Naturen får lov at brede sig på konventionel svineproduktion

GØRDING – På Klostergården driver Tommy Sørensen en effektiv svineproduktion, samtidig med at han inviterer mere og mere natur indenfor.

To store skovrejsningsarealer, brede randzoner, lange stræk af faunastriber, masser af frivillige efterafgrøder – og snart også to minivådområder. Alt det har Tommy Sørensen prioriteret at få plads til på sine 200 ha.

- Hvis det er det muligt for mig, er det nok op mod en tredjedel af mit areal, der er udlagt som natur om nogle år, siger han.

Lige så atypisk er det, at han som svineavler har 18 ha med permanent græs, fordi der også er ammekvæg, slagtekalve, får, geder, heste og æsler på bedriften!

Ikke naturpleje-ejendom

Er målet at blive naturplejer i stedet for konventionel svineproducent? Nej, slet ikke!

- Jeg vil have et effektivt landbrug, og jeg er stolt af min svineproduktion. Men det gør mig glad at have natur tæt på. Det er livskvalitet for mig.

Gradvist er agerjord taget ud af produktion til fordel for forskellige naturtiltag. Det mener Tommy, at der er sund fornuft i. Han har fået regnet på dækningsbidrag på arealerne og erkendt, at her og der var der områder, hvor dækningsbidraget gik i minus, fordi der ofte skulle sås om, og han også tit kørte fast på fugtige arealer.

Og så er der i øvrigt tilskud til at skabe mere natur, samtidig med at landmanden opretholder sit arealtilskud.

Gratis natur for 1,2 mio. kr.

- Det er egentlig flot, at jeg har fået 1,2 mio. kr. fra samfundet for at etablere minivådområder og plante naturskov på 5,5 ha. Det eneste jeg skal er at lægge jord til, forklarer han.

Tommy Sørensen kalder sit landbrug ”lysegrønt”, og han er optaget af at vise, at også en konventionel landmand har respekt for naturen.

Derfor sagde han også ja, da hans virksomhedsrådgiver, Arne M. Westergaard, SAGRO, der også sidder i bedriftens gårdråd, foreslog ham at teste dialogværktøjet ”Vækst med bæredygtighed”.

Det blev til et forløb, hvor også Trine Jeppesen, bæredygtighedsrådgiver i SAGRO, blev involveret, og Tommy Sørensen er nu en af de forholdsvist få konventionelle landmand, der har fået udarbejdet en Rise Bæredygtighedsanalyse.

Et styringsredskab

- Der skal nok være mere traditionsbundne landmænd, der synes at det er åndssvagt at betale flere tusinde kroner for sådan en analyse. Der er jo nogen, der sætter en ære i – uanset hvad – at dyrke hvert et hjørne, helt ud til vandløbene og helst helt ind under læhegnene. Dér har jeg så en anden holdning, siger Tommy med eftertryk.

Bæredygtigheds-analysen er blandt andet afleveret i banken som dokumentation for, at Tommy Sørensen er forberedt på, at der kommer nye grønne krav fra samfundet. Og hellere være foran end at få noget dikteret, som han siger.

Han har bare været i tvivl om, hvilke tiltag, der giver mest mening præcis på hans bedrift. Det har Rise-analysen vist, og derfor har han nu en handlingsplan, som han vil styre efter de kommende år.

Øverst står overdækning af en gyllebeholder, som får betydning for kvælstofværdien og sparer udgifter til udkørsel af gylle.

De to nye minivådområder med et drænopland på 87 ha får en effekt på tilsammen 640 kg N.

Livskvalitet

Nu handler bæredygtighed også om andet end miljø, klima og økonomi. Rise-analysen gjorde Tommy opmærksom på, hvor fantastisk stor betydning familiens og medarbejdernes trivsel har.

- Det var positivt at få snakket om de ting, siger Tommy, der som konsekvens har omorganiseret og personaleansvaret har han uddelegeret til sin søster. Hun har længe passet grise på gården, men da hun er uddannet pædagog, passer det hende godt at få lov at bruge sine pædagogiske evner, og nu er samtaler med de fem ansatte sat i system.

Kommentar fra Arne M. Westergaard, SAGRO

”Det er meget få konventionelle landmænd, der så målrettet som Tommy Sørensen lader agerjord overgå til ekstensiv drift, natur og naturskov. Tommys eksempel viser, at på mange bedrifter vil der være et bedre dækningsbidrag på at tage dårlig jord, trekantede hjørner og områder langs læhegn ud af drift.

Med de tilskudsmuligheder, der findes i dag, er det økonomisk overkommeligt at give plads til mere natur.

Bæredygtighedsanalysen sikrer, at den enkelte landmand kan vælge præcis de tiltag, der gør hans bedrift mere bæredygtig.”