SAGRO-rådgiver koncentrerer antistoffer i råmælk der ellers kasseres

64 kalve har fået taget ugentlige gødningsprøver og blodprøver, er blevet vejet ugentligt, har fået registreret foderoptag og er blevet sundhedsscreenet 3 gange ugentligt i deres første 4 leveuger.

Der har været intensiv overvågning af kalvene, som er med i ph.d.-projektet, som kalve- og slagtekalverådgiver Terese Jarltoft, SAGRO, har været gang med i en kvægstald på Danmarks Kvægforskningscenter (DKC) på Aarhus Universitet.

Halvdelen af kalvene har fået almindelig god råmælk, som vi kender den, mens den anden halvdel får råmælk fra primært anden udmalkning - råmælk der mange steder kasseres, fordi den indeholder for få antistoffer til at forsyne kalven tilstrækkelig ved første måltid. I forsøget er råmælken med det lave indhold af antistoffer koncentreret, så indholdet er på højde med den almindelige gode råmælk udmalket lige efter kælvning.

- Metoden til at koncentrere råmælken indeholder ingen kemi, og forventes at kunne bruges af både konventielle- og økologiske mælkeproducenter, understreger Terese Jarltoft. Selve metoden kan hun ikke fortælle om, endnu – det er en forretningshemmelighed, men der går forhåbentlig ikke så længe før hun kan løfte sløret.

- Metoden til at koncentrere råmælken indeholder ingen kemi, og forventes at kunne bruges af både konventionelle- og økologiske mælkeproducenter

Overvåges fra første minut
Overvågningen starter allerede, når koen kælver. Alle kælvningsbokse overvåges af kameraer. Det er der flere grunde til:

For det første er det vigtigt at fastslå præcist, hvornår kalven er født. For allerede få timer efter kælvning er kalvens evne til at optage immunstoffer faldet markant. Det er derfor afgørende at kende det præcise fødselstidspunkt for at kunne vurdere kalvens evne til at absorbere antistofferne fra de to forsøgsbehandlinger.

For det andet: For at kalven kan indgå i forsøget, er det vigtigt, at den ikke selv har nået at patte råmælk hos koen, da det er et råmælkforsøg og vi derfor har behov for at vide helt præcist hvad kalven har fået. Forsøgsråmælk tildeles med sonde i en mængde svarende til 10 % af fødselsvægten for den enkelte kalv.

- Overvågningen med kamera betyder, at jeg skal se videoer igennem for alle nyfødte kalve. Personalet på DKC har angivet et estimeret fødselstidspunkt og jeg finder så via videoovervågningen frem til det eksakte tidspunkt.

Blodprøver en gang om ugen
Inden kalven er 4 timer gammel, tages den første blodprøver, derefter 1-3 dage efter kælvning og så én gang om ugen til kalven er 4 uger gammel.

Blodprøverne bruges blandt andet til at slå fast, hvor mange antistoffer kalven har optaget via råmælk, dvs. en vurdering af kalvens passive immunisering. Derudover bruges blodprøverne til at følge udviklingen i kalvenes immunisering samt sundhed. Blodprøveanalyser sammenholdt med jævnlige sundhedsscreeninger, temperaturmålinger, ugentlige gødningsprøver der analyseres for diverse patogener, vejninger samt foderregistreringer giver et rigtig godt samlet overblik over kalvenes sundhed og trivsel på de to forsøgsbehandlinger.

Efter 4 uger sendes kalvene videre. Tyrene til en slagtekalveproducent mens kvierne bliver til fremtidens malkekøer på DKC. Men jeg får mulighed for at hente oplysninger om sundhed, slagteresultater for tyrene og ydelse for kvierne, når de om nogle år begynder at malke ind, understreger Terese Jarltoft. Så jeg følger altså kalvene lidt endnu, blot knapt så intensivt.

Nu hvor de foreløbige resultater fra det intensive kalveforsøg på DKC ser lovende ud, har Terese Jarltoft besluttet sig for at grave et spadestik dybere for at undersøge råmælkens betydning for tarmcellevækst samt sårhelingsevne i tarmen, ved at dyrke råmælken på føtale tarmepitelceller i et laboratorie på Aarhus Universitet.

De første resultater fra råmælksforsøget forventes offentliggjort på Kvægkongressen 2022.