Udgivet d. 07-08-2017
Økologirådgivere appellerer om hjælp til at begrænse giftige brandbægre, som er en trussel på græsmarkerne. Et problem, som økologerne jo ikke kan sprøjte sig ud af.
Tekst: Anne Eriksen, økologirådgiver i ØkologiRådgivning Danmark.
Sådan bør græsmarker ikke se ud. Brandbæger spreder sig fra grøfter, brakmarker og ubenyttede arealer til dyrenes græsmarker, hvor de giver risiko for forgiftning. Foto: Anne Eriksen
Økologiske landmænd er vant til acceptere en vis mængde ukrudt, men nogle arter vil de absolut helst være foruden. Det gælder blandt andet engbrandbæger og vårbrandbæger på bedrifter med husdyr.
Græssende dyr risikerer sygdom og en pinefuld død, hvis de æder den giftige brandbæger, der lige nu står meterhøj med gule blomsterstande overalt i landskabet.
Mange hestefolk kender planterne og ved, at de er giftige, og der er konstateret flere dødsfald blandt heste. Men de er også giftige for andre husdyr og kan føre til pinefulde lidelser. Derfor slår økologer, som har kvæg, får og svin på græs, nu alarm.
Problem i hø og ensilage
Så længe planten står frisk på marken, smager den bittert, og dyrene er gode til at undgå den, men kommer den med i hø eller ensilage, kan de ikke sortere den fra.
Man kan derfor ikke løse problemet blot ved at afpudse marken og lade det afslåede materiale ligge, da man så risikerer, at dyrene æder de tørre planter.
Hjælp med at standse brandbægerne
Konsulenter i ØkologiRådgivning Danmark appellerer nu til alle, der har giftig brandbæger på marker og ubenyttede arealer, om at hjælpe med at begrænse den, da økologer ikke kan sprøjte sig ud af problemet.
- Vi kan ikke stoppe udbredelsen af brandbæger på egen hånd. Vi har brug for hjælp i kampen fra andre landmænd og fra kommuner og borgere, siger planterådgiver Anne Eriksen.
- Lige nu står de i fuldt flor på brakmarker, i grøftekanter og på flerårige græsmarker, så det er let at se, at der er brug for at gøre noget, tilføjer hun.
Slå og fjern
Man kan gøre en indsats på flere fronter. På ubenyttede arealer kan man slå planterne af, inden de kaster frø. Slår man her i august, anbefaler Anne Eriksen, at man fjerner det afslåede materiale og fx komposterer det, da frøene stadig kan eftermodne og spredes, selv om planten er slået af.
På dyrkede arealer skal man etablere sine græsmarker omhyggeligt og med så tæt et plantedække, at brandbæger-frøene har svært ved at få plads.
En pinefuld død
Giften fra brandbæger giver varige leverskader og bevirker, at galdevejene blokeres. Der kan også opstå skader på lungevæv, i hjertet, tarmkanalen og nyrerne. Det kan ende med en smertefuld død.
Den gratis app, "Giftige planter", fra SEGES er god at have på sin telefon. Her er der gode illustrationer, der gør det let at identificere de giftige brandbægre.
Kvæg:
Symptomerne er diarré, fremfalden endetarm, udmattelse, uklarhed, lysfølsomhed og unormal opførsel.
Heste:
Hesten går hvileløst omkring, usikker gang, sløvhed, presser hovedet mod væggen, blindhed, udspilet bug, væskeansamlinger, vægttab og gule slimhinder. Forløbet er ofte kronisk over flere måneder, og ofte dør hesten eller må aflives. Ved en akut forgiftning går hesten i chok, sveder, puster, ryster og får usikker gang og manglende orienteringsevne. Der skal omgående tilkaldes dyrlæge.
Får og geder:
Forgiftning ses ved, at dyrene mister appetitten og huldet. De får forstoppelse og trækninger, ofte i en sådan grad, at endetarmen krænges ud. De tåler dog mere brandbæger end andre husdyr.
Drægtige søer på friland:
I mindst ét tilfælde mistanke om forgiftning med engbrandbæger, men symptomerne er endnu ikke velbeskrevet. Landmanden kunne her konstatere, at søerne faktisk åd den friske plante.
Tilmelding til nyhedsbrev
