Kvægbrug med naturen som aktiv partner

På Eskelyst i den smukke Vejle Ådal har Michael Kjerkegaard sit virke og livsværk. Her råder han over 300 hektar enge og naturarealer, som holder 250 herefordkreaturer og 150 moderfår ved godt huld. Han er økolog, og så driver han sit landbrug med naturpleje for øje og ud fra holistiske principper. Han har formået at skabe sig en sund forretning og et robust produktionssystem – og så har han argumenter for biodiversitet og kulstoflagring, som selv de argeste hadere af dansk landbrug må lytte til.

- Jeg valgte i sin tid at omlægge til holistisk afgræsning, fordi vi bor her i et område med meget natur, og det har vist sig at være en skøn måde at drive landbrug på. Jeg har dagligt med dyrene at gøre på en meget positiv måde, og det er faktisk blevet en fornuftig levevej også, fortæller Michael Kjerkegaard, som for nylig også er blevet ny formand for Økologisk Landsforening.

Eskelyst er drevet ud fra principperne om holistisk afgræsning over hele bedriften – men med omvendt tilgang på naturarealerne i forhold til agerjorden. Naturarealerne skal græsses helt ned for at give plads til biodiversiteten, mens agerjorden skal have et blidere græsningstryk for at kunne levere mere.

Et robust system
Man skulle tro, at en våd sæson som den seneste har givet problemer for en mand, som har haft kreaturer ude året rundt. Men det er faktisk ikke tilfældet, beretter Michael Kjerkegaard. Dels flytter han så meget på dyrene, at de ikke når at træde alt i smadder, og dels er hans græsmarker så gamle, at de kan tåle en del både tryk og vand. Men det robuste system er ikke noget, man kommer sovende til. Ikke til en start, i hvert fald.

- Der ligger et stort stykke arbejde i forhold til planlægning i begyndelsen, men efterhånden kan vi tage en del på rutinen – selvom vi naturligvis aldrig kan læne os helt tilbage, fortæller han og fortsætter:

- Jeg kom oprindeligt fra et konventionelt system, og det holistiske krævede altså nogen tilvænning i starten. Især fordi dyrene træder så meget græs ned – men det er græs, man lægger i banken og får retur på et senere tidspunkt i forhold til frugtbarhed.

Agerjorden på Eskelyst er på cirka ti år gået fra to til fem procent humus i jorden – og foruden naturplejen er kulstoflagringen det stærkeste argument for metoden. Det er enorme mængder CO2, der kan bindes i jorden med holistisk afgræsning. Samtidig holder hans 14 år gamle marker 4.500-5.000 foderenheder per hektar – uden nogen former for gødning, bearbejdning eller tilsætning.

Tæt på dyrenes natur – og godt for landmandens sjæl
Michael Kjerkegaard dømmer ikke sine kollegaer, og han er ikke prædikende om sin produktionsform – men det er tydeligt at mærke, at han brænder for at fortælle om de mange fordele, han oplever ved sin holistiske afgræsning og naturpleje.

- Det er et meget naturnært system, og man kan se, at dyrene nyder at være ude. De bliver ikke presset, og der er plads til en helt naturlig yngelpleje, som er fantastisk at følge. Vi kan også mærke, at naturplejen faktisk gør en forskel,” fortæller Michael Kjerkegaard og henviser til, at arealerne med den nu sjældne majgøgeurt er i trivsel, ligesom de lysåbne arealer begynder at have flere sommerfugle, insekter og fugle.

For ham har metoden også betydet en faglig glæde og stolthed – og ikke mindst en personlig trivsel, som han mener at kunne tilskrive det samspil, han har med naturen.

- Der er nogle helt særlige lyde, som får os mennesker til at slappe af og føle, at der ikke er fare på færde. Fuglenes fløjten, bækkens rislen, ildens knitren og køernes gumlen. Det er helt rigtigt - og jeg hører de fleste i løbet af min arbejdsdag. Det er så basal en livsform, og det giver virkelig en livskvalitet, fortæller han.

Naturen er omskiftelig, men på mange måder forudsigelig – og i hvert fald forståelig. Værre ser det ud med menneskers påvirkning af systemerne på Eskelyst. Her skal Michael & Co. kæmpe på mindst tre fronter. Dels med at opretholde efterspørgslen i en tid, hvor oksekød er udskældt, dels kæmpe med bureaukratiet som alle andre landmænd – og endelig være konstant på tæerne i forhold til, hvor offentlig hans produktion er.

- Vi har en stor opgave i at fastholde fordelene ved vores produktionsform. Både de sundhedsmæssige, de klimamæssige og ikke mindst de miljømæssige. Vi oplever heldigvis, at de mange utilsigtede konsekvenser af tidligere tiders krav og lovgivning bliver færre – og at byrden måske bliver lettere fremover. Men vi er langt fra i mål, fortæller han.

Forbrugere og myndigheder er dog ikke de eneste, der påvirker livet på Eskelyst.

- Jeg skal virkelig være opmærksom på offentlighedens syn på min produktion. Vi plejer jo arealer, som mange bruger i fritiden, og det er langt fra alle, som forstår, hvordan et naturligt dyreliv er. Mine dyr er sunde og i god foderstand, men folk kan have svært ved, at koen lader kalven ligge i perioder. Eller en ko kan jo komme til skade to minutter efter, at vi har været der – og så har vi balladen. Nogle naturplejere stopper simpelthen på grund af had og pres på de sociale medier, og det er en katastrofe. Her ligger en stor opdragelsesopgave i forhold til befolkningen, fortæller han.

Naturplejere som Michael Kjerkegaard er en mangelvare, hvis der skal være lysåbne arealer i det danske landskab – og spørger du ham, er det en driftsgren, som giver god mening. Økonomisk, fagligt og menneskeligt.

Der er nogle helt særlige lyde, som får os mennesker til at slappe af og føle, at der ikke er fare på færde. Fuglenes fløjten, bækkens rislen, ildens knitren og køernes gumlen. Michael Kjerkegaard