Nytårskur med vid og bid

Udgivet d. 12-12-2017

SAGRO Planter & Miljø inviterer til nytårskur med fokus på marken i 2018

SAGRO Planter & Miljø skyder det nye år i gang med 2 x aftenkongres; onsdag den 3. januar i Aulum Fritidscenter og torsdag den 4. januar i Helle Hallen med samme program de 2 steder.

Her giver SAGROs rådgivere sammen med eksterne indlægsholdere en række bud på aktuelle og relevante emner i marken 2018.

 

- Vi vil gerne starte det nye år med at kigge i krystalkuglen og give inspiration og ideer til, hvad der kan gøres anderledes og måske bedre end sidste år, siger planterådgiver Anette Møller Sørensen, SAGRO.

Aftenen vil starte med nogle fælles indlæg, der er aktuelle for de fleste landmænd.

I lyset af de ekstremt vanskelige høstbetingelser for majs og kartofler i 2017, vil SAGRO rådgive om, hvordan pakningsskader og tryk i marken undgås.

Miljøafdelingen orienterer om muligheden for minivådområder.

John Jensen, AgroMarkets informerer om køb og salg af råvarer.

 

Strategier skal ikke være spændetrøjer

Før kaffen underholder landmand Jens Peter Pors Eriksen med sine erfaringer med at lægge strategier.

Han har ændret strategi mange gange – og er ikke færdig endnu.

- Nogle gange er en strategi, der er skrevet på bagsiden af en konvolut lige så god, som en der er skrevet på 24 sider glittet papir, siger han.

Og han har mange erfaringer med strategier efter 32 år bag traktorrattet og ved skrivebordet derhjemme.

- Een ting er helt sikkert: Jeg er slet ikke dér, hvor jeg skulle have været efter den første strategi – og jeg er heller ikke dér nu, hvor jeg kommer til at ende med at være, siger den 58-årige planteavls- og svinebonde fra Brørup.

Den første strategi hed noget med ”Frø, korn og Tenerife” – og handlede om at plante om efteråret og ellers holde ferie i varmen. Men den holdt ikke længe.

- Vi havde jo kornpriser på 180 kroner tønden. Jeg kunne købe tre svendetimer ved smeden for en tønde korn, for smeden kostede 60 kroner i timen. I dag skal jeg dyrke 6 tønder korn for at få én svendetime, for kornet er faldet til 100 kroner, mens smeden er steget til 600, siger han.

I dag dyrker han 500 hektar, hvoraf de 200 er lejet. Han har også to sites med svin, hvoraf han selv passer den ene med 2000 stipladser.

Ved nytårskuren kan man høre mere om, hvad hans strategi er fremadrettet.



Efter kaffen kan du vælge mellem 4 spor: Grovfoder · Salgsafgrøder · Kartofler · Økologi

 

Se beskrivelse af de 4 spor og tilmeld dig her:

AULUM FRITIDSCENTER
HELLE HALLEN

 

John Jensen, AgroMarkets

Jens Peter Pors Eriksen, landmand


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere