Købte gård som 23-årig

Tekst: Lilli Snekmose

24-årige Simon Tang Nielsen føler sig fri og uafhængig, fordi han har købt et landbrug, der har en størrelse, så han selv kan være ind over det hele.

- Jeg har altid haft det lidt svært med at arbejde for andre, fordi jeg godt vil bestemme selv.

Simon er en spinkelt bygget ung mand, men han rummer en kerne af stærk vilje og beslutsomhed. Hans store trang til at stå på egne ben førte til, at han sidste år allerede som 23-årig købte gård.

- Jeg føler ikke, at jeg får nok ud af mig selv, når jeg hele tiden skal spørge en anden om lov. Derfor har jeg længe bare villet i gang så hurtigt som muligt.

Valget faldt på en kvæggård på Klinkvej ved Give med 120 køer og 65 ha jord. For det er cirka den størrelse, Simon vil have.

- Jeg har arbejdet 2½ år som fodermester på en gård, som blev udvidet fra den størrelse og til 250 køer. Jeg fandt ud af, at det var ikke mig at have så mange køer, forklarer han.

En fri sjæl

Flere køer vil kræve ansatte, og Simon vil have den uafhængighed det giver, at han selv kan passe hele bedriften i en periode, hvis det skulle være. Han har ingen erfaring med ledelse, og heller ikke lyst til at have en masse folk under sig. Ligesom han altså helst heller ikke vil have nogen over sig. Derfor afviser han også enhver tanke om investorer, samarbejder eller I/S-konstruktioner.

Hans driftsøkonom, Jette Rytter fra SAGRO, mener, at Simons helt klare markering af, at det var præcis sådan en gård, han ville drive, fik betydning for, at sælgers bankforbindelse sagde ja til at deltage i finansieringen.

- Der havde været mange købere, som banken havde sagt nej til. Men her var en mand, der ville holde gården i drift, men som ikke samtidig bad om mange millioner, fordi han hurtigst muligt ville have 300 eller 1000 køer, siger hun.

Jette Rytter og Simon havde kontakt til andre banker, som blankt sagde nej til at tage en ny landbrugskunde ind - specielt én på kun 23 år. Selvom Simon faktisk kom med en opsparing på godt 800.000 kr.

Reddet af foderbeholdning

Gården på Klinkvej var ikke en nødlidende gård, og den var da også i god drift og godt vedligeholdt, men kom til salg på grund af alvorlig sygdom.

Der var masser af foder på lager. Havde der ikke været det, kunne den tørre sommer have væltet Simon økonomisk. Nu kunne han tværtimod forbedre sin økonomi her i foråret ved at sælge lidt af beholdningen.

Valgte barndomshjemmet fra

Simon stammer fra Asp ved Struer, hvor hans far driver et kvægbrug på 150 køer, som det i mange år har været bestemt, at Simon skulle overtage. Planen var, at de udtjente stalde fra 1964 skulle rives ned og erstattes af nye, og at der samtidig skulle udvides til det dobbelte antal køer.

Men Simon trak sig, da det stod klart for ham, at det ikke var så stort et landbrug, han ville have. Derfor endte Simon med at vælge den mere velegnede gård ved Give.

- Det var da hårdt ved mig at sige, at jeg ikke ville overtage mine forældres gård, siger Simon.

Omvendt ligger Give godt i forhold til, at Simon fandt en kæreste fra Hejnsvig. Han og Ann-Britt blev gift sidste sommer, kort efter at de var flyttet ind på gården.

Sparede på rådgivning

Selvom Simons mantra er, at han ”vil selv”, så opdagede han, at det var dumt at spare på rådgivning. Et tidligere forsøg på gårdkøb kuldsejlede - efter hans egen mening blandt andet fordi han ikke lod en driftsøkonom regne på sine tal.

- Denne gang tog jeg kontakt til SAGRO, og jeg har fået god hjælp. Jette har arbejdet videre med mine tal, Ejvin fra Kvæg gennemgik hele ejendommen, og Byggeri & Teknik så alle bygninger efter.

- Jeg ville være sikker på, at jeg ikke gjorde noget helt skævt, siger han.

Herre i eget hus:

Lysten til at bestemme selv lyser ud af Simon. Her er lidt af, hvad han har sat i værk:

40 % af køerne bliver krydset med røde køer for at opnå stærkere og mere robuste køer. En indsats, det først bliver muligt at måle effekten af om nogle år.

Køerne blev lukket ud på græs allerede sommeren 2018. Nu har Simon søgt og fået lov til at levere til Arlas nye koncept for konventionelle køer på græs. Samtidig går han over til GMO-fri produktion. Det giver tilsammen 10-11 øre ekstra pr. liter mælk.

Simon nyder at lege med at udnytte forskellige fodermidler for at opnå en højere ydelse.

Han vælger slættidspunkt efter at opnå den bedste kvalitet - ikke den største mængde. Et spørgsmål han på et tidspunkt var meget uenig med en tidligere arbejdsgiver om!