Bedre drivveje giver mere mælk

Noget af det værste, der kan ske for benet på en ko, er at der kommer skarpe sten op mellem klovene.

Det giver sår, som igen meget nemt giver en halt ko. 

Såleknusninger, hvor sten ligefrem ødelægger kloven, er også en risiko.

Problemet kan løses med en god drivvej. Og nej, den bedste drivvej er hverken lavet af asfalt eller beton, hvis man spørger kvægrådgiver Hans Lund, Økologirådgivning Danmark.

- Græsarmering er det bedste, når man skal lave drivveje, slår han fast.

Græsarmering er plastikfliser med huller, der oprindeligt er udviklet til, at man kan forstærke en græsplæne, så man kan køre på den. 

- Når vi bruger dem til drivveje, er der flere forhold, der skal være i orden. For det første skal underlaget være lavet af sand, stabilt og veldrænet. For det andet skal hullerne fyldes med sand, så de sten, der kan sidde i klovspalten løsnes og bliver trådt ned i underlaget, understreger Hans Lund.

Han vurderer, at prisen vil ligge på omkring 300 kr. pr. m², og det vil nok få en del mælkeproducenter til at vige tilbage.

Men det problem er der faktisk en løsning på.

Drivveje er nemlig én af de forbedringer, der kan opnås tilskud til. Puljen for i år er brugt op, men det forlyder, at næste års pulje bliver større.

Man kan også vælge andre muligheder, der er billigere.

Drivvejen af plader til græsarmering er meget stabil og fungerer godt. Men den tager lang tid at lave, siger Andreas Krogh.

Drivvejen her er lavet af gummimåtter, men underlaget har ikke været stabilt nok. Måtterne er dog ikke glatte, understreger Jens Krogh.

Find ploven frem

Det simpleste er at finde grubberen og ploven frem.

- Under alle drivveje er der opstået en hård jordskorpe, der minder om en pløjesål. Det forhindrer vand i at trænge ned i jorden, forklarer Hans Lund.

- Derfor er det god idé at køre drivvejen igennem med en grubber, så fast jord i bunden bliver brudt. Bagefter kan man pløje jord ind fra siden, så drivvejen bliver højere end omgivelserne og en plovfure på siden af drivvejen, som kan virke som et yderligere dræn, fortsætter han.

Men en drivvej, der er lavet med plov, skal genetableres et par gange i løbet af græsnings-sæsonen.

Ensileringsnet

En god løsning, som er billigere end græsarmering, er at bruge ensileringsnet som en del af drivvejen.

Underlaget skal være veldrænet og helt stabilt sand. Oven på placeres ensilagenettet og oven på det et lag på omkring 20 cm sand.

Sådan en drivvej kan holde i mange år.

Lad være!

Man kan også få tilskud til at etablere drivvej med træflis. Det er en mulighed Hans Lund fraråder.

- Flis bliver omsat, og så ender det som pløre, advarer han.

Også gummimåtter, som en del har anvendt, er han betænkelig ved.

- Gummimåtterne bliver glatte, og så risikerer køerne at skride ud dér, hvor der er ujævnt, eller hvis de skal ned ad bakke. Desuden kan man få et problem, når man engang skal af med gummimåtterne, konstaterer Hans Lund.

Beton og asfalt

Beton og asfalt er kendte underlag, som også er kendte for at være dyre. Samtidig er det ifølge Hans Lund ikke de bedste løsninger, fordi sten i klovspalten bliver presset op og kan skade kloven.

- Hvis man skal bruge vejen som kørevej, kan det måske være nødvendigt med beton og asfalt. Men det er vigtigt at holde den ren for sten, siger Hans Lund.

Spar på bredden

En forbedret drivvej kan være en ret stor investering, selvom man får tilskud.

Hans Lund har dog et forslag, der kan spare investeringskroner:

- De færreste stalde har en dør, der er mere end 2 meter bred. Så er der ingen grund til at lave drivvejen bredere end 3 meter, lyder hans råd.

- Drivvejen skal være bred nok til, at en dominerende ko ikke kan spærre den, påpeger Hans Lund.

- På den måde kan man spare en masse kvadratmeter drivvej ude i marken!