Afgræsning kan reducere klimaaftryk

Michael Kjerkegaards tyre bliver forkælet med et flyt til nyt langt, godt græs hver dag. De kvitterer med en gennemsnitlig tilvækst på ca. 800 g/dag på græs - og intet andet. Michael Kjerkegaard er naturplejer og okse- og lammekødsproducent ved Vejle.

Tekst: Carsten Marcussen, økologirådgiver.

Det er slet ikke så besværligt og langhåret, som det måske lyder. Princippet er, at dyreflokken, får et nyt stykke græs hver dag, og at der går 25-45 dag mellem afgræsningerne (kortest rotation tidligt på sæsonen). Der kommer altså til at stå et stort slæt til dem, hver dag. Arealet skal ikke være større, end at dyrene kan æde sig mætte i ca. halvdelen af græsset, mens resten trampes ned. Det vil sige mange dyr på et lille areal. Man kan nøjes med at flytte fortråden, hvis dyrene max går i samme fold 3 dage, ellers skal der bagtråd op. Det er nødvendigt, for at forhindre dyrene i at gå tilbage og æde de nye friske blade.

Flytbare vandkar, PEL-slanger med snapkoblinger eller en vandvogn kan være svar på udfordringen med at skaffe frisk drikkevand.

Hvad er fordelene?

Jo, for det første får dyrene en meget stor ædelyst, når de får nyt frisk græs hver dag. De får et meget varieret udbud af blade, stængler og frøstande, men i første omgang selekterer de ikke specielt meget, nok på grund af begejstring og konkurrence med de andre dyr. Og så er der jo ingen parasitter eller sygdom på grund af den lange hvile mellem afgræsningerne.

Plantevæksten bliver større, fordi der er en langt større bladmasse, som ingen solstråler får lov at slippe forbi. Desuden har store og lange planter store lange rødder, så de kan få fat i mere næring og vand. Nettoudbyttet bliver ikke nødvendigvis større, der trampes jo en del plantevækst ned, men dyrkningssikkerheden bliver langt større på grund af større vand- og næringsstofforsyning. Og så er der endelig det faktum, at det at have 30 dages folde foran dig, giver tid og buffer til at agere i forhold til f.eks. en tørkeperiode.

Opbygger kulstof

Den store plantevækst både over og under jorden, og nedtrampning af ca. halvdelen af plantematerialet, gør, at der bliver indbygget en del mere kulstof i jorden, sammenlignet med andre måder at styre afgræsningen på. Amerikanske forskere har i en undersøgelse fundet en kulstofindbygning på 3,6 tons kulstof pr. ha i en jord, der blev omlagt fra planteavl til holistisk afgræsning. Danske forskere regner med indbygning af 1,3 tons kulstof i en kløvergræsmark, der afgræsses.

Godt for klimaet

Hvis de amerikanske resultater kan gentages i andre forsøg, også under andre himmelstrøg, betyder det, at oksekød kan bidrage positivt til klimaproblematikken! Altså: Der indbygges så meget kulstof i jorden ved holistisk afgræsning, at det mere end opvejer den metan, som koen bøvser. Det er fantastiske nyheder, hvis teorien holder vand, men det er jo også gode nyheder, hvis vi kan reducere klimaaftrykket fra oksekød med f.eks. 50 % ved at afgræsse på en måde, der oven i købet også indebærer andre fordele.

Kødkvæg og malkekvæg

Holistisk afgræsning egner sig godt til kødkvæg og til kvier, men det kan også sagtens praktiseres med malkekøer, der ikke skal yde højt.