Rug i græsmarken var ”nem” at holde i gang under tørken

Afgræsning af køer på rugmarker har i de senere år vundet stigende popularitet i økologiske besætninger landet over. Ved at introducere rug som en del af græsmarkssystemet kan man opnå en række fordele. Men som med alt inden for landbrug, er der også et ”men” eller to.

Rugen indeholder masser af protein, når den er sået i en omlangt kløvergræsmark. Det høje proteinindhold skyldes, at rug er i stand til at optage den store mængde frigjorte kvælstof fra den ompløjede kløvergræsmark, hvilket den i øvrigt kan fortsætte med hele året, hvis den får lov.

Derudover er den relativt hurtig ”nyttig”, så kan bruges til afgræsning allerede sidst i maj, hvis man har sået i april.

- Men her skal man selvfølgelig passe på, for der er ingen tvivl om, at får de for meget rug, får de tynd mave. Det er en balancegang. Derfor kører jeg med fire dage på ruggræs og fire dage op almindeligt kløvergræs, siger Martin Erik Frederiksen.

Indtil videre har han ikke haft nedgang i ydelsen, men målet har faktisk været at få den op. Men han vurderer selv, at rugen har hjulpet til i det mindste at holde ydelsen konstant.

- Det er altid svært at holde ydelsen på niveau august. Men i år havde jeg gerne set, at vi lå lidt højere på nuværende tidspunkt. Men jeg tror, at rugen har hjulpet til at holde ydelsen på niveau ift. sidste år på samme tid, bl.a. pga. det højere proteinindhold, siger han.

Pga. tørken har græsset allered se nu mistet lidt af sin foderværdi, hvis man sammenligner med samme periode i 2022. Da dette besøg foregår, er det sidst i juni.

- August er jo altid svær på grund af mange faktorer. Men jeg er fortrøstningsfuld, for vi har indtil videre kunnet vande. Her er min oplevelse, at det er langt nemmere at holde rugen i gang, når man vander, hvis man sammenligner med en almindelig kløvergræsmark, siger han.

Lavere udgifter og bedre afgræsning

Fordi rug indeholder forholdsvis meget protein, kan Martin Erik Frederiksen spare på proteinfoderet. En blanding med lupiner og hestebønner koster nemt mere end 550 kr. pr. hkg for ham, men fordi han har rug i græsmarken, kan han bytte ca. halvandet kg af det dyre proteinfoder ud med korn, som f.eks. byg eller hvede, hvilket koster omkring 300 kr. pr. hkg.

- Men det er bare en ekstragevinst. Formålet er at have god afgræsning, siger han.

Det kræver selvfølgelig en smule plads. Spørger man Kjeld Forsom, som er planterådgiver ved ØkologiRådgivning Danmark, kræver det omtrent 0,08 ha rug pr. ko.

- Det er selvfølgelig kun en tommelfingerregel. Sår man rugen sidst i foråret, og holder man rugen i bladstadiet, så har man noget stabilt og godt foder. Men det kræver, at man kan vande. Omvendt kan det knibe en smule for rugen, hvis man har lavtstående arealer og en meget våd sommer, siger han.

Når rugen er græsset godt ned hen over sommeren, tager italiensk rajgræs over. Og på den måde supplerer de to planter hinanden rigtig godt.

- Rug kommer med protein på det tidspunkt af året, hvor vi mangler det, da der ikke er så meget første og andet slæt. Men rugen bidrager med protein allerede først i juni, siger Martin Erik Frederiksen.

- I stalden får køerne bl.a. slætgræs på foderbordet. Så når de kommer ud på marken, er det mere spændende med en lidt anden kost. Det er en god kombination, som giver masser af ædelyst, siger han.

Samme marker til afgræsning år efter år

Martin Erik Frederiksen bruger selv 110 kg rug pr. ha i udsædsmængde. Ifølge Kjeld Forsom er det den helt rette mængde.

- Vi har lavet flere forsøg med forskellige udsædsmængder. Man skal helst have et plantetal på omkring 200 pr. m2. Og for de fleste jorder betyder det en udsædsmængde på 100 - 120 kg pr. ha, siger han.

For at styre hvor meget rug, køerne nu skal have, bruger Martin Erik Frederiksen ureatallet til at styre efter.

- Det tal er selvfølgelig ikke det eneste, jeg skal holde øje med. Men det er en god indikator. Proteinindholdet i rugen falder en smule hen over året. Det kompenserer jeg for på foderbordet. Så hvis ikke jeg havde haft rug som afgræsning, ville jeg have sået rug til min friskgræsfodringsvogn, fordi rug bidrager med så meget protein, så jeg derved kan spare indkøbt proteinfoder. Og fordi i år har været så tør, har det været exceptionelt godt med at supplere med rugens protein til køerne frem for græs, siger han.

På gården kører han med to år med rug i marken og efterfølgende almindeligt græs. Det første år sås rugen sammen med rajgræs, og andet år har marken rug med en kløvergræsblanding.

- En anden enorm fordel for os er, at vi kan bruge de samme marker tæt på gården til afgræsning år efter år. Det er logistikmæssigt supergodt og nemt i hverdagen, slutter han.