Mirakelpulver til køer går ind i sidste testfase

Det kan næppe være gået nogens næse forbi, at man på Christiansborg vil indføre en afgift på landbrugets CO2e-aftryk. Rent politisk er der særligt fokus på kvæg, da metan er en særdeles potent klimagas, som er 28 gange så kraftig som CO₂. 

Men i sommer kom nyheden om, at DSM havde fået EU-godkendt et pulver, Bovaer, som kan nedbringe malkekøers metanudledning med op til 30%. Godkendelsen gik så rent igennem, at det heller ikke er nødvendigt med tilbageholdelsestid uden fodring med Bovaer inden slagtning eller malkning. 

- Der er ingen tvivl om, at pulveret virker til malkekøer, som man har beskrevet. Derfor er vi nu ved at teste det i forhold til forskellige typiske danske foderrationer, så det kan tages i brug på landets bedrifter, siger Peter Lund, der er professor og sektionsleder ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet.

Det var også Peter Lund, der i sin tid lavede risikovurderingen af pulveret på bestilling fra Fødevarestyrelsen. Samme styrelse har nu bedt ham om at forske endnu mere i produktet som en del af universitetets myndighedsbetjening. 

- Vi skal undersøge, hvordan pulveret påvirker køernes udledning, alt efter hvordan de fodres. Hvis det f.eks. virker bedre i majsbaserede rationer eller i rationer med en høj fordøjelighed end i den gennemsnitlige danske foderration til malkekøer, ja så skal de kvægbrugere, som bruger sådanne rationer jo selvfølgelig krediteres for det. Det er med henblik på at kunne give individuelle landmand en "klimagevinst", hvis de lovgivende myndigheder ellers indfører en CO₂e-afgift, siger han.

Han henviser til, at en sådan afgift i dag næppe vil kunne laves uden at bruge gennemsnitstal for køers metanudledning. Men disse gennemsnitstal skal hurtigst muligt kunne korrigeres for forskelle mellem bedrifter, så en eventuel afgift bliver udskrevet på så oplyst et grundlag som muligt. 

Det er noget, som chef for SAGRO Kvæg, Ejvin Kortegaard, byder velkommen. 

- Dansk kvægbrug stå overfor en klimaudfordring, hvor disse produkter kan hjælpe os et stort skridt i den rigtige retning. Kan vi reducere metan udskillelsen fra vommen på en måde, der påvirker produktionen mindst muligt og samtidig lave modelberegninger, der taget højde for de forskellige foder sammensætninger, vil vi stå stærkere som erhverv i fremtidens klimakamp, siger han.

Hvad tester man for? 

Da man først testede pulveret, opdagede man, at køers foderoptag faldt drastisk, hvis man tilsatte 80 milligram pr. kg tørstof. Flere forsøg endte med at konkludere, at 60 milligram pr. kg tørstof var den rette dosis ift. at opnå minimal påvirkning af køernes foderoptag og dermed mælkeydelse under danske forhold. 

Derfor tester man nu, hvordan pulveret påvirker køer, som fodres med rationer med et højt indhold af enten græsensilage eller majsensilage. Her er kodeordene "praksisnær sammensætning". 

- Det gør vi, fordi vi ved, at pulverets effektivitet bl.a. afhænger af foderets indhold af NDF og stivelse og sandsynligvis også sammensætningen af NDF-fraktionen. Før jul kørte vi et produktionsforsøg med rationer med højt indhold af græsensilage af forskellig kvalitet, og i januar går vi i gang med at teste rationer med højt indhold af majsensilage af forskellig kvalitet. I disse forsøg måler vi den enkelte kos daglige foderoptagelse, mælkeydelse og metanproduktion, siger han.

Derfor har man i efteråret 2022 høstet majs fra samme mark, men med to forskellige stubhøjder. Det giver to forskellige ensilager med forskelligt indhold af NDF og stivelse, og forskellig NDF-fordøjelighed, mens alle andre parametre er meget ens. 

Når disse tal er i hus, kan de indgå i en større beregning af den enkelte landmands klimabelastning. 

- Om den enkelte landmand så skal indføre tallene i gødningsregnskabet, eller de skal logges et andet sted, ved jeg ikke. Men de bliver vigtige, så vi kan lave så fair og veldokumenterede beregninger som muligt, siger Peter Lund. 

Incitamenter ønskes

Det er heller ikke udelukket, at der kommer en "seriøs" konkurrent til Bovaer. Ifølge Peter Lund er der endnu et pulver, der er lige på trapperne. Det produceres af Cargill i Holland, og det er baseret på nitrat. Men lige nu har det samme udfordringer, som Bovaer-pulveret havde, da man ikke helt havde fintunet doseringen af det under danske forhold, så det ikke har en negativ indflydelse på foderoptag og ydelse. 

- De er lige tre skridt bagefter Bovaer med at få det implementeret i praksis. Men for nuværende er det det bedste bud på en mulig konkurrent, siger Peter Lund. 

Når forskningsresultaterne er i hus, sendes de til Fødevarestyrelsen, som er den ministerielle enhed, der har betalt for dem. Først herefter bliver resultaterne offentliggjort i internationale tidsskrifter og på danske seminarer og lignende. 

Disse tal skal indgå i et større regnskab for hele Danmark, når man opgør klimabelastningen for de forskellige sektorer. Dette kræver samarbejde mellem ikke bare landmænd og Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab - men også SEGES Innovation og andre store aktører skal på banen. 

- Vi skal f.eks. også vide, hvor mange køer i Danmark, der får Bovaer-pulveret. Så ved vi, hvor meget mindre metan den gennemsnitlige danske malkeko laver, for det nuværende niveau har vi allerede gode data på. Det er afgørende at erhvervet også bidrager til at frembringe disse datasiger Peter Lund.