- Ulven hører ikke hjemme i Danmark

Et ulveangreb i januar gav sig udslag i, at dyrevelfærdsordfører for DF, Pia Kjærsgaard kaldte miljøminister Lea Wermelin i samråd.

Det holdes den 18. marts, og Pia Kjærsgaard kommer til mødet bevæbnet med viden fra nogle af dem, der har ulven lidt for tæt inde på livet – nemlig landmænd i det vestjyske.

Holstebro Struer Landboforening havde mandag ordføreren med på besigtigelse nogle af steder, hvor ulveangreb har kostet fåreavlere mange døde dyr, uden at det har fået skiftende miljøministre til for alvor at gå ind i udfordringerne.

Viceformand i Landbrug og Fødevarer Thor Gunnar Kofoed så frem til, at Pia Kjærsgaard tog debatten og holdt fast.

Holder fårene inde – men ikke ulvene ude

Fåreavler Jørgen Blazejewicz er en af de landmænd, der har mistet dyr. Han demonstrerede en indhegning ved Vind. Indhegningen er klassificeret som ulvesikkert med en kombination af et fårehegn og elhegn, der har en tråd 20 og 110 centimeter over jorden. Den skulle forhindre ulven i at grave sig under og springer over.

Fåreavlerne kan få en økonomisk støtte på 15 kroner per meter, men det dækker knapt udgifterne til opsætning. Og hertil kommer, at der skal slås græs under hegnet minimum tre gange i sæsonen, så i mande- og maskintimer er der ikke meget tilbage til fåreavleren.

- Det kan jo ende med, at vi ikke orker at brug så meget tid på det, siger Jørgen Blazejewicz. 

Det kan betyde, at der ikke er nogen, der kan se ideen med at stå for naturpleje på offentlige arealer.

Hårdt at se sine dyr dræbt

Det tærer på fåreavlerne at se deres dyr dræbte eller skambidte.

- Det er noget svineri. Jeg har set får med livmoderen hængende ud af siden efter et ulveangreb, siger Jørgen Blazejewicz.

Samtidig påhviler det fåreavlerne selv at hjælpe med at få registreret angrebet og få ryddet op bagefter.

Han undrer sig desuden over, at det skal tage så lang tid for myndighederne at få konstateret, om et angreb reelt er foretager af en ulv. Der kan gå op til seks uger, hvor det i Tyskland gøres på en uges tid.

Mobile løsninger er sårbare

Fåreavler Svend Joensen demonstrerede, hvordan mobile hegn, der bruges i forbindelse med netop naturpleje, fungerer.

Med en specielt indrettet ATV kan han på en time sætte omkring en kilometer hegn op.

Hegnet er bare ikke højt nok til at holde ulven fra at kunne springe over og er derfor ikke nogen langsigtet løsning.

Et højere hegn med flere tråde kunne være en mulighed, men det er i praksis i dag ikke muligt, og Svend Joensen tror ikke på at det vil være løsning, som vil kunne lade sig udføre i virkeligheden

Flytter problemet

Muligheden med at hegne ulven ude, er desuden ikke noget, der løser det egentlige problem.

Heine Stefansen, der har kvæg til brug for naturpleje, oplever, hvordan hans dyr bliver stressede, når der har vist sig at være ulve i nærheden.  Hvor han tidligere har kunnet få dyrene samlet på kort tid, tager det nu flere timer, fordi dyrene er oppe at køre.

Han frygter, at ulvene, som han har set i indhegningen, dels angriber dyrene, dels får jaget dem ud på større veje, hvor de kan forårsage alvorlige trafikulykker.

Han har på et tidligere tidspunkt opgivet at have fedekvæg til naturpleje efter ulveangreb.

Ulven hører ikke hjemme her

Pia Kjærsgaard er ikke i tvivl om, hvad hendes udgangspunkt er, når hun skal til samrådet.

- Ulven hører ikke hjemme i Danmark, siger hun.

Desuden bed hun mærke i, at hegn ikke løser problemet, men flytter det til andre steder, eller så det går ud over andre typer dyr.

Med til ministeren tager hun også den utryghed, som blev beskrevet, hvor familier ikke tør bo i bestemte områder, fordi de frygter ulveangreb på deres børn.

Hun lovede dog ikke at løse problemet fra den ene dag til den anden.

Ulveproblematikken kan nemlig støde mod EU-regler – og det alene kan være med til at trække en beslutning om eksempelvis regulering af bestanden ud i lang tid.