Sharemilker-drømme? – Så kontakt SAGRO

Rådgivere i SAGRO bliver kontaktet af unge landmænd, der ser sharemilker-formen som en attraktiv måde at komme nærmere drømmen om egen gård. En af dem er Claus Østergaard Bitsch.

Søges: Mælkeproducent som vil udleje stald, foder- og miljøanlæg, og levere grovfoder

Haves: Tro på dansk mælkeproduktion, evner og lyst til at være selvstændig producent

                      
Jeg hedder Claus Østergaard Bitsch og ønsker at blive mælkeproducent som ”sharemilker”, der køber besætning og lejer stalde. Jeg søger en bedrift, med en størrelse mellem 90 og 200 køer, geografisk i Midt- eller Østjylland.
Den ideelle ejendom består af et forholdsvist rationelt og simpelt produktionsapparat. Det behøver ikke at være et nyere anlæg, men skal kunne køre i 5-10 år uden større investeringer.
Beboelse i forbindelse med ejendommen, eller nær ved, vægtes højt.
Jeg er 33 år, har hustru og 2 små børn. Jeg er pt. fodermester på et økologisk kvægbrug med 165 køer, hvor jeg har været ansat siden 2008.

- Det er godt at se, at de unge tænker i alternative løsninger, når nu det er næsten umuligt at spare så mange penge sammen, som det kræves for at købe en rentabel og veldrevet ejendom, siger Anne Kathrine Lund-Platz, der er driftsøkonom i SAGRO.

- Dygtige unge landmænd med et godt cv, kan næsten altid få stoppet en konkursejendom i halsen med 20-25% for meget gæld, men det har vist sig sværere at få finansieret veldrevne ejendomme med en gældsprofil, der passer til ejendommen.

Nogle unge tænker derfor gårdkøb i samarbejde med en ekstern investor, eller de går ind i forpagtning af en gård med gode produktionsrammer.

Men lige nu ser interessen for sharemilkermodellen ud til at vinde frem – altså en lejemodel, hvor den unge landmand køber besætning og lejer sig ind i gårdens staldsystem, foder- og miljøanlæg.
Typisk indebærer det også, udover gødningsaftale, en aftale om køb af foder fra gårdens planteavl,
hvor driftsansvaret stadig ligger i ejers hånd.   

”Sharemilker”
Samarbejdsformen har fordele for begge parter. Er landmanden f.eks. ved at komme op i årene, og ønsker sig en arbejdslettelse, kan det være attraktivt at lade unge kræfter tage over. For den unge er det muligt at prøve kræfter med det at drive selvstændig virksomhed, uden at skulle skabe sig en stor formue først.  Det skal heller ikke være en hemmelighed, at samarbejdsevnen er en vigtig egenskab for økonomisk og funktionsmæssig succes, mener Anne Kathrine Lund-Platz.
En anden mulighed er, at landmanden vælger at ansætte den unge landmænd han ønsker at ejerskifte med.

Sundt for karrieren

Uanset om samarbejdet fører, at ”sharemilkeren” (3, 5 eller 7 år senere) indgår i et ejerskifte, eller ønsker at købe en anden gård ved lejeaftalens udløb, har vedkommende haft lejlighed til at bevise sine evner som leder og virksomhedsejer. 

Hvis alt er lykkedes som planlagt, har den unge opnået en pæn konsolidering og erfaring, som gør det muligt at købe en gård eller indgå i et selskab med en kompagnon.