Udgivet d. 12-05-2020
Efter besøg hos Holstebro Struer Landboforening har DF krævet svar på ulve-problematik
Dansk Folkeparti slipper ikke grebet i miljøminister Lea Wermelin efter sidste uges samråd i Folketinget om ulveforvaltning. Partiet har efter samrådet, der var indkaldt af DF’s dyrevelfærdsordfører Pia Kjærsgaard, sendt en lang stribe skriftlige spørgsmål til ministeren.
Pia Kjærsgaard var i marts på besøg hos fåreavlere i Vestjylland. Her påpegede Holstebro Struer Landboforening en række af de udfordringer, som blandt andet fåreavlere står med.
Pia Kjærsgaard beder nu blandt andet ministeren redegøre for, hvilke beløb landmænd kan få i tilskud til at sikre sig mod ulve. Det gælder blandt andet tilskud til ulvesikrede, mobile hegn til de fåreavlere, der en stor del af året flytter fårene fra mark til mark.
- Vil ministeren oplyse, om de mobile hegn vil være præcis lige så ulvesikre, som et permanent hegn vil være, set i det perspektiv at mobilhegn bliver opsat og nedtaget jævnligt”, spørger Dansk Folkeparti, der også gerne vil vide, hvad Lea Wermelin mener, når hun siger, at tilskuddet til ulvesikre hegn er sat op til 100 procent i de to udpegede ulvezoner:
- Betyder det, at landmanden får hele hegnet betalt, samt den løbende vedligeholdelse, reparation, slåning af vegetationen, samt de mandetimer det kræver?
Pia Kjærsgaard fik inspiration til sit samråd med miljøministeren om ulveforvaltning, da hun i marts sammen med Holstebro-Struer Landboforening besøgte nogle af de midt- og vestjyske fåreavlere, der har haft mange ulveangreb.
Hvad er en problemulv?
Ministeren bliver også bedt om at redegøre for definitionen af begrebet problemulv. Er kravet om ”gentagne” ulveangreb eksempelvis opfyldt, når en ulv har angrebet to gange, og er det er krav, at angrebene er sket bag ulvesikret hegn. Dansk Folkeparti ønsker desuden en forklaring på, hvorfor definitionen af en problemulv og muligheden for at etablere ulvefri zoner er så forskellig fra vores nabolande.
Pia Kjærsgaard spørger blandt andet, om der er ens kriterier for problemulve i for eksempel Danmark og Tyskland, eller om den samme ulv godt kan være problemulv – og dermed regulerbar – i ét medlemsland, men ikke i et andet?
Hun beder sammen med folketingsmedlem Erling Bonnesen fra Venstre derfor også om ”en status for arbejdet i EU-regi med at øge mulighederne for at regulere ulven i Danmark og redegøre for Danmarks alliancer med andre lande”. Svaret på dét spørgsmål ventes på et nyt samråd efter Folketingets sommerferie.
Tilfreds landboformand
Holstebro-Struer Landboforening havde forud for samrådet inviteret Pia Kjærsgaard på besøg i den vestjyske ulvezone i begyndelsen af marts for at orientere hende om de praktiske udfordringer, som især fåre- og kvægavlere har med ulvene.
- Vi var glade for, at Pia Kjærsgaard tog imod invitationen, og vi er godt tilfreds med, at Dansk Folkeparti stiller så konkrete og afklarende spørgsmål til ministeren. Der er stigende problemer med ulveangreb på husdyr i både Vestjylland og andre dele af Jylland, og det er vigtigt, at vores husdyr kan komme trygt ud på græs året rundt blandt andet for at bidrage til naturpleje og økologisk fødevareproduktion, siger Kristian Gade, formand for Holstebro-Struer Landboforening.
Foreningen har også inviteret lokale folketingsmedlemmer fra andre partier til at få en orientering i felten om ulveproblematikken og venter, at det sker, så snart corona-bestemmelserne gør det muligt.
Tilmelding til nyhedsbrev
