Er vi i bandekrig?

Tekst: Lone Andersen, Familielandbruget VEST-Jylland

Hvis man ser læserbreve og følger med på de sociale medier, hvor konventionelle og økologer skyder løs på hinanden, så får man den tanke, at der er åben fløjkrig.
Og værre bliver det tit, når det er ”supporterne” fra den ene eller den anden side, der graver grøften dybere mellem fløjene. Til Landbrug & Fødevarers delegeretmøde og vores eget årsmøde i Familielandbruget ulmede ”bandekrigen” også.

Det ærgrer mig helt vildt, for jeg er stolt af hele den danske landbrugssektor. Ingen kan tage fra os, at vi har den bedste fødevaresikkerhed i verden. Ikke mange steder er der mere styr på dyrevelfærd, antibiotikaforbrug og klimaaftryk end i Danmark. Vi kan i den grad være vores produktion bekendt - uanset om den er konventionel eller økologisk.

Tendenser til splittelse

I et lille land, hvor vi bliver færre og færre landmænd, er indbyrdes splittelse det sidste, vi har brug for. Selvom vi er meget forskellige i størrelse, produktion og indtjening - så er vi alle i samme båd!

Økologer og konventionelle har hver især meget at bidrage med, meget vi kan lære af hinanden, og meget vi kan løfte, hvis vi gør det sammen!

Men det er netop fællesskabet, der lige nu bliver testet på flere fronter. Det slår en kile ned i sammenholdet, når der opstår debat om kapitalforholdene i vores andelsselskaber. Min holdning er, at man skal holde sig fra at transformere vore andelsselskaber til børsnoterede virksomheder. For sker det, så er det ikke længere landmandens bundlinje, der er det vigtigste!

Det nye DanAvl er et andet eksempel. Jeg er bange for, at de, der har valgt at stå udenfor, ikke ser hvor svagt de selv kommer til at stå. Vant som man er til altid at kunne komme af med sine varer og få sine penge. Og de ser heller ikke, hvor ødelæggende splittelsen er for hele svinebranchen.
Udsigten til at få et konkurrerende udbryderselskab, der vil udfordre DanAvl, fører igen tanken hen på bandekrig. Og jer er bange for, at de økonomiske ofre bliver store.

En stærk arv

Er den nye generation af landmænd historieløse? Hvis det er tilfældet, så har vi lidt ældre en stor opgave med at fortælle og diskutere med elever og vores medarbejdere, så de forstår værdien af sammenhold og betydningen af, at landmænd selv ejer og styrer vores virksomheder.

Der skal ske forandringer, ja måske revolutioner! Men inden for det stærke fællesskabs rammer.

Som ung har man et naturligt behov for at gøre oprør mod det bestående, mod ”pampere” og selvfedme hos de, der nu sidder på magten - også i andelsselskaber og landbrugets andre organisationer.

Til det er der kun at sige, at vejen til indflydelse kan være ualmindelig kort for den, der vil bruge sit engagement til at præge tingene. For selvfølgelig må vi ikke forsømme at ændre og tilpasse gamle spilleregler i andelsselskaberne til en ny tidsalder.
Der skal ske forandringer, ja måske revolutioner! Men inden for det stærke fællesskabs rammer.

Andelstanken er landmandens garanti for at få andel i fremtiden.

Vi er et lille land med kun nogle tusinde landmænd. Vi har ikke plads til ”bandekrige” - lad os indgå våbenhvile, så vi, som vore forfædre, kan efterlade stærke andelsselskaber og foreninger til de næste generationer af landmænd!

Lone Andersen er formand for Familielandbruget VEST-Jylland og viceformand i Landbrug & Fødevarer.