Lokale landmænd blev meget klogere på raps

 

- Raps er som en tipskupon. Liverpool spiller mod Norwich. Man kan have en idé om udfaldet, men man kan ikke være sikker, så hvad gør man? Det er dyrt at helgardere, så det er med at bruge al sin specialviden og erfaring, og sådan er det også for raps.

Nogenlunde sådan beskrev planterådgiver Jens Peder Pedersen planten, der hvert forår farver store dele af det danske landskab skinnende gult, da SAGRO havde inviteret til markvandring i forsøgsmarkerne med raps ved Årre.

Små 20 lokale landmænd havde taget imod tilbuddet, og de fik en masse brugbar viden om raps med hjem.

Marken med sandjord ved Årre er sået til i august med forskellige sorter, med forskellige gødningsniveauer og brug af vækstregulering, og så var der på visse områder brugt såkaldt companion cropping. Det er en afgrøde, der er sået sammen med rapsen for at holde skadedyr væk.

Dorthe Kappel, der er rapsekspert fra DSV Frø, fortalte om vigtigheden af såtidspunktet for at få sunde planter, om forskellige sygdomme og resistens hos raps, og hvor svært det kan være at vælge sort, når man både vil have stabilitet, godt udbytte og resistente planter.

 

 

 

Fokus under jorden
- Her i efteråret skal vi have mest fokus på det under jorden. Sunde rødder og rodhalse er afgørende for et godt udbytte, og det er i den første fase, vi skaber grundlaget for det, fortalte Dorthe Kappel, mens hun fremviste rodnettet på et par af planterne fra marken.

Jens Peder Pedersen var rørende enig og fortalte derefter om spændende forsøg med companion cropping, der måske kan forhindre problemer med den forhadte rapsjordloppe, her har kløver og kinakål vist positive resultater, så loppen lader rapsen være i fred.

Planterådgiver Jonas Johansen viste, hvordan man ved at klippe biomasse på én kvadratmeter af rapsmarken og veje det nu kan regne sig frem til, hvor meget mere eller mindre kvælstof, der er behov for til foråret og på den måde kan spare udgifter.

 

 

Forsøg med kålbrok druknede
Som afslutning på et spændende arrangement var der en ganske uvidenskabelig Danmarkspremiere på et forsøg om den frygtede plantesygdom kålbrok.
 
Jens Kristensen, der er leder af afdelingen for salgsafgrøder ved SAGRO, har hjemme i sit drivhus sået tre spande til med gul sennep, kinakål, olieræddike, almindelig raps og en rapssort, der er resistent overfor kålbrok. Det er sået i henholdsvis spagnum, jord, der er middelinficeret med kålbrok og jord, der er meget inficeret.

- Vi har ikke tjekket noget før nu, så vi er lige så spændte som jer, sagde Jens Kristensen, inden han vendte bunden i vejret på den første spand.

Her var der ikke skyggen af kålbrok på nogen af rødderne, men det var der til gengæld som forventet i spand nummer to med den middelinficerede jord, hvor den almindelige raps og kinakålen havde kålbrok på rødderne.
Den forventede kulmination på forsøget i spanden med den meget inficerede jord udeblev dog. Rødderne på planterne var nemlig mere eller mindre druknet lige som så mange andre planter i den våde vestjyske jord i år, så de var ikke som forudsagt fyldt med symptomer kålbrok.

Det kunne deltagerne så grine lidt af, selv om truslen om kålbrok er meget reel.

- De vigtigste våben i kampen mod kålbrok og spredning er rengjorte maskiner og redskaber, et godt sædskifte og resistente planter, og så har jordens reaktionstal også stor betydning, lød det afsluttende råd fra Jens Kristensen.

- Her i efteråret skal vi have mest fokus på det under jorden. Sunde rødder og rodhalse er afgørende for et godt udbytte, og det er i den første fase, vi skaber grundlaget for det. Dorthe Kappel, rapsekspert fra DSV Frø