Udgivet d. 09-02-2021
Gode råd - uanset om du pløjer, harver eller benytter conservation agriculture.
Af Niels Holmgaard, planterådgiver, SAGRO
Uden at dømme nogen, er der desværre nogle landmænd der pr. automatik nedvisner efterafgrøder inden udgangen af oktober, fordi det plejer man at gøre.
Det er ærgerligt for jordfrugtbarheden og samtidig unødig brug af et pesticid, der er i politisk modvind, og som vi derfor helst skal have brudt den stigende forbrugskurve på.
Glyfosat er et vigtigt redskab i den konventionelle planteavlers værktøjskasse – men det skal kun bruges, hvor det fagligt giver mening.
Og husk at man ikke skal ærgre sig over nedsat eftervirkning af efterafgrøder, der er destrueret sent, da næringsstofferne er bundet i organisk materiale og vil forbedre jordens frugtbarhed.
Stor risiko for udvaskning
Når beslutningen om nedvisning eller destruktion skal træffes, spiller mange faktorer ind.
Udover efterafgrødens C/N forhold, der er omtalt her på siden, skal man forholde sig til jordtype, nedbørsforhold og den valgte jordbearbejdningsstrategi.
Her i SAGROs kerneområde, Midt- og Vestjylland, er vinternedbøren hvert år så stor, at den overstiger jordens vandkapacitet, uanset jordtype. Det betyder, at plantetilgængeligt kvælstof kan udvaskes.
Derfor skal vi ikke destruere efterafgrøderne tidligst muligt, men tværtimod lade dem gro længst muligt. Så længe der er plantevækst og mineralisering af kvælstof, bidrager efterafgrøderne bedst til jordfrugtbarheden.
Pløjede bedrifter
Pløjede bedrifter skal i mine øjne ikke nedvisne efterafgrøderne inden pløjning, medmindre det er for at bekæmpe rodukrudt. Dog kan det være en god idé at nedvisne sammenpløjninger og de yderste meter af marken, da det er svært at opnå en god pløjning her. Vinterpløjningen bør ikke startes før jordtemperaturen er under 6 grader, da mineraliseringen dermed er meget lille. Jordtyper under JB 5 bør ikke pløjes før til foråret.
En meget kraftig efterafgrøde af olieræddike kan volde lidt problemer at pløje, og nogle vælger derfor at nedvisne efterafgrøden. Men store blomstrende olieræddiker er svære at slå ned med glyfosat, og her vil en afpudsning eller tromling være mere effektiv.
Kan man derefter stadig ikke pløje arealet, uden at efterafgrøder og andet ukrudt stikker ovenud af jorden, skal man bruge lidt tid på at indstille ploven korrekt.
Harvede bedrifter
Nedvisner man for tidligt om efteråret på harvede bedrifter, er der risiko for, at der fremspirer en ny generation af ukrudt i løbet af vinteren. Derfor mener jeg, at man generelt bør vente med at nedvisne til det tidlige forår. Dog bør efterafgrøder af græs nedvisnes inden jul, da det ellers kan blive en udfordring at lave et ordentligt såbed.
På arealer med meget græsukrudt, hvor der kan være et tæt lag af ukrudtsgræsser i bunden af efterafgrøderne, kan det også være en fordel at nedvisne efterafgrøden i efteråret, inden væksten stopper, da det giver den sikreste bekæmpelse af græsukrudtet.
Conservation Agriculture
En af grundpillerne i CA-systemet er konstant plantedække. Derfor skal efterafgrøderne først nedvisnes om foråret. Vi kender dog endnu ikke det optimale tidspunkt for denne nedvisning i det vestjyske klima, hvor jorden ofte er våd og kold om foråret.
De kommende års forsøg skal vise, om en overlevet grøn efterafgrøde, der gror frem til etablering af vårsæden, er at foretrække. Eller om en efterafgrøde, der dør i februar og ligger oven på jorden, er bedre. Det brune, visne lag optager solens energi på en anden måde end levende grønne planter, og dette lag bliver som en isolerende dyne.
Brug korrekt sprøjteteknik
Når vi nu er ved effekten af nedvisning, så er det særdeles vigtigt at anvende den korrekte sprøjteteknik. Der bør ikke sprøjtes på våde planter, da der er risiko for, at sprøjtevæsken løber af. Vandmængden bør være moderat på 100-150 l/ha. Vandkvaliteten bør kendes, så der kan tilsættes additiver som ammoniumsulfat og PH-regulerende midler, hvis der er behov for det.
Husk også at vente på ordentlig vækst i ukrudt og efterafgrøder efter vinteren, inden der nedvisnes med glyfosat før såning. Hvis der ikke er gang i væksten, får vi for ringe effekt.
- Jeg er holdt op med at nedvisne efterafgrøder. For år tilbage opdagede jeg, at det ikke var en fordel. Jeg havde sprøjtet et beskidt område i en mark, men bagefter stod afgrøden meget bedre dér, hvor efterafgrøden havde været grøn hele vinteren.
Nedvisning er heller ikke populært blandt de mange mennesker, der går tur her i området. De synes en gul og brun mark er træls at se på, så jeg er meget sparsommelig med sprøjtning. Det er også rart at se, at fasanerne nyder at være i efterafgrøderne om vinteren.
Henning Tang, mælkeproducent nord for Esbjerg, har ca. 100 ha med efterafgrøder i form af olieræddike, honningurt og græs.
- På vores arealer får efterafgrøder lov at stå lige til foråret. Omkring begyndelsen af marts sprøjter vi med glyfosat med lavest mulig dosis for primært for at rydde op i enårig rapgræs og andet to-kimbladet ukrudt. Så kører vi gylle på med en gyllenedfælder med disc, og det nedlægger efterafgrøderne. Efterfølgende dybdeharver vi, og der bliver sået korn.
Den metode bruger vi, fordi efterafgrøderne har en stor jordforbedrende værdi og samtidig minimerer kvælstofudvaskningen. Kvikgræs kan være et problem, og i de tilfælde nedvisner vi om efteråret. Men det er kun på ca. 10% af vores marker.
Jes Berg Andersen er svineproducent ved Vildbjerg, hvor han 200 ha med efterafgrøder, mest en blanding af sennep og olieræddike, men også en del miljøgræs. Et areal er udlejet til en kartoffelavler, og her bliver der nedvisnet om efteråret.
Tilmelding til nyhedsbrev
