Salt er et verdensproblem - og en løsning for nogle

Når jorden bliver mere salt, er det sjældent positivt for udbyttet. Men man kan også vende det om og se på, om man i stedet kan bruge det til noget positivt.

Det var derfor, SAGRO bød indenfor til en dag med faglig sparring i regi af SalFar-projektet, en sammenskrivning af Saline Farming, Målet var, sammen med Læsø Kommune og Læsø Turist- & Erhversforening, at arbejde sammen med erhvervet om bæredygtig udvikling. Og intet mindre end 19 erhvervsfolk deltog, hvilket må siges at være imponerende på en ø med 1.776 indbyggere.

 - Vi er med for at inspirere og trykprøve forskellige forretningsmodeller, som erhvervsfolkene har gået og overvejet at komme i gang med, siger Dorte Storper, der er senior projektleder hos SAGRO med speciale i innovative processer.

Saltholdig jord kan nemlig bruges konstruktivt til nicheproduktioner baseret på afgrøder, som er specielt tolerante over for salt. Et godt eksempel er is-salat, der stammer fra Afrika og udskiller salt på blade og stængler, hvilket giver en fantastisk smag. Af andre salttolerante afgrøder kan nævnes visse sorter af kål, kartofler, rug, byg og quinoa.

Et verdensproblem

På verdensplan er salt et accelererende problem, hvor landbrugsjord bliver forringet på grund af et stigende saltindhold. Det kan der være flere årsager til, f.eks. hyppigere oversvømmelse fra havvand og saltvandsindtrængning gennem jorden.

Det mærker vi ikke meget til i Danmark generelt, men området ved Vadehavet og de små øer mærker det. Når SAGRO så kommer forbi, er det for at sætte skub i en proces, hvor klimaudfordringer vendes til en fordel.

 - Som en af deltagerne sagde til mig: "Mange er forhippede på at producere årets første nye kartoffel. Men hvorfor er der så ikke nogen, der går efter at lave årets sidste nye kartoffel?" Den tankegang kan jeg godt lide, siger Dorte Storper.

Fordi salt er et verdensomspændende problem, har en række internationale aktører taget initiativ til det EU-finansierede projekt SalFar. Aktørerne tæller klimaeksperter, forskere, landmænd, NGO’er, små og mellemstore virksomheder og politiske beslutningstagere. Og blandt dem finder man også SAGRO.

 - Det gør det også muligt at tænke flere ting sammen på én gang. Udover at forsøge at udvikle nye, salttolerante afgrøder, er sigtet også, at vi skaber bæredygtig erhvervsudvikling i de kystnære landdistrikterne.

Bæredygtighed er mange ting

Når man skal skrue en forretningsmodel sammen, er der mange ting, man skal have med i sine overvejelser. De fleste tænker på den grønne og økonomiske bæredygtighed i deres forretning..

 - Nogle har også fokus på den sociale bæredygtighed. Jeg har mødt mennesker, hvor målet med forretningen er, at de kan leve af den to mennesker uden for mange ansatte, men hvor arbejdet foregår tæt på hjemmet og børnene., siger Dorte Storper.

Bæredygtighed er nemlig mange ting, og ikke mindst skal familielivet kunne hænge sammen. Hos SAGRO har Dorte Storper mange års erfaring med at stille alle de irriterende spørgsmål, som er essentielle, hvis man skal lykkes med sit forretningseventyr.

 - Vi kommer til at gentage denne type arrangement. For der af mange af SAGROs kunder, der er interesserede i forretningsudvikling, både indenfor nicheproduktion og opskalering af produkter til en verden med endnu mere fokus på klima og bæredygtighed, siger hun.