Målrettede efterafgrøder med tilskud

Udgivet d. 30-01-2017

SAGRO Planter benytter ”først til mølle”-princippet, når der fra 1. februar skal søges tilskud til efterafgrøder.

Tekst: Christian Hansen, teamleder i SAGRO Planter

Som de fleste landmænd er bekendt med, så er der i 2017 og 2018 behov for at udlægge 145.000 ekstra efterafgrøder som kompensation for den udvaskning, som følger med den ekstra gødningskvote, som er en del af landbrugspakken.

Efterafgrøder sammen med en ekstra gødningskvote giver fagligt god mening, fordi vi på den lange bane kun får noget ud af den større kvote, hvis vi får en større frugtbarhed i jorden.

Hvor er der plads?

Til gengæld er det en stor udfordring at ”stoppe” 145.000 ha ekstra efterafgrøder ind i markplanen, når markplaner, afgrødevalg og sædskifter i stor udstrækning er lagt fast for 2017.

Hvis der ikke bliver planlagt nok af disse ekstra nye frivillige efterafgrøder, vil der komme et obligatorisk krav på den manglende del. Vi forventer, at der ultimo april foreligger en endelig bekendtgørelse som beskriver, hvordan det obligatoriske krav udmøntes. Det ligger fast, at man ved et eventuelt ekstra krav på ejendommen kan vælge mellem enten at etablere de manglende efterafgrøder efter høst eller at blive trukket i gødningskvoten 2018.

I SAGROs område er der mange steder overvejende vårsæd i forhold til vintersæd, som gør det til en lidt lettere opgave at finde plads til de ekstra efterafgrøder.

For at fremme anlæggelsen af disse målrettede efterafgrøder gives der de minimis (statsstøtte) på 700 kr. pr. ha målrettet efterafgrøde.

Ikke tilskud til alle

Da der er loft over den samlede statsstøtte, så foregår ansøgningen om disse efterafgrøder i sammenhæng med ansøgningen om hektarstøtte, dvs. der kan søges i perioden 1. februar til 21. april. Ansøgningen om disse 700 kr. tilskud foregår efter ”først til mølle”-princippet, og i realiteten lukkes der ned, når ”kvoten” er brugt op i hvert område. Endelig er der tre ansøgningsrunder, så man først lukker op for de mest sårbare områder. Til gengæld er der også områder, hvor der ikke kan ansøges om disse målrettede efterafgrøder.

Fem forhindringer

Der er allerede lavet mange markplaner for 2017, og det generelle indtryk er, at det er svært at få plads til alle de målrettede efterafgrøder. Og hvorfor?

Fordi der er planlagt vintersæd til efteråret, og fordi det driftsøkonomisk på den enkelte ejendom stadigvæk er en god idé.
Fordi de fleste bruger efterafgrøder til at dække MFO-kravet,er noget af ”pladsen” til efterafgrøder på forhånd brugt.
Fordi det er usikkert at etablere efterafgrøder i f. eks. majs og efter høst (læs: Risiko for underkendelse ved kontrol).
Fordi der er marker, som skal behandles med Glyphosat inden høst for at få ryddet op i kvik og rodukrudt.
Fordi det koster fra 150 – 400 kr. i udsæds- og maskinomkostninger at etablerer efterafgrøder. Mest ved etablering efter høst.

På en enkelte ejendom er der et loft på de minimis støtten, så der maximalt kan opnås støtte til 158 ha over 2 år.

Faktuelt set kan de fleste derfor nok søge de målrettede efterafgrøder og få tilskud. Men der vil være nogen der vil komme ud for, at der i enkelte sålkaldte ID15-områder er ”stop” for ansøgning, fordi der er søgt nok.

I planteavlsafdelingen er det et vilkår, at vi er nødt til at fordele arbejdet over perioden, alle kan ikke komme først for. Vi er vant til at arbejde under stort tidspres i denne periode og skal også nok i år få løst opgaven ordentlig i forhold til kunderne.

Prioriteringen

Når vi skal planlægge arbejdet vil vi gøre det efter følgende principper:

Vi starter 1. februar og lægger ud med de kunder, som vi har haft inde i efterår og vinter. Her er der taget stilling til markplanen, hvorfor vi også på en effektiv måde kan få lavet nogle ansøgninger, når ansøgningsprogrammet lukker op.

Det er kunden, som bestemmer, hvor mange efterafgrøder der skal i markplanen, men som udgangspunkt vil vi gå efter at opfylde behovene til ejendommen (i forhold til de enkelte ID15-områder). Men der vil være tilfælde, hvor det giver god driftsøkonomisk og faglig mening at søge til mere end det.

Vi prioriterer højt, at der kan etableres sikre græsefterafgrøder, f.eks. i vårbyg. Dernæst vurderes, om usikre efterafgrøder - som etablering efter høst eller i majs - skal vælges.

Februar, marts og april måned er altid en presset periode for planteavlsrådgiverne, ikke mindst når der ”opfindes” nye forhold, som der skal tages hensyn til ved ansøgning og hektarstøtte. Men med en målrettet og professionel tilgang til opgaverne, så kan vi love, at vi også løser denne udfordring til kundens tilfredshed og til tiden.