Rettidig omhu gælder også når efterafgrøden skal væk

Af Malthe Karstensen, ØkologiRådgivning Danmark

I tiden efter den lovbestemte skæringsdato, 20. oktober, har landskabet mange steder været præget af nedvisnede og nypløjede marker. Her var der før grønne efterafgrøder, som groede lystigt i det for årstiden milde vejr. Men når efterafgrøderne skal ’destrueres’, er det ikke altid en fordel at være i god tid.

Hvis du har efterafgrøder med et lavt C/N-forhold, som destrueres tidligt, så risikerer du nemlig en udvaskning af kvælstoffet i vinterperioden, da det bliver frigjort, før den efterfølgende vårsæd når at udnytte det. Det er en skidt nyhed for både vandmiljø og kommende høst.

Så snart efterafgrøden ellers er veletableret og har god vækst, er tidspunktet for destruering i høj grad med til at afgøre, om den bliver en succes eller ej. Hvornår afhænger af arterne.

C/N-forholdet er afgørende
Når efterafgrøderne dør, begynder mineralisering, hvor det indbyggede kvælstof frigøres fra det organiske materiale. Det frigjorte kvælstof omdannes og bliver plantetilgængeligt. Der er forskel på, hvor hurtigt kvælstoffet bliver tilgængeligt, og her spiller planternes forhold mellem kulstof og kvælstof en væsentlig rolle.

Omsætningen af organisk materiale foregår hurtigere, når planterne indeholder meget kvælstof, og C/N-forholdet dermed er lavt. Selv ved lav temperatur sker der en betydelig mineralisering af efterafgrøderne.

Alle bælgplanter, honningurt, olieræddike og gul sennep har et lavt C/N-forhold, hvorimod korn, græs og halm har et højt C/N-forhold. Hvis dine efterafgrøder for eksempel består af bælgplanter eller olieræddike giver det altså mening at vente med at nedpløje til et par uger før såning i foråret for at opnå den bedste effekt.

Med græs og korn vil det omvendt være en god idé at komme tidligere ud, måske allerede i det sene efterår, da det tager længere tid at omsætte. Der skal imidlertid også tages forbehold for jordtypen, hvor man kan stoppe væksten tidligere på lerjord, der holder bedre på kvælstoffet.

Det er en balancegang
Der er undtagelser, som dog understreger, at de faglige overvejelser om timingen er vigtige at gøre sig. Olieræddike er et godt eksempel, for nogle steder når den at blive meget kraftig, og så gælder førnævnte ikke. Ved blomstring stiger C/N-forholdet markant, foruden at der er en større organisk masse, der skal nedbrydes. I det tilfælde skal du ikke vente med ploven.

Nogle gange får vi ikke lov til selv at bestemme - der tager frosten over. Men hvis vi er så heldige, at vi selv kan kontrollere det, så bør det udnyttes. At det er vigtigt, blev faktisk tydeliggjort i Efterafgrødekampen 2020. ØkologiRådgivning Danmarks efterafgrødeblanding vandt overbevisende med et stort merudbytte i den ugødede vårbyg, der efterfulgte.

Sejren tilskrives især de vinterfaste arter i blandingen, herunder rødkløver (lavt C/N-forhold), der for det første blev ved med at fange kvælstof, og samtidig ikke frigav kvælstoffet for tidligt. Det er den effekt, vi blandt andet bør tilstræbe med efterafgrøderne, såvel frivillige som pligtige. I Efterafgrødekampen var der over 10 hkg til andenpladsen, så det fortjener din opmærksomhed.