Indtjeningen er på et rekordniveau

Udgivet d. 11-12-2021

SAGROs økonomirådgiver Keld Dieckmann giver hver måned en status på udviklingen i den økologiske mælkeproduktion, og ud fra sin erfaring og kendskab til andre markeder også et bud på den nærmeste fremtids priser. Beregningerne tager udgangspunkt i en modelejendom på 215 årskøer med 295 hektar.

En stigning i aconto-mælkeprisen på 22,4 øre for december 2021 kan selvsagt ses på indtjeningen og er medvirkende til at gøre 2021 til et af de bedre år og giver en god start på 2022 - selvfølgelig hvis det nuværende mælkepris-niveau kan holde lidt ind i 2022.

- Prismæssigt skal vi helt tilbage til primo 2017 for at finde en tilsvarende mælkepris. Det samme er stort set gældende for kornprisen. Den kraftige stigning i mælkeprisen skal dog primært findes i en svagere mælkeproduktion, siger Keld Dieckmann.

I Danmark er væksten i mælkeproduktionen jf. de seneste offentliggjorte tal for september 2021 faldende og den samme tendens ses også i Tyskland.

Frankrigs mælkeproduktion vækster fortsat og mængdemæssigt passerer Frankrig snart Tyskland hvis den nuværende trend fortsætter.

- Mælkeprisen i Tyskland og Østrig ligger i rekordhøje prisniveauer, hvorimod de franske mælkepriser risikerer at falde under de laveste priser igennem de sidste 5 år, og indikerer fortsat ubalance mellem produktion og efterspørgsel, siger Keld Dieckmann.

Konsolideringen for december 2021 ender på 1.034.000 kr., og er det bedste, der er målt i de seneste fem  år. Det økologiske kornmarker ligger fortsat noget "dødt" for nuværende, da de stigende kornpriser holder sælgerne væk fra markedet og priserne understøttes i høj grad også af de stigende konventionelle priser.

Prisen på protein presses yderligere i forhold til tidligere. DB pr. årsko lander for december på ca. kr. 18.500. Forskellen mellem mælkepris og nul konsolidering prisen pr. kg EKM ligger nu på ca. 82,2 øre.

Klik her for at komme til barometeret.


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere