Landbruget skal drives med lange briller på

Nær Søren Søndergaards ejendom Kobberbølgaard ved Lindeballe går den historiske hærvej.  9 gravhøje springer i øjnene på markerne, der ligger lige på den jyske højderyg, så nogle af de 800 hektar vander af mod vest i retning mod Vesterhavet, mens andre vander af mod øst og Lillebælt.

Så både området, landbruget og Søren Søndergaard er præget af historien. Derfor tager han også beslutninger med ”de lange briller” på.

- Jeg tror, jeg er mærket af at være 5. generation af en landbrugsfamilie, siger landmanden, landbrugspolitikeren og formanden for rådgivningsvirksomheden SAGRO, der med et lidt kortere fokus er på vej mod de 40 år, som han runder den 25. november.

Kigger han det meste af et år frem, venter både familieforøgelse, masser af spændende landbrugspolitisk arbejde og en flytning til Baldershave, som er fødegården og centrum for familiehistorien.

De tre elementer illustrerer også den tredelte lagkage, som Søren Søndergaard forsøger at få til at balancere; familien, landbruget og det politiske arbejde.

- Det er en god dag, når man kan starte med familien om morgenen, være i stalden i løbet af dagen og om aftenen være med til et møde om dansk landbrugs fremtid, siger han.

Lige ved at fare vild

Og så var det endda sådan, at Søren Søndergaard nær var gået helt andre veje end landbruget.

Vokset op med svineproduktionen hjemme var det nærliggende at gå direkte mod landbrugsuddannelse, men hans mor rådgav ham om at tage gymnasiet først – et valg han har været glad for, da det åbnede hans verden for mere end landbruget.

Han fandt stor interesse i samfundsfag og historie og overvejede seriøst at læse statskundskab.

Et arbejdsår i Australien som 19-årig sammen med vennen Jakob Uth fik ham dog til at indse, at hjertet alligevel bankede mest for landbruget.

Så det blev til landbrugsuddannelse i Gråsten og siden Vejlby Landbrugsskole.

Landbruget

Som hovedopgave på uddannelsen skrev han et projekt omkring en gård med 1000 søer og fuld slagtegriseproduktion – også et langsigtet projekt da forældrenes gård på det tidspunkt havde 350 søer og en produktion på 6.000 slagtesvin.

Samtidig med uddannelsen købte han en gård nær ved forældrenes og fik den sat i stand.  I 2005 flyttede han ind på Kobberbølgaard, der ligger som naboejendom til forældrenes gård. Han indgik i et interessentskab med faren Leif med henblik på et langsigtet generationsskifte.

I dag driver de sammen 7 gårde med grise på, hvoraf nogle er ejet og nogle er forpagtet.

Og de 1000 søer er nået med fuld slagtegriseproduktion.

Familien

Baldershave har i alt 15 ansatte, der er en god blanding af danske og udenlandske medarbejdere, hvoraf halvdelen har været på gården i mere end 10 år.

Det har også været tradition i både hans og hustruen Ingebeths landbrugs-familie, at gårdens ejere værnede om de ansatte, der er et vigtigt element i at få et landbrug af den størrelse til at fungere.

- Hvis medarbejderne er glade, så er vi også, siger han.

Det er for ham og hustruen Ingebeth Lundgaard-Karlshøj helt naturligt, at familien inddrages i driften.

Søren Søndergaard og faderen Leif Søndergaard har gennem årene haft et rigtig godt samarbejde omkring driften af gården, hvor de har haft forskelligt fokus, med Leif meget i marken, og Søren i stalden – og på kontoret, hvor han elsker at sidde med regneark og analysere. Han er også en af frontløberne på de muligheder, der ligger i at bruge digitale løsninger.

Sammen med hustruen Ingebeth Lundgaard-Karlshøj har de tre sønner i alderen fra 1 til 7 og venter en datter til februar.

- Det er vigtigt for os at videreføre nogle af de værdier, som vi har omkring dét at landbruget er en fælles opgave, og at det kræver arbejdsomhed, og at man bliver nødt til at yde, før man kan nyde, siger Søren Søndergaard.

Den ældste, Aksel har allerede vist interesse i landbruget. Om han bliver traditionel landmand eller en ny tids type, er jo svært at sige.

Han har allerede købt og solgt grise, men det er ikke sikkert, at det er i stalden, han kommer til at være mest.

- Han har sagt, at han ”investerer og uddelegerer”, fortæller Søren Søndergaard med et smil.

Det politiske

Søren Søndergaard har aldrig selv presset på for at få plads ved det politiske bord, men er stolt over den tillid som der bliver vist ham.

- Jeg er blevet spurgt af gode kollegaer – og som regel et par gange, før jeg har sagt ja, siger han.

Han startede med en bestyrelsesplads i Jysk Landbrug i 2009 og på grund af interessen for rådgivning har han siddet i bestyrelsen for Jysk Landbrugsrådgivning siden 2011, og han er i dag formand for rådgivningsvirksomheden SAGRO, og var den ene af de to faddere til fusionen i 2016.

- Jeg syntes, det var spændende at være med til at arbejde med strategi og kurs for en virksomhed.

Han sidder desuden i Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion og i primærbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer.

- Det er et privilegium at arbejde i et erhverv, som det også er muligt at sætte sit præg på, siger Søren Søndergaard.

Fremtiden

Når han tager ”de lange briller” på, er han meget usikker på, hvad fremtiden skal byde på for dansk landbrug, når hans egne børn – eventuelt – kan overtage Baldershave.

- Det er så svært at forudse, hvordan landbruget ser ud med den teknologiske udvikling, vi ser, siger Søren Søndergaard, der dog er helt overbevist om, at dansk landbrug også til den tid vil være en storleverandør af gode og bæredygtige fødevarer.

- Klima og bæredygtighed bliver klart noget af det, der kommer til at sætte sit præg på fødevareproduktionen, og her står dansk landbrug stærkt, siger Søren Søndergaard, der understreger vigtigheden af, at landbruget samtidig med et fokus på bæredygtighed skal sikre, at landbruget fortsat er økonomisk robust.

Samtidig mærker han i kraft af sit internationale netværk, hvor hurtigt viden spreder sig, og at der er andre lande, der står stærkt i konkurrencen.

Det stiller krav til både landbruget og til rådgivningsvirksomhederne.

Han er ikke i tvivl om, at der i rådgivningen skal være en endnu højere grad af specialisering i takt med, at der bliver færre, men større enheder.

Han vil ikke lægge sig fast på, om rådgivningsvirksomhederne bør fusionere eller indgå i mere formaliseret samarbejde, men han finder, at det nogle gange kan være en tung beslutningsproces, når en god snes store og små rådgivningsselskaber skal blive enige om de fælles beslutninger og projekter.

Når han ser på SAGRO i dag, mener han, at rådgivningsvirksomheden har opnået den kritiske masse, der netop var ideen med fusionen.  Den har gjort det muligt at blive skarpere på eksempelvis digitalisering, der også fremad bliver et stort tema for virksomheden og kunderne.

- Og så er SAGRO blevet et godt ”brand” i markedet, siger han.

Han ser det fremad som en udfordring at sikre, at virksomheden fortsat har den specialviden, der skal til, samtidig med, at der skal sikres en lokal forankring til de mange forskellige typer kunder der vil være i fremtiden.

Dagen fejres med venner, kollegaer, medarbejdere og familie lørdag den 23. november

Fra hede til landbrug til natur

På Søren Søndergaards kontor står en pokal med hans navn på. Det er nu tipoldefaren med samme navn, der fik den som en anerkendelse af, at han var én af dem, der var med til at dyrke den jyske hede op ved århundredskiftet.

- Jeg ved ikke, hvad han ville sige til, at vi i Danmark nu taler om at lægge landbrugsjord om til natur igen, siger Søren Søndergaard eftertænksomt.

Når Søren Søndergaard i dag har store overvejelser, overvejer han nogle gange hvad forfædrene ville have tænkt. For de store beslutninger skal tages med ”de lange briller” på, præcist som hedeopdyrkningen blev.