Udgivet d. 19-12-2018
Ansøgning og tilskud til målrettede efterafgrøder er ændret på flere punkter i 2019
Væsentlige ændringer:
1) Indsatsbehovet er i 2019 øget til 142.000 ha mod ca 114.000 ha i 2018. Endvidere er der en betydelig større geografisk udbredelse. I SAGRO’s område, er det især Herning og Holstebro, der har fået nye områder med efterafgrødekrav.
2) Tilskuddet er sænket til 529 kr pr ha efterafgrøde, hvorfor der kun lige er omkostningsdækning til udsæd og etablering.
3) Man kan benytte alternativer, ligesom ved pligtige efterafgrøder.
4) Både efterafgrøder og alternativer skal anmeldes i fællesskemaet 2019 senest på ansøgningsfristen 17. april 2019. Ansøgning sker fortsat via ”først til mølle” princippet.
5) Overskrider man i 2019 loftet for de-minimis støtte, så bliver der mulighed for at vælge senere udbetalingsår.
6) Alle efterafgrøder skal indberettes på markniveau og senest 10. september i skemaet gødningskvote og efterafgrøder (målet er en lettere kontrol via satellit foto!). Der bliver således også et større arbejde i august med at tjekke, om efterafgrøderne nu også er blevet placeret i de marker, som vi har planlagt.
Søger man om tilskud til målrettede efterafgrøder, sker det i Fællesskemaet og med ansøgningsfristen 17. april. Men da der er rift om tilskuddet søges hovedparten de første dage i februar, når der lukkes op for at indsende Fællesskemaet.
Alle øvrige regler er de samme som i 2018.
Hvad anbefaler SAGRO så i 2019:
I 2017 og 2018 har der været rift om at søge tilskud til målrettede efterafgrøder, også i områder med høje indsatskrav. Om der er den samme interesse i 2019 er vanskelig at spå om, men generelt ”tænder” mange på ordet ”tilskud”.
Det er oplagt at søge efterafgrødetilskud, hvor etableringsomkostningerne til efterafgrøder er lave. Det gælder f.eks. efterafgrøder etableret som græsudlæg, samtidig med såning af vårsæd. Efterafgrøder etableret efter høst vil normalt være for omkostningstunge og med for dårlig udvikling, hvis de først kan etableres medio august.
Et andet eksempel er Kvægbrug 2, som har krav om 80% græs og græsefterafgrøder. Her er der normalt så meget græsudlæg, at det er oplagt at søge tilskud til målrettede efterafgrøder.
Vi fraråder generelt at satse på tidlig sået vintersæd (inden 7. september), da det inviterer til problemer med græsukrudt, havrerødsot m.v.
Braklagte arealer anbefaler vi først og fremmest anvendt til at opfylde MFO krav, men er der overskud kan de fint konverteres til målrettede efterafgrøder.
Energi afgrøder er helt oplagt, hvis det ikke er brugt til at opfylde MFO krav.
Reduktion af N kvote er oplagt, hvis man de senere år ikke har udnyttet kvoten fuldt ud.
”Først-til-mølle”-princippet.
Kontakt din planterådgiver i god tid, hvis du vil have vedkommende til at søge tilskuddet, når ansøgningsrunde lukker op d. 1. februar.
Men husk også, at selvom alle planterådgivere sidder klar ved tastaturet kl 07.00 d.1. februar, så vil der være nogen, som ikke får tilskud, fordi andre har søgt hvad der var at søge i pågældende ID 15 område.
Det kan så være en trøst, at tilskuddet ikke er for stort og at man ikke behøver have omkostningen til udlægget og ikke bliver trukket i N kvoten.
Kontakt din planterådgiver, hvis du vil mere i dybden med efterafgrøder på din egen bedrift.
Efterafgrøder etableret som udlæg i foråret, må kun bestå at græs i renbestand. Efter høst og inden 20/8 kan man så efterafgrøder bestående af korsblomstrede arter, vårbyg, havre, rug og honningurt i renbestand.
Men det vil dog være klogt at så en blanding, så man i en kontrolsituation, hvor MFO efterafgrødemarker bliver underkendt, har mulighed for at omdøbe marken til en MFO efterafgrøde.
Tilmelding til nyhedsbrev
