Prisstigninger: Danmark klarer sig bedre end EU-gennemsnittet

Fødevarepriserne er stukket af, så meget er sikkert. Men ser vi på hele EU, er Danmark indtil videre blandt de lande, hvor det er løbet mindst løbsk, hvad angår fødevarepriser på kornprodukter. Det viser tal fra Eurostat under EU Kommissionen, som SAGRO har gravet frem.

Prisindekset på "cereals", det vil sige kornprodukter, er i første kvartal af 2022 for hele EU på 176,9, set i forhold til 2015, som er sat til indeks 100. I Danmark er tallet 148,7. Det er der selvfølgelig flere årsager til.

Spørger man rådgiver i driftsøkonomi hos SAGRO Uffe Ølgaard Bloch, lyder hans umiddelbare vurdering sådan her: 

 - Jeg har ikke analyseret det i dybden, men jeg tænker, at en af årsagerne kan være, at vi har en god selvforsyningsgrad i Danmark. Desuden er det sandsynligt, at en stor del af det korn, der er blevet handlet i Danmark i perioden, har været på kontrakter fra før priserne steg kraftigt, da vi nok i Danmark, generelt handler på længere kontrakter end i andre lande, siger han og fortsætter: 

- Så på den måde kan vi godt takke de danske landmænd for, at prisstigningerne indtil videre er mindre i Danmark end i de lande, vi sammenligner os med.

En anden årsag kan være, at de høje omkostninger i forhold til afregningspris har betydet, at forbruget af foderkorn er faldet, da mange har valgt at lukke griseproduktionen ned.

Brak-kravet kan ramme de fattigste

Ovenstående taler også ind i en større politisk dagsorden, nemlig kravet om at lægge mindst 4 % af landbrugsjorden brak. Som det politiske landskab ser ud nu, vil det krav blive håndhævet næste år. 

Omkostningsniveauet er generelt steget, og særlig gødning og strøm er steget rigtig meget. Det kan - sammenholdt med tilskud til braklægning - motivere mange landmænd til braklægning frem for dyrkning. 

 - Det er vigtigt at tænke klima på globalt plan og bruge de ressourcer, vi har til rådighed, bedst muligt, for ellers kommer vi ikke i mål, siger Uffe Ølgaard Bloch.

I Danmark har vi et godt klima til dyrkning, og der kan avles mere pr. hektar end i mange andre lande, og det kan i sidste ende betyde, at det er klimaet, der taber, hvis produktion flyttes ud af landet.

 - Vi skal huske på at vi ikke lever i vores egen osteklokke, men i en global verden. Det, som produktionen reduceres med i Danmark, vil blive produceret i andre lande, som oftest ikke har så god effektivitet, som vi har, hvilket resulterer i et større CO₂e-forbrug pr enhed, siger Uffe Ølgaard Bloch. 

 - Det er derfor vigtigt, at vi i Danmark har gode rammebetingelser for dyrkning af jorden, så vi kan udnytte den ressource, vi har i jorden, og dermed eksportere landbrugsprodukter til andre lande, frem for at skulle importere fra lande, hvor man ikke tager miljø og fødevaresikkerhed så alvorligt, som vi gør.   

Desuden må det med al rimelighed antages, at det vil have en effekt på afgrødepriserne, hvis store arealer produktiv jord tages ud af drift, selv om det selvfølgelig er svært at spå om, hvor meget 4 % af den danske jord reelt spiller ind på priserne i hele EU.

- Men overordnet set vil braklægning reducere mængden af afgrøder og hæve prisen, og så får de med få penge endnu sværere ved at skaffe føde på bordet, siger han.

- Så på den måde kan vi godt takke de danske landmænd for, at prisstigningerne indtil videre er mindre i Danmark end i de lande, vi sammenligner os med.