brug for en mere enkel og smart måde at indsamle lovpligtig dokumentation om arbejdsmiljø og miljøledelse på. I takt med at kravene til dokumentation stiger, stiger også behovet for gode løsninger, konstaterer miljørådgiver Nina Laudal Jensen.
Med ”Bedrift” har udviklingsgruppen tilstræbt at gøre det lettere for landmændene at overholde registreringerne vedrørende arbejdsmiljø og miljøledelse ved hjælp af en enkel og overskuelig løsning, som kan bruges på både pc’en eller direkte i nu’et via mobilen. ”Bedrift” er desuden i stand til at hente data direkte fra eksempelvis Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddeldatabase (BMD).
- Forhåbningen er, at dokumentation og registrering kan blive noget, man får gjort løbende, så det ikke på samme måde som nu føles som en belastning, fortæller Nina Laudal Jensen.
Med godt et års forsinkelse grundet corona-restriktioner, kunne Holstebro Struer Landboforening omsider fejre sit 200 års jubilæum. Det skete ved et storstilet arrangement i starten af september, hvor mere end 30 aktiviteter sikrede, at der var underholdning for alle aldersklasser.
2.000 flæskestegsburgere blev der langet over disken i den velbesøgte pop-up burgerbar, som Holstebro-Struer Landboforening stod bag. Kødet stammede blandt andet fra grise, der har havde gået omkring Måbjerg Kirke.
- Vi vil jo gerne uddanne byens børn og unge lidt i, hvor maden egentlig kommer fra. Alle i Holstebro har set grisene ved Måbjerg Kirke, så det var en fin anledning til at fortælle den historie igen, udtalte Kristian Gade, der er formand for Holstebro Struer Landboforening.
Grisevæddeløb, fåreklipning, fiskeauktion, konkurrence for byrådsmedlemmer i burger tilberedning, madskole og koncert med Tørfisk var blot nogle af de programsatte aktiviteter.
Youngtour er en årlig begivenhed, hvor SAGROs unge rådgivere mødes for at styrke fællesskabet og det tværfaglige samarbejde mellem afdelingerne i virksomheden. En del af SAGROs medarbejdere fra for eksempel regnskabsafdelingen har ikke selv baggrund i landbruget og kendskabet til produktionen af fødevarer, og blandt andet derfor gik Youngtour i år til Axel Månsson A/S ved Brande.
Axel Månsson har produceret grøntsager og æg i mere end 40 år med konstant fokus på jorden, planter, dyrevelfærd og innovation. Og det har vist sig at være formlen på succes.
Gennem et inspirerende oplæg af Axel Månssons kæreste Dorrit Andersen fik de 35 unge rådgivere fra SAGRO både et indblik i det brede produktsortiment og den cirkulære tankegang om bæredygtighed der ligger bag virksomhedens forretningsstrategi.
Axel Månsson har en vision om at blive selvforsynende med næringsstoffer for at slutte den økologiske cyklus. Et økologisk biogasanlæg omdanner derfor forskellige biomasser til grøn gas til opvarmning af tusindvis af husstande. Og den afgassede biomasse bruges som værdifuld gødning til grøntsagerne.
Konsekvensen for et helt erhverv var katastrofal, da minkbranchen blev beordret nedlukket i november 2020. 6.000-7.000 beskæftigede i branchen mistede deres arbejde, og for mange avlere var det et livsværk der styrtede i grus. Gennem hele det forløbne år Har SAGROs ”Task Force Mink” arbejdet for de berørte minkavlere, så de kommer bedst muligt videre både økonomisk og rent personligt.
Indsatsen kulminerede efter sommerferien 2021, hvor SAGRO inviterede alle danske minkavlere, ansatte og følgeerhverv til verdens største og første minkavler-kongres i Messecenter Herning. Det blev rigtig godt modtaget, og mange avlere gav udtryk for at det var rart at kunne møde tidligere kolleger og ligesindede på dagen. På baggrund af kongressen har SAGRO startet flere forløb op med minkavlere, der går helt nye veje. En af de rådgivere fra SAGRO der har været en central del af SAGROs rådgivning er Michael Bach-Olesen
Udover rådgivningen, blev Michael virksomhedens ansigt udadtil, når der skulle gives interviews til pressen omkring mink-situationen. Henover det seneste år har Michael således medvirket i mere end 60 artikler samt radio- og tv-indslag.
Ofte betaler det sig ikke at sætte alt på ét bræt. I dag er et tidligere minkavlerpar glade for, at de handlede på en god idé fra deres rådgiver og fik forretningen spredt ud.
De havde en plan om at klø på ti år mere i deres minkhaller og derefter nyde friheden – blandt andet med autocamper rundt i Europa. Men de planer er nu skrinlagt. Minkerhvervet i Danmark er nedlagt.
Ove og Majbritt Nielsen fra Guldager ved Esbjerg har dog hurtigt fundet en ny vej, men hvordan fremtiden vil forme sig, har de lige nu svært ved at forestille sig. Ikke mindst fordi de som alle andre tidligere minkavlere afventer erstatning fra staten.
Langt hen ad vejen er det parrets planterådgiver fra SAGRO, de kan takke for, at de ikke stod helt på bar bund, da regeringen lukkede minkerhvervet ned. For ca. tre år siden var det nemlig ham, der foreslog dem at supplere mink- og planteavl med et kviehotel.
Der var fuldt hus, da teltdugen blev slået op til rundstykker og kaffe inden Kartoffeldagen 2021 startede. Omkring 350 kartoffelinteresserede havde nemlig valgt at bruge formiddagen på forsøgsmarkerne omkring Arnborg for at blive klogere på trends og udvikling inden for den runde højværdiafgrøde.
Som det efterhånden er tradition på Kartoffeldagen, blev de fremmødte delt ind i grupper, der bevægede som rundt på forskellige stationer, der hver især havde et særskilt emne: Sorter, bejdsning, mekanisk vækststandsning, skimmel og bladplet samt en post om gødningsforsøg.
SAGROs planterådgivere Jesper Kjelde og Klaus Beck var at finde på post fem, hvor emnet var gødningsforsøg.
- Den samlede tilbagemelding er, at folk var meget spørgelystne, og det var også, hvad vi oplevede på vores post. Det er jo meget interessant for avlerne at blive klogere på, hvordan de kan optimere udbytte ved at kombinere forskellige typer af gødning og næringsstoffer, udtalte Jesper Kjelde.
På fire etaper hen over august og september måned cyklede et blandet felt af SAGROs rådgivere og adm. direktør Torben Jensen rundt i Jylland og takkede landmændene for indsatsen med at producere fødevarer til familien Danmark gennem hele coronakrisen.
Med store kohorn monteret som styr, cyklede de mere end 400 km, med hilsener og en hyldest til de 50 landmænd, de mødte undervejs på TAKKE TOUREN. Det blev til en række spændende stop hos både kvægbønder, griseproducenter, planteavlere, den unge gedeavler Tobias fra Nørgaards Geder samt formand for Landbrug & Fødevarer Søren Søndergaard.
Den sidste etape – Kongeetapen på 130 km fra Esbjerg til Holstebro – endte på torvet i Holstebro, hvor formand for Holstebro Struer Landboforening Kristian Gade og Borgmester i Holstebro H.C. Østerby tog imod feltet.
Se filmen fra TAKKE TOURENs sidste etape herunder
46-årige Ejvin Kortegaard tiltrådte i september som ny chef for kvægafdelingen hos SAGRO.
Landbruget er midt under en transformation, hvor tendensen går i retning af færre men større bedrifter, og dette gør sig især gældende for kvægbedrifterne, hvilket betyder ændringer i, hvordan man yder den bedste rådgivning.
- Vi skal fastholde vores position blandt eliten inden for kvægrådgivning i Danmark. Hvis vi skal lykkes med at opretholde antallet af kunder og endda tiltrække nye, kræver det at vi tænker i nye baner i vores rådgivning. Miljø og klima kommer til at fylde mere og mere, og der skal vi følge med og kunne rådgive kunderne bedst muligt i at håndtere de krav, der kommer fra Christiansborg, siger Ejvin Kortegaard, der samlet har 19 års erfaring som kvægrådgiver.
Efter 11 måneder blev politikerne enige om et landbrugsforlig, som kunne fejres ved folketingets åbning d. 1. oktober.
Lone Andersen, Formand for Familielandbruget VEST-Jylland er en af dem der glæder sig over det historisk brede forlig.
”Nu ved vi i grove træk, hvad de næste små ti år kommer til at byde på, og det skaber arbejdsro om vores erhvervs fremtid. Som både politikere og mange andre har udtalt, så er jeg enig i, at aftalen er historisk. Når selv Enhedslisten indgår i aftalen kan det vel kun være historisk.
Der skal lyde en stor anerkendelse til formand Søren Søndergaard, hele Landbrug & Fødevarer og alle de landmænd, der har været synlige under forhandlingerne. Omend det har været hen over kaffebordet, på Facebook eller i medierne. Vores linje har været klar helt fra starten og den indsats har uden tvivl været med til at få aftalen trukket i en retning, som vi som landmænd kan se perspektiver i”.
I november måned lykkedes det for syvende gang LandboUngdom og SAGRO at arrangere Karrieredag for unge produktionsledere, og for første gang lykkedes det at samle elever fra alle landets landbrugsskoler.
Udover at styrke de kommende landmænds netværk er tanken bag at sætte fokus på at lægge en brugbar karriereplan. Faktum er nemlig, at mange unge i landbrugsuddannelsen ikke laver en karriereplan. Det betyder blandt andet, at de ikke får overvejet, hvilke kompetencer det kræver, hvis de skal være selvstændige eller ansat som driftsleder i en bedrift, og de får heller ikke tænkt over, hvilke helt andre retninger, deres karriere også kan bevæge sig i.
Dette var også gennemgående blandt flere af oplæggene på dagen, hvor blandt andre Lise-Lotte Hjort Laursen, fortalte om skiftet fra salgschef til grisepasser, og om hvordan hun nu drømmer om at blive selvstændig landmand.
- Det man har lært, glemmer man aldrig. Så min klare opfordring er, at man skal forfølge sine drømme og ikke være bange for at skifte spor i sin karriere, sagde hun.
Med en måneds mellemrum tiltrådte de to løn- og HR-rådgivere Kirsten Borg og Lisbeth Skodborg Larsen i efteråret hos SAGRO. Der er et stort behov for hjælp til området – bl.a. for at kunne fastholde de dygtige medarbejdere.
Da der er mangel på arbejdskraft, og landmændene i høj grad benytter udenlandsk arbejdskraft, fylder opgaver vedrørende arbejds- og opholdstilladelser meget. Det samme gælder ansættelses- og boligkontrakter.
Forstærkningen skal styrke det tværfaglige samarbejde - særligt med SAGROs ledelsesrådgivning, der blandt andet rådgiver om rekruttering og karriere.
- Det vil helt sikkert give god mening, at vi samarbejder om at løse de tværgående opgaver. På den måde kan vi yde en 360-graders rådgivning, som gør det muligt for den enkelte landmand at få fuldstændigt styr på et område, der både fylder og betyder mere og mere, siger regnskabschef hos SAGRO, Helle Juul Zederkof.
Mange landmænd kæmper med rekruttering og med at fastholde de dygtige medarbejdere.
Med den mangel på arbejdskraft, som blandt andet landbruget oplever for tiden, er landmændene nødt til at være ekstra meget på tæerne for at fremstå som en attraktiv arbejdsplads, der kan tiltrække fagligt dygtige, stabile og ambitiøse folk.
- En ordentlig løn er ikke længere nok i sig selv. Medarbejderne stiller også krav om gode arbejdsbetingelser, ordnede arbejdsforhold og sund trivsel. Det er derfor strengt nødvendigt, at landmændene har fokus på ledelse, sammenfatter Bettina Byskov, ledelsesrådgiver hos SAGRO.
Hun oplever, at nogle landmænd ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på, at de risikerer at få et dårligt ry blandt arbejdstagerne, hvis trivslen og arbejdsforholdene på bedriften ikke rigtigt spiller.
- Formår du omvendt at skabe dig et godt ry, er det en kæmpe konkurrencefordel i kampen om at tiltrække dygtig arbejdskraft, understreger hun.
Et af de steder, hvor de tilsyneladende gør noget af det rigtige, er på Gejlsminde, syd for Rødding. Her rundede ”markmand” Jan Fredsted i november sit 25-års jubilæum og er nærmest blevet en del af familien.
Igen i år har SAGRO valgt at støtte op om prisuddelingen Fremtidens Landmand, for rundt om i hele Danmark er der dygtige og innovative landmænd, der hver eneste dag er med til at udvikle erhvervet, skabe vækst og gøre dansk landbrug endnu bedre.
Prisen for afsætning gives til en landmand, der enten alene eller i samarbejde med andre har succes med nye afsætningsmuligheder. Her var det SAGRO-kunde Hestbjerg Økologi med Marianne og Bertel Hestbjerg, der er dygtige til at skille sig ud, der løb med prisen. De har blandt andet lavet to egne brands.
Prisen i kategorien bæredygtighed gik til en anden SAGRO-kunde, nemlig Jesper Arnth der arbejder med bæredygtighed på mange felter. Han ligger i toppen i Arlas klimatjek som en af dem med laveste CO2-udledning pr. kg mælk. Han bruger digitalisering til at effektivisere sin fodring, som er det, der batter mest på klimasiden.
Prisen for teknologi gik til Kristian Boel Østergaard, der dog ikke (endnu) er kunde hos SAGRO. Han deltager i Landbrugsstyrelsens pilotprojekt om præcisions-jordbrug og ser præcisionsteknikkerne som win-win for både landbrug og miljø.
Tak for i år
I SAGRO er vi både glade og stolte over at hjælpe med at løse udfordringerne for jer landmænd i Danmarks vigtigste erhverv. Særligt her i højtiden er vi mange, der sender jer en kærlig tanke for alt den dejlige julemad i med til at producere. Vi føler os forkælet, når vi kan sætte tænderne i kvalitetsmad, der er anerkendt langt ud over Danmarks grænser.
Vi står naturligvis klar til at hjælpe jer igen i 2022, med alle de udfordringer og mål, der venter i det nye år.
Tilmelding til nyhedsbrev
