Brug pengene på ting, der giver penge

En større flok fra Asmildkloster Landbrugsskole var troppet op for at høre om mulighederne for etablering. Det handler både om viden og om at lave noget netværk. Fra venstre: Rasmus Steffensen, Emil Bøge Christensen, Mads Søndergaard, Jesper Stefansen og Marie Vad Eskildsen.

Omkring 40  unge var mødt op, da SAGRO mandag aften holdt informationsaften om etablering. Gik du glip af aftenen, har du chancen for et tilsvarende møde i Billund torsdag aften.

På mødet i Holstebro kunne de unge blandt andet møde to yngre landmand, der er etableret over de sidste år, og er kommet godt i gang på hver sin måde. Men mange af erfaringerne er dog de samme.

Morten Jakobsen blev etableret med en gård ved Tarm med 400 køer og 200 hektar jord. Han kom i gang med en investor som medejer.

- Der skal børles nogle køer ind, og bøvles noget mælk af,  forklarede han de fremmødte.

Det handler nemlig om at bruge pengene på noget, der også giver penge.

- Likviditet har givet mig mulighed for at investere i afkast, siger Morten Jacobsen.

Han har således i dag fået plads til 700 køer, der stort set kan være inden for de eksisterende rammer. Han driver samtidig 750 hektar, hvoraf  han selv ejer de 370.

Han har også købt en jordløs ejendom til kvier, og han satser på at løfte antallet af køer fra 1100-1400.

Investor gav mulighed for sund vækst

Hans umiddelbare skepsis over at etablere sig med investor er væk. Der er nemlig store fordele ved at have én at sparre med, og én der kan være med til at beslutte sig for investeringer, som man ikke behøver gå i banken med.

- I år skal vi investere 4 mio. kroner. Det klarer vi på kassekreditten, fortæller Morten Jacobsen.

Den største force har dog været, at medinvestoren har gjort det muligt at skabe en sund vækst.

Dyrene på gården havde ikke så høj kvalitet, som han havde regnet med, og han forudså, at det vil være svært at gå til långivere med en sanering af besætningen.

Nu kunne han bare sætte sig ned med investor og beslutte at beholde den gode del af besætningen og skille sig af med resten.

- Vores fælles mål er at tjene mest muligt, og det er nemmere, når man sidder på samme side af bordet, siger Morten Jacobsen, der regner med at købe endnu en gård i år.

Lån penge nok

Nikolaj Bjerrum overtog en konkursejendom i april 2015. Her var 200 køer og 120 hektar jord.

I dag har han 325 køer, 215 hektar, fire ansatte, og han har købt yderligere 2 gårde.

- Jeg har været til mange møder som de her, og jeg har haft mange forskellige arbejdspladser, der har givet mig mange forskellige erfaringer, fortalte han.

Han havde set på tre gårde, før den aktuelle kom op. Den så han på en fredag, regnede i weekenden og gav et bud mandag. Alligevel gik der omkring et halvt år, før han fik forhandlet prisen på plads.

Invester i indtjening

Hans erfaring er også, at det handler om at investere i noget, der bonner ud som produktion og dermed indtægter.

Derfor købte han straks en tyr til de omkring 40 kvier.

Han har også haft glæde af at være forudseende omkring de investeringer, der ville komme.

- Det er bedre at have spurgt om en mio. kroner for meget, end 100.000 for lidt, sagde Nicolai Bjerrum, der også opfordrede til at sætte rigeligt af til vedligeholdelse.

- Man bruger så mange penge i starten.

Det betød nemlig, at han havde penge til at købe en nabogård, da han ikke fik brug for alle de penge, der var sat af til investeringer.

Her små fire år efter starten har Nicolai Bjerrum tre ting, han går efter: Fodringsøkonomi, fodringsøkonomi, fodringsøkonomi.

Han tjekker dagligt restbeløb per ko, og hans målsætning er at ligge blandt de 10 procent bedste. Der er op til 12 kroners forskel per ko mellem de gode og dårlige, og med 325 køer bliver det mange penge.

Nikolaj Bjerrum overtog en konkursejendom i april 2015. Her var 200 køer og 120 hektar jord. I dag har han 325 køer, 215 hektar, fire ansatte, og han har købt yderligere 2 gårde.

Morten Jakobsen blev etableret med en gård ved Tarm med 400 køer og 200 hektar jord. Han kom i gang med en investor som medejer. - Der skal børles nogle køer ind, og bøvles noget mælk af, forklarede han de fremmødte. Det handler nemlig om at bruge pengene på noget, der også giver penge.

Lasse Romvig Kristensen, Herning, ansat på svinefarm ved Herning. Jeg har været med til flere af den slags møder. Det er altid interessant at høre tingene gentaget. Målet er at blive selvstændig med svineproduktion. Tanken er nok noget med generationsskifte, fordi det vil gøre det lettere med finansiering.

Marie Vad Eskildsen, Staby ved Ulfborg. Går på Asmildkloster Landbrugsskole. Det er godt at komme med til denne slags arrangementer, og det er godt at høre om nogen, som det lykkes for. Man hører så meget om, dér hvor det ikke går. Det har i aften været spændende at høre om mulighederne for investorer, og det sætter mange tanker i gang. Jeg er nok lidt anderledes. Jeg vil gerne være selvstændig, men jeg ved ikke, hvad det bliver som – om det bliver i følgeindustrien. Jeg er vokset op med kvæg og