Gevinst ved samvær mellem ko og kalv

Traditionelt skiller mælkeproducenter meget hurtigt kalve fra deres mor, og det er ikke en praksis, man får ros for blandt dyrevelfærdsorganisationer. Også mange forbrugere er kritiske.
Er det praktisk muligt at skabe en ny rutine, hvor ko og kalv tilbringer mere tid sammen? Hvor meget plads kræver det? Hvordan undgår man bedst at stresse ko og kalv? Og hvilke udfordringer giver en senere fravænning?
Det og meget mere forsøger vi at give svar på i denne serie på 3 artikler.
1. Gevinst ved samvær mellem ko og kalv
2. Fravænning og opstaldning i ko-kalv systemer
3. Husk sutteflaske når ko og kalv går sammen

Tekst: Birgitte Kjemtrup Høyer, Tlf. 4540 91 3075, bmk@oerd.dk.
For kalven er der rigtig mange positive effekter af at gå med en voksen ko. Om det skal være mor og kalv, eller en ammeko og to-fire kalve, er for kalvens skyld lige meget, når den er mere end en uge gammel. Rent fysiologisk er det, der er vigtigt for kalven, at den får råmælk. Og råmælken er mere end bare den første udmalkning, som vi har tradition for at tildele.
Efter at kalven har fået sin første portion råmælk, lukker tarmen sig, så der ikke længere er overgang af immunoglobulin over tarmvæggen. Men koen producerer fortsat råmælk. Det har en gavnlig virkning lokalt i kalvens tarm, og hjælper fortsat dens immunforsvar til at modstå sygdomme og infektioner.
Efter råmælksperioden er der rent fysiologisk intet til hinder for, at kalven kommer over til en ammetante.
Dog skal denne ammetante ikke have andre kalve, der er væsentligt ældre end den nye. En ammetante kan, alt efter hendes ydelse, passe mellem to og fire kalve, og det er bedst, hvis hun får alle sine plejekalve samtidig.

At patte hjælper fordøjelsen
Når kalven har muligheden, patter den 8-10 gange i døgnet den første måned, og drikker imellem 5 og 10 minutter ad gangen. I alt ca. 50-60 minutter dagligt bruger kalven på at patte. Hvor meget den enkelte kalv præcist drikker, vides ikke med sikkerhed, dog er bedste bud i skrivende stund mellem 10 og 15 liter om dagen afhængig af kalven. At patte er for kalvens fordøjelse en god ting. Der dannes mere spyt med enzymer end ved mælkefodring i skål, og spyttet hjælper fordøjelsen af mælken godt på vej, allerede i mundhulen. Den langsomme optagelse af mælken i løben er også positiv, og samtidig modvirker det uønsket patteadfærd på andre dyr og inventar.
De høje mælkemængder er ikke en hindring for optagelse af fast foder. De første 14 dage vil indtaget ikke være højt, men har kalven mulighed for at følge med koen til foderbordet, og kan den nå foderet, vil den kopiere den voksne og begynde optaget her. Et kalveskjul, hvor der er placeret kalvestarter, er også en god idé. Kalvens vom har brug for propionsyre, som kommer fra stivelse, til at få en god og ordentlig udvikling af vompapiller. Så med den rette indretning af stalden eller boksen lærer kalven fra starten at optage fast foder, og det udvikler vommen. Man kan dog ikke lave en brat fravænning og forvente, at kalven kan klare sig, ligesom man heller ikke kan dét i et traditionelt kalvepasningssystem.

Højere ydelse
I mælkefodringsperioden, hvor kalven har adgang til at patte, når den selv vil, hører vi om daglig tilvækst på mellem 1,2 og 1,7 kg. Så grundlaget for at nå en stor størrelse ved inseminering på 13-14 mdr. er klart til stede, ligesom man må forvente en højere ydelse i 1. laktation hos kviekalve, der har gået hos en ko.
Ligeledes er der forsøg, som har vist, at kalvene bliver klogere af kontakten, og har lettere ved at omstille sig i ukendte og nye situationer.
For koens vedkommende ved vi ikke så meget. Dog er det dokumenteret, at der frigives store mængder af oxytocin i koens blod, når kalven patter, og større mængder end vi ser ved maskinmalkning. Oxytocin er afslappende og frembringer velvære og følelsen af glæde.

Birgitte Kjemtrup Høyer er kvægrådgiver med speciale i kalve. Hun er faglært landmand, gift med en økologisk mælkeproducent og ansat i ØkologiRådgivning Danmark.