Reducér din gæld på lange fastrentelån og lange renteswap

Udgivet d. 25-03-2021

Finans & Formue anbefaler, at man udnytter den stigende rente.

Forskellen mellem den korte og den lange rente er på det seneste vokset markant. De finansielle markeder er bekymrede for inflation, og alt indikerer på nuværende tidspunkt, at 2021 bliver et år med en unormal høj global vækst, så bekymringen om stigende inflation og lange renter er reel nok.

Hvis du har realkreditlån med fastrente 0,50 % eller 1,00 %, kommer der muligvis en god mulighed for, at du kan konvertere noget restgæld væk i den kommende tid.

Som vi oplevede i marts 2020, kan det gå stærkt, og chancen for en omlægning kan hurtigt være forspildt, så det er vigtigt, at man er parat og har talt med sin bank/realkredit, så papirerne er klar, og der kan reageres, når du vil gennemføre konverteringen.

Min holdning er, at man bør udnytte den stigende rente til at nedbringe sin restgæld. Det vi oplever, er en udvidelse af spændet mellem renten på korte lån og renten på lange lån, og det ser heller ikke ud til, at den korte rente stiger de kommende år.

Er der alene tale om en udvidelse af rentespændet, bør man ved indfrielse af fastrentelånet optage de nye lån som Cibor6 eller F3-lån, derved opnår man både reduktion i restgælden og lavere rente end det fastrentelån, man kommer fra.

Er man til rentesikkerhed, er det naturligvis ikke ovennævnte løsning, man bør vælge. I stedet kan et 2,00 % fastrentelån være relevant, hvis det bliver åbnet igen. Det er dog en noget dyrere løsning og kræver, at de lange renter falder forholdsvis hurtigt igen, før det giver mening. Særligt da det koster endnu en konvertering.

Den negative markedsværdi på lange renteswap er - i skrivende stund - siden årsskiftet reduceret pænt, så også her kan der opstå nogle muligheder for at reducere i renten eller indfri den helt eller delvist.

Kontakt os

Få et godt råd fra en rådgiver

Per Sveistrup Per Sveistrup Direktør SAGRO Finans & Formue 76 60 23 48 21 76 39 53


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere