Plant striber af træer på dine marker – det betaler sig

Driftsøkonom Lars Just Elnegaard, SAGRO, har regnet på økonomien i, at landmænd planter træer på deres marker. Ikke som en skov – men som rækker af træer, der som læbælter placeres på langs af en mark med 12-32 meter mellem rækkerne.

I et projekt, han er koblet på via Økologisk Landsforening, har han analyseret økonomien på to konkrete bedrifter, som er gået i gang med skovlandbrug.

Hos Bjarne Larsen i Forum ved Esbjerg er et areal på 14 ha inddraget, og hos Mads Helms ved Ejstrupholm er det 2,8 ha. Bjarne Larsen har plantet frugt- og nøddetræer, mens Mads Helms har valgt energipil, hvidpil, rødel og morbær.

Tegning af skovlandbruget hos Bjarne Larsen.

Mads Helms har plantet rækker af træer på en afgræsningsmark.

Lovende økonomi

- Ud fra et økonomisk perspektiv, så ser skovlandbrug meget lovende ud, konkluderer Lars Just Elnegaard.

I Bjarne Larsens tilfælde er det med økonomens ord ”næsten for godt”, for selv med udgifter til træer, plantning, hegning, pasning osv. så vil bedriften øge sit nuværende DB2 fra 4.000-6.000 kr. pr. ha til 18.000 kr. pr. ha. Beregningen er baseret på, at det meste af frugten fra æble-, pære- og blommetræer og nødder fra hassel sælges som selvpluk. Resten samt nødder fra valnød og kastanje sælges til en grossist. Mellem træerne dyrkes der typisk en økologisk kornafgrøde. Om økonomien holder, afhænger af blandt andet af det særlige frugt-/bærtillæg, der pt. er på 4.000 kr. pr. ha.   

Mads Helms har valgt træer, der ikke udløser noget særligt tillæg fra EU. Til gengæld er det træer, som er egnede til hans bedrift. Træerne er nemlig plantet på rækker tværs gennem en afgræsningsmark. Om et par år, når træerne er store nok, kan hegnet fjernes, så dyrene kan græsse frit under og af træerne. Der skal også klippes løvhø som foder til dyrene, og endelig bliver der lavet flis, der bruges til strøelse i staldene.

DB2 hos Mads Helms er beregnet til 8.900 kr. pr. ha. Et markant løft i forhold til det eksisterende dækningsbidrag. Det er dog baseret på, at Mads vil opnå en højere mælkepris ved Them Mejeri, som har vist interesser for at producere en højværdimælk af mælken fra skovlandbruget. Skulle den plan gå i vasken, vil bedriftens DB2 ikke blive forbedret, men være uændret, viser beregningerne.

Skovlandbrug forbedrer klimaaftryk
Først og sidst handler det for begge landmænd om, at de med træer i et skovlandbrug giver naturen bedre vilkår, og at tiltaget har stor klimaeffekt. Træerne binder CO2 og derved lagres der kulstof. Træernes rødder vil samtidig forhindre kvælstofudvaskning, og dødt ved og løv formuldes og bidrager til jordens nærings- og kulstofindhold.