Ny fond skal cementere dansk landbrugs placering i verdenseliten

Forskning og innovation i direkte landbrugsrelaterede aktiviteter inden for planteavl skal have en økonomisk håndsrækning, og derfor bliver alle danske landbrugere inden for det næste års tid pålagt en afgift på 15 kr. pr. ha. 

Førhen var det primært Promilleafgiftsfonden, som finansierede forsøgene. Men fonden er efterhånden overansøgt, da den skal støtte projekter inden for næsten alt, der vedrører landbrug, og derfor rækker tilskuddene herfra ikke længere.

Særligt går rigtig mange penge til klima- og innovationsforskning, og det efterlader ikke mange penge tilbage til de reelt landmandsorienterede projekter. 

- Det har været en længere proces rent politisk. Vi skulle finde en måde at finansiere den nødvendige forskning inden for planteavl, så alle kommer til bidrage. Her endte vi med at se på, hvor meget jord hver enkelt landmand har. Jeg siger ikke, at det er 100 % retfærdigt, for det er den slags aldrig. Men det var det bedste af de mulige kompromiser, siger Kristian Gade, der i sin egenskab af medlem af Sektorbestyrelsen for Planteproduktion under Landbrug & Fødevarer har været en del af forhandlingsprocessen om afgiften. 

Bl.a. er bedrifter med under 10 ha reelt set undtaget for afgift, hvis man har planteproduktion på sine arealer. Og afgiften bliver pålagt de ”tilskudsberettigede arealer under grundbetalingsordningen for det pågældende kalenderår”, fremgår det af bekendtgørelsen. 

De forsøg, som den nye afgift skal være med til at finansiere, er helt centrale, da de bl.a. skal være med til at dokumentere den faktiske lattergasemission under forskellige dyrkningsforhold og teknikker. Det er nødvendigt med rigtig mange nationale forsøg for at belyse den faktiske emission i Danmark, frem for at man blot stiller sig tilfreds med en EU-bestemt norm for emissionen. Ikke mindst set i lyset af, at landbruget inden for en overskuelig fremtid vil blive pålagt en CO₂-afgift. 

Velkommen til fond nr. 13

Fjerkræavlere har Fjerkræafgiftsfonden, mælkeproducenter har Mælkeafgiftsfonden og så videre. Landbrugets fonde har hidtil omfattet i alt 12 fonde, der yder tilskud til aktiviteter, der skal styrke landbruget på flere parametre, herunder konkurrenceevnen. 

Men der har hidtil ikke været en for planter. Det er der lavet om på nu med nummer 13 i rækken, og fonden har fået navnet Planteafgiftsfonden, hvis formål er ”at bidrage til en bæredygtig udvikling af planteproduktionen og understøtte den grønne omstilling af landbruget”. 

- Det her er landmændenes egne penge, og de bliver gearet med penge fra Promilleafgiftsfonden. Hvor meget det bliver, er endnu ikke fastlagt, siger Kristian Gade. 

Afgiften vil blive opkrævet første gang i 2024.

- Vi har brug for mere landbrugsrelevant forskning, og den her fond kan være med til at holde os på forkant med udviklingen, ikke mindst i forhold til vores konkurrenter i udlandet, siger han.

Men hvad er det så for nogle forsøg, som fonden helt konkret skal støtte? Det er her, vi f.eks. har brug for Ytteborg Field
Trials.

Hvilke forsøg bliver der lavet? 

Pengene skal bl.a. gå til markforsøg landet over, hvor der f.eks. skaffes ny viden om dyrkningsmetoder m.v., der skal sikre, at dansk landbrug fortsat er helt oppe i den allerbedste del af verdenseliten. 

En del af de forsøg udføres af Ytteborg, hvor mange sikkert allerede kender til flere af resultaterne. Blandt andet er man allerede i gang med at undersøge lattergasemissionen fra markerne under forskellige dyrkningsforhold. 

- Målet er bl.a. at komme frem til nogle forskellige, dokumenterede håndtag og teknikker, som landmanden kan trække i for at reducere udledningen af klimagasser. Hvis CO₂-afgiften kommer, håber vi, at denne viden kan blive en hjælp til landmændene, siger Morten Krupa, der er forsøgsleder ved Ytteborg. 

Det er yderst relevant, fordi omtrent 33 % af landbruget samlede drivhusgasudledning kommer fra lattergas. Set i det samlede, globale regnskab har den dog stadig en beskeden andel på 4-6 % af den samlede menneskeskabte klimapåvirkning. 

Men koncentrationen af lattergas i atmosfæren er stigende - faktisk med 0,25 % hvert år. Og siden 1800-tallet er indholdet af lattergas i atmosfæren steget med 20 %. Når lattergas først er udledt til atmosfæren, er den svær at komme af med igen. Man forventer, at hvert lattergasmolekyle har en levetid på omkring 114 år. Og det er blandt andet derfor, at lattergas er cirka 310 gange så kraftig en drivhusgas som CO₂.

Ytteborg er meget mere 

Som nævnt handler en del af Ytteborgs forsøg om måling af emission af lattergas. Forskellige afgrøder på forskellige jordtyper vil udlede forskellige mængder lattergas, og som om dette ikke var nok, så påvirker gødningsstrategierne også udledningen. 

Derfor tester man bl.a. forskellige gødningsstrategier med både handels- og husdyrgødning i vårbyg, omlægnings strategier af økologisk kløvergræs m.m. Opgaverne stiller specifikke krav til jordtyper, og der måles også jordfugtighed og temperatur ved alle udtagninger, da det er nogle af de forhold, der påvirker resultaterne.

Det er et enormt omstændigt arbejde. Derfor udtog man på Ytteborg i 2022 ca. 7.800 lattergasprøver fordelt i forsøg i vårbyg, kløvergræs og kartofler.  

Men forsøgsvirksomheden er langt mere end ”bare” lattergas. Med hovedvægten af forsøg lagt i den vestlige del af Jylland fra Thy til Ribe råder Ytteborg over enhver tænkelig jordtype. 

- Foruden lattergasforsøgene har Ytteborg forsøg i kartofler, salgsafgrøder og grovfoder, hvilket ikke ville være muligt uden samarbejdet med ca. 60 dedikerede forsøgsværter, og vi er utroligt taknemmelige for, at de har valgt at hjælpe både os og resten af landbrugserhvervet ved at stille marker til rådighed, siger Morten Krupa. 

Generelt står Ytteborg selv for alt det praktiske arbejde ved forsøgene, fra etablering til høst.

- Det her er landmændenes egne penge, og de bliver gearet med penge fra Promilleafgiftsfonden. Hvor meget det bliver, er endnu ikke fastlagt

Kristian Gade