Rådgivere nærstuderer ujævne marker i pløjefrie systemer

Mange pløjefrie arealer er meget ujævne, hvilket resulterer i nedsat kapacitet. Det ujævne terræn tvinger maskinerne ned i fart, og der opstår større usikkerhed ved såning og sprøjtning foruden en langsommere og mere uens fremspiring.

Kirstine Damgaard Petersen, planterådgiver ved SAGRO, og Kasper Kjær, chefkonsulent for DM&E Agro, har i samarbejde kigget nærmere på problemstillingen ved i det forgangne år at gennemføre en demo i forsøgsmarkerne.

- Vi har undersøgt den bedst mulige håndtering af græs og græsefterafgrøder i et pløjefrit sædskifte og med særligt fokus på efterafgrøden i majs. Den ønskede tilstand var at få en jævn mark og et optimalt såbed med så få omkostninger som muligt og uden at gå ned i udbytte, forklarer Kirstine Damgaard Petersen.

Sammen med Kasper Kjær fulgte hun markerne nøje hele sæsonen. I forsøgsmarken var der fem led, hvor de benyttede forskellige maskiner. Derudover afprøvede de to slags forfrugter og to nedvisningsstrategier omkring såning.

- Når vi kigger tilbage, har der været mange spændende observationer og overvejelser undervejs. Der var synlig højdeforskel på majsen, og nogle majs var tydeligt mere visne end andre. Ved høst skilte strip-till-arealet sig ud ved at majsen var lavere.

Flere interessante konklusioner

- Resultatet viser, at nedvisning før jordbearbejdning er altafgørende for at frigive næringsstoffer, vand og plads til majsen, så nedbrydningsprocessen i græsset starter tidligt. Strip-till-modellen reducerer ukrudtstrykket med ca. 5-9 procent, efterlader marken jævn og med plads til at kunne opvarme jorden og give majsplanten plads til at vokse. Udbyttet afspejler en varierende majs med lavere udbytte, bedre kvalitet og i sidste ende flere FE, der hvor arealet blev nedvisnet for jordbearbejdning, sammenfatter Kirstine Damgaard Petersen.

For at få en mere jævn mark benyttede de fem forskellige maskiner i bearbejdningsprocessen, hvoraf dybdeharvning er den, der nu bliver praktiseret på ejendommen.

Ud fra resultatet af de forskellige strategier nåede de frem til, at en helt øverlig opharvning med høj fart af græstæppet er at foretrække, hvis arealet skal bearbejdes.

Forskellige strategier

På arealet, hvor der blev nedvisnet umiddelbart før jordbearbejdning, stod majsen meget ens. De var dog en lille smule lavere ved strip-till, og kolberne var store og ens uanset strategi.

- Vi observerede mange lus i majsen, hvor forfrugten var græs, og hvor arealet var dybdeharvet. Kvaliteten på Strip-till-arealet var bedre og dermed flere foderenheder end dybdeharvningen. Ved minimal jordbearbejdning er man mere sårbar for dårlig jordstruktur, og det var umiddelbart det, der slog igennem på den mere varierende fremspiring ved strip-till-systemet, hvilket var en generel observation, beretter Kirstine Damgaard Petersen.

Strip-till havde, hvor arealet var nedvisnet lige efter såning, haft en periode med stilstand, som ikke efterfølgende blev indhentet. Det resulterede i en lavere og mindre modstandsdygtig plante. De to plante-eksperter registrerede mere sygdom, og planten begyndte at visne tidligere end det dybdeharvede. Ved høst var der en væsentlig højdeforskel på strip-till-leddet med forfrugten majs, mens højdeforskellen var knap så markant med græs som forfrugt - angiveligt fordi der var mere næring til rådighed.

Trods det, viste høstresultaterne bedre kvalitet af Strip-till-majsen end dybdeharvningen. I Strip-till stod majsen uens på grund af uens fremspiring, hvilket i høj grad skyldes en for smal tand, da græsset faldt tilbage i rillen ved såning, og pakhjulet på såmaskinen ikke kunne være i rillen, men løb på kanterne.

Forsøget viste, at majsen i det dybdeharvede areal med græs som forfrugt var fuld af lus, mens der ikke var nogle lus af betydning ved strip-till i samme mark.

Udfordringer med mineralisering
- For at nedbryde vores græs har vi fysisk fået mest ud af at benytte såbedsharven ved høj hastighed. Den efterlod et fint jævnt såbed og god fremspiring og kunne håndtere både efterafgrøden og græsmarken. Såbedsharven er et billigt redskab. Den er nem at komme til, og mange har en stående. Derfor er det alt i alt en interessant løsning til en øverlig bearbejdning for at få en mere jævn mark, sammenfatter Kirstine Damgaard Petersen.

Tallerkenharven lavede også et rigtig fint arbejde i efterafgrøden, men i græsset havde makkerparret - trods nedvisning - svært ved at holde den i jorden:

- Jo dybere, vi kom i jorden, des større knolde hev vi op. De skal tørre, inden de kan rystes ud med såmaskinen, og det giver et mere ujævnt såbed.

Dybdeharven var den dyreste maskine at køre med:

- Den løsner ca. 10 cm i dybden, men hiver store græstotter op på grund af den store tandafstand og gør marken ujævn.

Strip-till ligger også i den dyre ende, men med kun én overkørsel i alt lavede den et godt såbed.

- Det er en spændende parcel at følge. Den fulgte godt med i starten trods et koldt forår. Vi har nogle udfordringer med mineralisering i jorden, som vi skal blive klogere på, men den følger godt med i udbytte, og med muligheden for mindre ukrudtsbekæmpelse er det helt sikkert noget, der er værd at kigge nærmere på, bemærker Kirstine Damgaard Petersen.

Som den eneste maskine overkørte striglen arealet to gange:

- Med to overkørsler og mangelfuld behandling skal man over jorden flere gange, hvis man vil have en effekt, så det ender med at gøre løsningen dyr og mere tidskrævende.