CO2-afgift: Skal du sprinte 100 meter? Så lad os lige save et af dine ben af først

Det er nok ikke forkert at sige, at landbruget har lagt ører og ryg til mange politiske påstande og pisk, ikke mindst i sidste valgkamp, hvor der pludselig var bred enighed om at indføre en CO2-afgift på landbruget. For mange vil nok mene, at debatten var følelsesladet, hvilket den ofte i øvrigt ofte er, når landbruget er centrum for en politisk diskussion. 

Derfor havde Sydvestjysk Landboforening inviteret indenfor i SAGROs hus i Esbjerg til en foredrags- og debataften, som havde titlen "Er du klimafrustreret? Vi tager klimatrykket!". Og mere end 60 landmænd dukkede op. 

Her blev fakta skilt fra følelser, og halve sandheder blev decimeret, så de fremmødte kunne blive klogere på, hvad der gemmer sig bag de mange forvirrende betegnelser, som man bruger inden for klimadebatten.

For vil en CO2-afgift på landbruget gavne kloden, eller vil den kun gavne Danmarks eget klimaregnskab?

En af oplægsholderne var klimaekspert og klimachef hos SEGES Innovation, Hans Thysen, og han gik lige til benet: 

- Helt ærligt. Hvis man skruer en klimaafgift på landbruget forkert sammen, så dræner man erhvervet for kapital. Og så svarer det til, at man beder nogen om at sprinte 100 meter. Men inden de løber, så saver man lige et af benene af dem først.

Det er netop den virkelighed, der betyder, at mange landmænd er frustrerede, og nogle er decideret bange for, at de tvinges til at lukke, hvis afgiften bliver alt for høj.

Bagefter kom Niels Peter Nørring, klimadirektør, Landbrug & Fødevarer, på podiet. Og han gennemgik levende mange af de paradokser og problemer, som opstår, når man fra politisk side vil opnå én ting, men reelt set enten forværrer problemet eller blot sender det til udlandet.

Derfor blev der i oplæggene også fokuseret på, at dansk landbrug kan være en del af løsningen på den globale klimakrise. 

For at sætte det i perspektiv, kan man sammenligne Danmarks og Indiens mælkeproduktion. I Danmark er der 0,56 mio. malkekøer - i Indien er der langt over 123 millioner køer. Hvis man beholder og udvikler dansk mælkeproduktion, så køerne kan avles efter at udlede langt mindre metan, kan den viden eksporteres til Indien. Og så har man pludselig skabt en voldsom, global klimagevinst ved at udvikle – og ikke afvikle – dansk landbrug.

- Og vores klode går nok ikke op i, hvor det er, at klimagassen bliver udledt, blev det bemærket.

Til sidst fortalte Tom Axelgaard, sekretariatsleder, Danish Farmers Abroad, om fødevareproduktion i andre lande, og hvad der i sin tid drev ham til at starte landbrug i udlandet.

Og da alle gik derfra, lod det til, at alle var blevet klogere. Om frustrationerne blev mindre, er nok svært at måle - men måske alligevel nemmere end klimaaftrykket fra en gård med de metoder, som man i skrivende stund har fra officielt hold. Og det er for mange frustrerende. 

Hvis man skruer en klimaafgift på landbruget forkert sammen, så dræner man erhvervet for kapital. Og så svarer det til, at man beder nogen om at sprinte 100 meter. Men inden de løber, så saver man lige et af benene af dem først." - Klimachef hos SEGES Innovation, Hans Thysen