1.000 landmænd bli’r bedre sprøjteførere

Tekst: Lilli Snekmose, redaktør

Kursusdeltagerne bliver udsat for en test i plantegenkendelse.

Selvom det er en sur lovpligt for landmænd hvert 4. år at forny deres sprøjtecertifikat, så får det ikke kursusdeltagerne til at møde op med korslagte arme og være negative.

Hanne Binderup, SAGRO, underviser lige nu hold efter hold af landmænd, og her er der ingen, der føler, de spilder tiden. Det viser evalueringerne fra de næsten 1.000 landmænd, der denne vinter er på én dags kursus, og det svarer også til den oplevelse, Hanne Binderup og de øvrige undervisere har.

- Folk suger til sig at alt det nye. Fra denne sæson er der krav om at bruge nye, afdriftsreducerende dyser, og selvom det er en stramning, så åbner det nye muligheder, som vi underviser om, fortæller hun. Med de nye dyser må man sprøjte helt ned til to meters afstand af vandløb i stedet for den 20 meters grænse, der hidtil gjaldt. De nye dyser sikrer, at plantebeskyttelsen havner på det ukrudt, den er tiltænkt - og ikke andre steder.

Resistens skal forebygges

Der bliver også lyttet, når Hanne Binderup advarer om risikoen for, at landmænd får skabt resistent ukrudt.  

Kim Uglebjerg, fjerkræavler ved Ansager, blev på kurset meget opmærksom på ofte at skifte middel, så der ikke opstår resistens.

- Hvis man ikke tænker over det, så kommer man let til at skrue op for forbruget, når man ser, at midlet ikke længere virker så godt. Så er det bedre at skifte til et andet middel, selvom det måske er lidt dyrere end det middel, man hidtil har brugt, siger han. Det nye middel vil tit kunne klare ukrudtet med en lavere dosering, har han lært på kurset.

Deltidslandmanden Peder Foldager fra Ansager fik en aha-oplevelse på kurset. Kursisterne skulle gætte på, hvor mange timer på en sæson, der vil være ideelle vejrmæssige forhold til sprøjtning. Han gættede på 60, men svaret er mellem 10 og 20 timer. Der er altså et tidsmæssigt pres for at nå at sprøjte rettidigt, især som deltidslandmand.

- Så regnemaskinen skal frem. For er du kommet bagud, kan det så overhovedet betale sig? Jeg er ikke så meget i tvivl, når det gælder ukrudtssprøjtning, men jeg vil overveje meget nøje, om jeg vil svampesprøjte i korn, fortæller han. Ifølge Hanne Binderup vil der helt sikkert være mange tilfælde, hvor det mest økonomiske er at undlade at sprøjte, fordi omkostningen ikke opvejes af et bedre udbytte.

Regnemaskinen er vigtigere end sprøjten

Lars Pedersen, mælkeproducent ved Nordenskov, lyttede særligt efter nye sprøjtetekniske finesser. Han glæder sig til at prøve de nye dyser, der er blevet lovpligtige, og som gør det muligt at sprøjte, selvom det blæser 5-6 sekundmeter. Der er så godt som ingen afdrift fra de nye dyser, og derfor er der nu større chance for rettidighed end før, hvor man måtte vente på vindstille.

- Jeg kan køre med en lavere dosis, når jeg sprøjter på det rigtige tidspunkt, noterer han sig. Tidligere har han i stedet været nødt til at gå op i dosis for at få ram på sygdomme og skadevoldere, når vinden endelig lagde sig. Nu bliver det mindre stressende, konstaterer han.

For Kim Uglebjerg giver de nye dyser også rigtig god mening: Jeg tjener jo ikke noget på at sprøjte mine naboers marker, siger han med tanke på den afdrift af plantebeskyttelse, der kunne ske med de gamle dyser.