Udgivet d. 27-01-2023
Der var både højt humør og et højt fagligt niveau, da SAGRO Planter & Miljø inviterede til den årlige plantekongres.
Hvis rumvæsener overtog jorden, og gjorde det til deres fornemmeste opgave at fremme biodiversiteten, skulle Danmarks areal pløjes og dyrkes. De ville i stedet prioritere at mindske rydningen i de tropike klimaer, hvor biodiversiteten er langt bedre, og giver højere global værdig. Så markant var udtalelsen fra Morten DD. Hansen, der torsdag aften holdt et oplæg under SAGROs plantekongres i Billund.
Rumvæsnerne ville nok også mene, at vi mennesker ikke skulle få børn, og vi skulle bestemt ikke spise kød. De ville se fuldstændig objektiv på tingenes tilstand og måske endda bruge et regneark.
- Men så simpelt er det bare ikke ude i virkeligheden. Og det vidner det politiske momentum i den grad om, sagde Morten DD. Hansen og fremhævede at skiftende regeringer på otte år har ændret ambitionen om urørt skov fra 250ha til nu at være 75.000ha.
Alle store dyr går frem
Alle store dyr i Europa går frem. En stor del skyldes europæisk lovgivning, men også at de store pattedyr ikke stiller høje krav til biodiversiteten. Men der er også rigtig mange arter, der ikke har det supergodt i et opdyrket land som Danmark.
- Hvis vi ser på naturen overordnet, så trives den fantastisk i et højinput økosystem, som vi har i Danmark. Mælkebøtter, tidsler og brændenælder banker derudaf og får masser af næring og CO2. Problemet kommer, når vi kigger på de arter, der ikke kan komme til, sagde han.
Et eksempel på sådan en plante er timian, som der blandt de 150 fremmødte blot var en enkelt, der stadig havde på sine marker.
- For tyve år siden var de jo overalt. Og hvis man er et insekt, der lever af den slags planter, så er der ikke noget at sige til, at man uddør, sagde han.
Rasmus tog over
Da Danmarks bedste naturformidler havde fremlagt sine synspunkter, tog SAGROs natur- og vildtrådgiver, Rasmus Filsø Løbner over, for at fortælle om, hvordan kravet om udtagelse af fire procent ikke produktive arealer, bedst kan give mening på bedriftsniveau.
- I stedet for at udtage 4 pct. af sin jord, ville det give bedre mening at identificere de områder, hvor man alligevel bruger ekstra tid, eller hvor man ikke får det optimale udbytte ud af afgrøderne. Det vil i langt de fleste tilfælde også være meget bedre for det samlede udbytte på biodiversitetskontoen og vil dermed pynte på ESG-regnskabet, sagde han.
Efter en kaffe- og fastelavnsbolle-pause, blev de fremmødte delt i tre faglige spor, hvor der blev diskuteret økologi, kartofler, grovfoder og salgsafgrøder.
Tilmelding til nyhedsbrev
