Hollandske mælkeproducenter får pisk - og skal op i ydelse

Antallet af køer må ikke stige i Holland – og hvis landmændene alligevel får flere køer, skal de betale en betydelig afgift for udledningen af fosfor.

HOLLAND - Hvorfor giver de Boers besætning ikke 13.000 kg mælk, men kun 10.000 kg mælk i gennemsnit?

Spørgsmålet stilles af Erling Kristensen, kvægchef for Team Kvæg i SAGRO. Vi står i en hollandsk stald, kun 2,5 år gammel. Alt er perfekt: De rillede gulve er så tørre, at man kan gå der med sko, der er masser af plads på gangarealerne, der er epoxy på foderbordet og siloerne uden for kommer man til ad store, flisebelagte arealer.

- Nu kender jeg ikke det genetiske materiale. Men med udgangspunkt i rammerne, burde man kunne lave 15.000 kg mælk pr. ko i gennemsnit, vurderer Anders Nørgaard, medlem af Faggruppe Kvæg i SAGRO.

Køerne giver selv svaret: På det perfekte foderbord sorterer de godt og grundigt i foderet.

Familien De Boer hører til i den bedste gruppe af hollandske mælkeproducenter. Men ydelsesmæssigt betyder det ikke, at de ville være specielle i Danmark. For den gennemsnitlige ydelse blandt hollandske mælkeproducenter ligger omkring 2.000 kg under gennemsnitsydelsen blandt danske mælkeproducenter.

I den kommende tid bliver de imidlertid nødt til at øge ydelsen dramatisk, hvis de skal overleve. Og det skal først og fremmest ske ved at lave bedre foder.

Nye skrappe miljøregler

Nye regler, der netop er blevet dømt lovlige af den hollandske højesteret, betyder nemlig, at antallet af køer på en ejendom ikke må overstige, hvad det var i juni 2015. I første omgang dømte lavere retsinstanser regeringens beslutning for ulovlig, og adskillige hollandske mælkeproducenter påbegyndte en udvidelse. Men den udvidelse kan de i dag ikke bruge til at producere mælk i. Så selvom de har taget lån og bygget, får de ikke øgede indtægter af investeringen.

Samtidig er der blevet knyttet en fosforkvote til hver ko. En ko tæller som en kvote. Kalve og kvier tæller mindre. Det fik nogle landmænd til at eksportere deres kalve og ungdyr. Men også det har regeringen sat en stopper for.

- Nu er det et krav, at antallet af køer skal passe sammen med antallet af kalve og ungdyr på hver enkelt gård, fortæller Erik Meuleman, der er foderrådgiver hos det hollandske selskab Agrifirm.

Selskabet er ejet af landmændene og er for langt den overvejende del af kunderne også den primære foderrådgiver.

- Man bliver jo nærmest glad for at bo i Danmark. Selvom vi synes, at vi er underlagt hårde krav, er det langt værre i Holland, konstaterer Ove Sidding Nielsen, formand for Faggruppe Kvæg i SAGRO.

Ekstremt dyrt at købe

Den hollandske mælkeproducent, der ønsker at udvide, har stadig en enkelt mulighed: Han kan købe naboens – eller en anden landmands – gård.

Men det er rasende dyrt. Jorden koster omregnet mellem 400.000 og 500.000 kroner pr. ha. Dertil kommer investeringen i fosforkvoter, som for tiden koster 8.000 Euro – omkring 60.000 kroner - pr. styk. Hver kvote giver ret til én malkeko. Men der skal også købes kvoter til opdræt.

Vil man altså overleve som mælkeproducent i Holland, er der kun én vej frem: Højere ydelse. Og det kræver bedre foder og nye måder at måle værdien af foderet på.

Bedre blanding – først og fremmest

Familien De Boer bruger Keenan-blandere til deres fuldfoder. Ikke en blander, som Rasmus Krarup, kvægrådgiver i SAGRO, er specielt begejstret for.

Han har allerede tidligere været i kontakt med Agrifirm for at assistere med foderrådgivning. Nu forventes kontakten udbygget.

- Fuldfoderet skal blandes bedre, og der skal være færre ingredienser i det. Keep it simple, siger han til den hollandske landmand, der bruger op til 11 forskellige ingredienser i en fuldfoderblanding.

- Alt for mange forskellige ting uden at man får noget ud af det, fastslår Ejvin Kortegaard, en anden af SAGROs kvægrådgivere.

Erik Meuleman fra Agrifirm er begejstret for de danske rådgiveres råd.

- Det er hvad jeg hele tiden prøver at lære landmændene. Men de vil hellere gøre, som de plejer, beklager han.
Erik Meuleman gør konsekvensen op:
- Med de vilkår, vi nu har i Holland for mælkeproduktion, skal ydelsen markant op. Ellers er der ingen mælkeproduktion i Holland om nogle år. Og det vil være katastrofalt for et land, der blandt andet er kendt for sin produktion af kvalitetsost, påpeger han.

Erik Meuleman er fodringsrådgiver i foderselskabet Agrifirm, som har samarbejdet med SAGROs foderrådgivere. Han ønsker produktionen hos de hollandske køer øget. Den ligger nemlig gennemsnitligt 2.000 kilo mælk under den danske ydelse.

Selvom de fleste køer i Holland har fremragende forhold, ligger deres ydelse langt under de danske køers ydelse.