Søren Søndergaard får uventet plads i L&F

Udgivet d. 06-03-2017

Søren Søndergaard fik her til formiddag en opringning med den noget uventede besked, at han - for en tid - er medlem af Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse.

Årsagen er den rokade, som Peder Philipp udløser, fordi han stopper som formand for L&F Kvæg. I hans sted er Christian Lund i dag blevet valgt som ny kvægformand. Da Christian Lund i forvejen var valgt til primærbestyrelsen, indkaldes hans suppleant. Det er Nis Hjort, der imidlertid allerede er indkaldt som suppleant for Bjarne Larsen, Jysk Landbrug, der valgte at søge orlov nogle måneder på grund af et stort arbejdspres.

Nis Hjort, er er formand for Vejle-Fredericia Landboforening, får nu fast plads i primærbestyrelsen, og er dermed ikke længere suppleant for Bjarne Larsen. 2. suppleanten er Søren Søndergaard, Jysk Landbrug, der altså nu får sæde i primærbestyrelsen, indtil Bjarne Larsen melder sig klar.

- Det havde jeg ikke set komme. Nu skal jeg faktisk til primærbestyrelsesmøde allerede på onsdag. Jeg tager selvfølgelig opgaven på mig, men jeg er klar over, at det formentlig er kortvarigt, konstaterer Søren Søndergaard.

Læs mere i LandbrugsAvisen.

FAKTA

Søren Søndergaard er svineproducent og næstformand i Landbrug & Fødevarer Svineproduktion. Desuden er han næstformand i SAGRO og medlem af Jysk Landbrugs bestyrelse.


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere