Udgivet d. 27-09-2024
Det er tid til at tænke på at få taget jordprøver, og det er også en god idé at få bestilt tid til en GPS-prøve. Sådan lyder opfordringen fra Thomas Lauridsen, der er jordprøveansvarlig ved SAGRO Planter & Miljø.
- Høsten er i hus, og nu er det højsæson for jordprøver. Har du planer om det her i efteråret, så er det en rigtig god idé at få bestilt nu, for ventelisten vokser.
Sådan siger Thomas Lauridsen, der er jordprøveansvarlig ved SAGRO Planter & Miljø, i den seneste udgave af podcasten Fredagstelefonen.
Og så vil han også gerne slå et slag for GPS-prøver:
- De gør, at du kan sprede kalken eller gødningen lige præcis der, hvor der er brug for det ude på marken, og ligesom med jordprøverne er det en rigtig god idé at bestille i god tid. Skal du have lavet en GPS-prøve forud for kartoflerne, så tag fat i os allerede nu, så er vi klar til at komme, når det passer dig efter jul, siger Thomas Lauridsen.
Og en GPS-prøve er ifølge Thomas Lauridsen en fornuftig investering.
- Jeg har hørt mange sige, at de synes, det er dyrt, men det kan godt svare sig. Prøven viser præcis, hvor du skal lægge kalken og graduere gødningen, så det er effektivt og på den lange bane tjener pengene sig ind, siger han.
Tilmelding til nyhedsbrev