Målret gødskningen og få bedre grovfoder

Af Jørgen Hedegaard Kristensen, planterådgiver i Esbjerg, tlf. 7660 2165..

Mælkeproducent Erik Sørensen, Næsbjerg ved Varde viste mig i november en mineral-analyse af første slæt græs fra 2017. Analysen viste et katastrofalt lavt indhold af selen og et lavt indhold af kobber. Det passer fint med, at vi de senere år har set tegn på kobbermangel i vårbyg på ejendommen. Det har fået mig til at fundere over sammenhængen mellem det, vi gør i stalden med mineralfodring, og det vi gør i marken ved gødningstilførsel ud fra jordprøver og symptomer på mangel.

Vi bør kunne lave en bedre og mere målrettet gødskning og få grovfoder med et mere passende mineralindhold

Næringsstof-kredsløb på kvægejendomme
På en kvægejendom bliver de forskellige mineraler i jorden optaget i afgrøder, som gror på marken. Ensilagen bjærges og fodres op. Køerne æder foderet og udskiller næringsstofferne  i gyllen, som køres ud på marken til næste års afgrøder. Det er altså et stort lukket kredsløb, som kører igen og igen (se figur 1). Der købes også lidt næringsstoffer ind til ejendommen i tilskudsfoder, mineralblanding eller handelsgødning. Mælk, kød og måske salgsafgrøder sælges væk fra ejendommen. For nogle næringsstoffer kan der også tilføres en smule med nedbør og fjernes en smule ved udvaskning fra jorden. Det som føres til og fra ejendommen er dog kun lidt, sammenlignet med det, der kører rundt mellem mark og stald.
Den tætte sammenhæng mellem mark og stald gør, at man kan komme ind i en spiral, hvor f.eks. hele kalium-niveauet på ejendommen falder – både i foder og gylle. Der bliver mindre og mindre kalium i gyllen, uden at man ved det. Til sidst opstår der mangel og udbyttetab i mange marker. Det modsatte kan selvfølgelig også ske – at niveauet på ejendommen bliver for højt.
Vil man hæve niveauet på ejendommen, skal der bare tilføres noget ekstra kalium ”et eller andet sted i systemet”. Så ændrer tingene sig selv med tiden – hvis ellers man får gyllen fordelt nogenlunde på arealet. Dette vil også gælde for alle andre mineraler.

Hvis al gyllen leveres til et biogas-anlæg, og du får afgasset gylle tilbage, har du ikke længere et kredsløb mellem mark og stald på ejendommen. Tilfører du ekstra af et mineral i foderet, er det ki højere grad dine naboers marker end dine egne, der får gavn af det.

Kobber
Når kvier før i tiden afgræssede enge med humusjord og samtidigt drak okker-holdigt vand, så vi ofte symptomer på kobbermangel hos dyrene i form af ”briller” med hårtab omkring øjnene, og at sorte hår fik et rødligt skær. Nu hvor mange dyr holdes på stald, kan en underforsyning være svær at se og mere snigende. Pas især på, hvis du høster en stor del af din græsensilage fra sorte humusjorde.
Selv om der ifølge eksperter skulle være problemer med for meget kobber i landbrugsjord, ser vi ofte det modsatte ude i den virkelige verden. I Vestjylland er der nu flere og flere jordprøver med for lave kobbertal, og vi ser efterhånden en del marker med kobbermangel i kornafgrøder på sandjord. Det hænger nok sammen med, at der ikke længere indkøbes kobber i blåsten til fodbade til kvæg, og at der ikke længere tilsættes kobber til svinefoder.
Få analyseret enkelte af dine jordprøver for kobber næste gang. Er indholdet for lavt, kan det billigst hæves ved at smide et par sække blåsten i gylletanken før omrøring i nogle år fremover. Et års behov for kobber er dækket ind med ca. 10 kg blåsten til 100 hektar. Skal niveauet på ejendommen hæves, skal der vel tilføres 10 gange så meget 3 år i træk.   

Selen
Selen er uden betydning for udbyttet i marken, men indholdet i danske jorde er alt for lavt til at dække dyrenes behov. Der er gødninger med selen på markedet. Hvis du normalt bruger gylle og N27 til første slæt græs, er merprisen for at bruge N25 med selen kun ca. 30 kr./hektar. Så får du god, organisk selen, som køerne kan udnytte. I praksis må vi nok stadig tilføre selen på anden måde omkring kælvning, for her er behovet jo størst. Med tiden får vi måske hævet selen-niveauet på ejendommen, så problemerne bliver mindre.

Kalium
Hvis der er for meget kalium i foder, hæmmer det køernes magnesium-optagelse og får dem til at drikke mere vand. Det ser vi vel næsten aldrig i dag, fordi soja er skiftet ud med rapsprodukter, og afgræsning er erstattet af majsfodring på stald. Det giver mindre kalium i foderrationen, men der er normalt nok til at dække køernes behov.

Den ændrede fodring er vel forklaringen på, at der i dag er mindre kalium i gyllen. Vi ser nu mange kvægbrug, hvor kalium-niveauet på ejendommen ifølge jordprøverne er blevet alt for lavt. Det burde også fremgå af en mineral-analyse af første slæt i græs. Skal der tilføres ekstra kalium, sker det bedst i foråret efter pløjning af græs og forår/sommer til slætgræsmarker, som er over 1 år gamle. Brug dybstrøelsen til nye udlægsmarker, eller hvor en græsmark skal pløjes til majs.

Svovl
Køernes behov for svovl er normalt dækket ind. Der er efterhånden svovl i de fleste gødninger, men tilføres der nok til at sikre udbyttet i græs?
Burde vi vælge N26 med højt svovl-indhold i stedet for N27 sammen med gylle første gang? Det vil en mineral-analyse kunne fortælle.

Fosfor
De seneste 15 års brug af rapskager i stedet for soja har gjort, at køerne får noget mere fosfor end før i tiden og normalt ikke mangler. Derfor er fosfortallene i jordprøver på mange kvægbrug steget fra omkring 3 til nu omkring 5. Vi ser derfor nu kun få dårlige førsteårs-majs med fosfor-mangel, og vi kan vel bedre undvære startgødning til majs end før i tiden.

De nye fosforkvoter bliver et problem på en del kvægbrug. Man må regne med mindre fosfor i gyllen, hvis man kan dokumentere, at køerne får mindre fosfor i foder end normalt. Som en del af dokumentationen skal der tages mineral-analyser af al foder, som udgør over 10 % af det daglige foderforbrug.

Magnesium
Det er ønskeligt med et så højt indhold i græs som muligt, selv om der tilføres magnesium i mineralblandinger.

Er kaliumtallene meget høje i græsmarker på sandjord, bør magnesium-tallene være ekstra høje.  Ellers vil den høje mængde kalium og luksus-optagelse i græs ”skubbe” magnesium ud af græsensilagen. Skal magnesiumtallene hæves, gøres det billigst ved at bruge magnesium-kalk eller eventuelt dolomit-kalk. Meget høje kaliumtal på 12-15 på sandjord kræver magnesiumtal på 5-6 mod de normale 4, hvis man vil dyrke græs.

Opfordring!
Samlet tror jeg, at vi skal interessere os mere for mineral-analyser af første slæt græs. Vi bør kunne lave en bedre og mere målrettet gødskning og få grovfoder med et mere passende mineralindhold, hvis vi bruger både jordprøver, mineral-analyser fra græs og måske gylleprøver på kvægbrug.
Skal 2018 være året, hvor vi gør os nogle erfaringer?