Udgivet d. 28-11-2023
Ved et kig på marken, kan man med det blotte øje nogle gange se de områder, hvor jordens pH-værdi er for lav. Det koster udbytte. Det ved de fleste, men alligevel er det ikke altid, man får det gjort.
Jordprøver er ofte en ting, man udskyder, fordi der er andre, mere presserende ting på to-do-listen. Det giver mening, men så skal man selvfølgelig også være klar til at acceptere et lavere udbytte.
- Når man sidder i mejetærskeren, kan man nogle gange se de områder i marken, hvor pH-værdien er for lav, fordi kornet står meget lavere, siger Thomas Poulsgaard Lauridsen, der er jordprøveansvarlig i SAGRO.
Det er ofte, fordi man ikke har fået taget jordprøver og efterfølgende kalket marken. Det lave reaktionstal kan resultere i udbyttetab.
Mange er også rigtig gode til at få det gjort, og hvert år tager SAGROs jordprøveteam i omegnen af 30.000 prøver rundt omkring i hele SAGRO-land. Men selv om det kan lyde af meget, er det rent faktisk en smule for lidt.
- Jordprøver er ikke en ting, man skal få taget hvert eneste år. Men vi anbefaler, at man som minimum får det gjort hvert femte år, og det er alle måske ikke lige gode til at huske med de mange, mange andre ting, man har at se til. Men her i november og december plejer det typisk at være noget, man har tid til. Det er jo bare at ringe, og så ordner vi det, siger han.
Hvordan er det nu liiige?
Selve proceduren er meget enkel. SAGRO tager et antal stik til en jordprøve i forudbestemte punkter. Der udtages en jordprøve for hver halve eller hele hektar, som logges sammen med gps-koordinater.
Ved hjælp af avancerede regneprogrammer bliver analyseresultaterne efterfølgende omsat til et relativt fintmasket billede af markens reaktions-, fosfor-, kalium- og magnesiumtal. Til slut laves der et digitalt tildelingskort til kalk, som nemt overføres til en gps-styret kalkspreder.
- Det bliver mere og mere udbredt med gps-styring alle steder – også i kalksprederen. Det er ud fra erkendelsen af, at det ikke altid er nøjagtigt nok at tildele hele marken samme mængde kalk pr. areal, siger Thomas Poulsgaard Lauridsen.
Det optimale reaktionstal afhænger af flere ting, bl.a. jordtypen og afgrøden. Som tommelfingerregel kan man bruge, at et reaktionstal på 6,0 er nok, når man har at gøre med de lettere jordtyper. For "mellemjorder" og opefter skal reaktionstallet helst ligge mellem 6,2 og helt op til 7,0.
Men indholdet af humus spiller også ind. Er det under 1,5 %, anbefales det at lægge 0,2 enheder til det optimale reaktionstal. Er indholdet af organisk stof højt, det vil sige højere end 3,5 %, trækker man 0,2 enheder fra det optimale reaktionstal.
- Humusindhold, afgrøde- og jordtype er alt sammen noget, som vores apparatur og software tager højde for helt automatisk, når vi udregner det optimale reaktionstal for områderne i marken, siger han.
Tilmelding til nyhedsbrev
